I dag var min sidste gang hos psykologen. Kirsten, som jeg kom hos, har været rigtig sød, men mange af de problemer jeg havde, har jeg selv løst. Jeg har stadig mine triste dage, men jeg føler helt klart at jeg bedre kan kontrollere det nu. Jeg håber det bliver ved med at gå så godt som det gør. Jeg tror heller aldrig at jeg har været desederet deprimeret. Jeg tror mere at det der den uforståenhed jeg har, og nok altid vil have, for omverden. Jeg overvejer ofte hvor ligegyldigt det hele er. Jeg nære ikke et ønske om at dø – det er slet ikke det jeg prøver at sige. Nærmere det at, jeg af og til undre mig over hvorfor alle, inklusiv mig selv, anstrenger sig for at opnå et fuldstændig ligegyldigt mål. Jeg vil ikke stoppe med at opnå mine mål. Det gør mig bare nogen gange forfærdelig trist, at tænke over, at alt hvad jeg gør, og har gjort… er glemt om 50 år. Det hele er så ligegyldigt og egocentreret. Jeg kender det da selv. Lysten til at tjene penge. Og så endnu flere penge. Hvor deprimeret jeg bliver når jeg ikke har mange penge. Hvorfor denne afhængighed af noget så enormt ligegyldigt. Ja jeg ved godt ”man kan ikke købe sig til glæde, men man kan købe sig til ting der kan gøre en glad”. Og orker ikke at få en morale prædiken om at man ikke kan købe kærlighed og bla bla, for det ved jeg godt. Men jeg er gladere når jeg har penge… eller også er det noget jeg, og mange andre, har bildt os ind? Mmm… Haha… Nogen gange løber mine tanker af med mig. Det jeg egentlig ville skrive var, er at jeg har det bedre end jeg har haft det i snart 5 år. Jeg er helt fri for anti depressiv, og har faktisk snart været det i ½ år, og nu er jeg også færdig hos psykologen :D Så det er bare skønt alle sammen hva’ ^__^

Årh -.-” jeg gider simpelthen ikke være 18 år -.-” Alt bliver så meget mere besværligt. 1000 kr skal udbetales i kostpenge hvert måned. Det irritere mig virkelig at høre på at alle andres forældre nærmest vil betale dem, bare de bliver hjemme. Her skal man jo betale for at blive hjemme. Ej jeg kan da også godt se det fair i det. Haha hvilket minder mig om et skønt citat udtalt af Sarah: ,,Hey Simone, hvis dine forældre bestemmer sig for at skide dig ud, kan de sku da også bare tag og betale for dig, indtil du flytter hjemmefra! Det er jo ikke ligefrem fordi du valgte at blive skidt ud vel?” XD vel talt Sarah! Haha! Men okay… Hvis Sarahs ord var lov må jeg jo lige sige noget modstridende: hvad nu hvis jeg så valgte at blive hjemme til jeg var 40? Skulle min mor så betale mad osv. for mig i alle de år? Men jeg må sige at jeg syntes 18 er alt, alt for tidligt. Man burde sige kostpenge fra man er 20 år. Eller 23. Men ja… ikke mig der sætter reglerne – desværre. Det ville også være meget dyre at være udeboende. Men stadig.. syntes det er så latterligt at skulle betale kostpenge. Skal i derude bag skærmen betale kostpenge til jeres forældre? Og i såfald… hvor gamle er i? O_o

Er blevet rigtig god til at skrive blogs og lave ”dagens” ;D wehe! Og jeg fik ros i gæstebogen i dag. Faktisk er der efterhånden en del som har rost min ”japanske udtryk” liste, så den vil jeg opdatere lidt mere i. Faktisk er jeg i gang med at udvide sammen med min japanske penpal. Wehe! Og der er allerede meget jeg mangler at kategorisere og ligge ud på nettet til jer. Er der et ønske til en sætning, eller et udtryk, som du mangler kan det være jeg i forhånd kender det, ellers finder jeg med glæde ud af det for det – bare lige smid en besked i gæstebogen, commentboksen, eller pr. mail.

Så nu er jeg næsten hjemme ;D og jaaa! Jeg er i bussen igen. Denne gang havde jeg husket at oplade min computer *klappe sig selv på skulderen*. Wehe. Gjorde jeg nemlig lige i mediefag, som for øvrigt er ret så grinern for tiden. Vi skal lave et pilotprojekt. Det vil sige at lave en film. Jeg ligger den på nettet når den er færdig, hvis resten af min gruppe siger god for det ^__^ tror den bliver sjov. Emnet er ”En alternativ sportsgren”. Vil skrive nærmere om det senere, er for træt nu, og skal deseuden til at pakke sammen. Ses ;D