Så er det blevet min tur til at skrive alt muligt pladder om min dag, mens Simone-pigen er væk. Jeg vil starte med lige at fortælle, hvem jeg er. Mit navn er Marie, bedre kendt herinde som Mox eller Anomox og var tidligere virus på Microcut.dk og det kan sommetider hænne at jeg stadig er det. XD Jeg er 17 år gammel og Simone og jeg er barndomsveninder eller nok mere korrekt; barndomsfjender. Muhaha… Ellers går jeg på Aalborg Katedralskole, det samme gymnasium som Simone går på, bare at Simone har valgt den asociale linje (HF… Buuuh) imens jeg går på den rigtige linje.

Nå, nok om mig.. Eller nej… Jeg skal jo også fortælle om min dag, så der bliver ikke andet en MIG, MIG og atter MIG i denne blog! cool

Denne dag startede med at jeg bagte kage og pandekager med min motter. Jeg skal nemlig have veninde-gæster (seks piger fra min klasse) i morgen aften, hvor jeg/vi holder påskefrokost. Namenam. Jeg tror det bliver alletiders hygge. Jeg står for deserten og så tager de andre noget andet stas med.
Men eftersom at de kommer her har jeg forskellige ting jeg skal have gjort i dag ellers skal det gøres inden de kommer i morgen klokken fem. En lille liste (Wannabe Simone -.-“):

  • – Købe ind. Jeg mangler at købe is, chokoladesovs (:P) og drikkevarer; cola og sprite. Men det regner jeg med at jeg gør i morgen.
  • – Ryde op. Jeg begynder i dag. Men mit værelse ligner et bombet lokum, så der skal virkelig tages fat.
  • – Dække bord. Først i morgen.
  • – Skrive blog igen i morgen. Ellers bliver jeg slået ihjel af Simone.
  • – Skrive tysk stil. Den var egentligt til i fredags i sidste uge. Men vi havde AT og det var altså lige lidt vigtigere. Men jeg HADER tysk overalt på jorden. Det kan bare skride ad helvede til. Men da det ikke har gjort det endnu, ja, så er jeg jo nødt til at skrive den stil.
  • – Ehm.. Ikke mere..

Jeg var også ude at ride i dag :D Jeg løssprang med min lille kejser. Han er en islandsk hest på 4 år og han hedder Ödlingur. Det gik godt. Jeg fik også taget lidt billeder. De blev vildt syge. Men det vil jo så sige at jeg ikke red i dag.. Åh jo! Jeg red nemlig en af Louise Palsgaards (berider og hestetræner på gården) træningsheste. Den gik monstergodt. Dejligt med noget tölt i høj fart. Wuhuuu! Nå, nok pladder om uforståelige ting.

Ellers kan jeg fortælle om hvad der er sket i løbet af ugen. Fra tirsdag til torsdag var jeg i København. Det var også derfor jeg først kunne blogge nu :) Nå, sidespring. Det jeg var ved at fortælle var at vi boede ved nogen fra min familie, som bor midt i København, ja, eller sådan næsten. Heh.. De bor i Valby. Tirsdag var vi på Bakken og der skete ikke en skid. Onsdag var vi i Sverige, fordi det er så billigt derovre. Så der fik jeg købt en MASSE billigt tøj og min far fik købt en…. spændende… dadaDAA… KAJAK O_o” Så den havde vi på taget hele vejen hjem igen. Folk gloede helt vildt.
Om aftenen var jeg i teatret og se THE PHANTOM OF THE OPERA! Det var vildt godt, selvom jeg synes at filmen er lidt bedre, da det er lidt for meget opera-agtigt live efter min smag. Men kulisser, kostumer og sangene er altid mere storslåede og fantastiske, når man ser dem i virkeligheden. Så det var kun godt. Det minder mig om at jeg i sommerferien skal til LONDON og se LION KING-musicallen!! God, jeg glæder mig!

Nå, det er vidst ved at være lidt for langt det her. Så jeg smutter nu. Der er også snart mad. Jeg skrive igen i morgen, håber jeg.

HEJ HEJ

.. Og tak til Mox, for hendes første blog!

*Kæmpe klapsalve fra en gigantisk og overudviklet menneskemængde*

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.