Jagtet hele natten!

I nat er jeg blevet jagtet af zombier… Jeps… Zombier… Og en gammel mand. Jeg er en af de mennesker som husker mine drømme meget detaljeret når jeg vågner. Hvis jeg får delt den med andre, husker jeg den somregel også i lang tid. Derfor vil jeg nu dele min fantastiske drøm med jer:
Jeg går i høje hæle i et snedækket landskab. Det er i en lille by. Mest af alt vil jeg sige at det lignede en gammel landsby i Frankrig eller sådan noget. Jeg opdager at en gammel mand følger efter mig. Jeg ved han jagter mig. Jeg begynder at løbe, men mine højehæle gør det svært for mig, så han hæler ind på mig. Jeg løber ind i et lejlighedskompleks og lukker mig ind i en lejlighed som jeg mener er min. Jeg trækker de højehæle af med det samme jeg er inde af døren, og læner mig imod den dør jeg lige er gået ind af, og låser. Jeg går ind i ‘min’ lejlighed og ser der sidder en gruppe piger ved et bord. Jeg er bange og siger jeg bliver jagtet. De kigger mærkeligt på mig. Det går pludselig op for mig at det ikke er min lejlighed. Jeg undskylder, og forklarer at jeg bliver forfulgt. Pigen der ejer lejligheden går med mig op til døren. Hun gør det klart for mig at det er i orden, og at folk tit tror at hendes lejlighed er deres, fordi de ligner hinanden alle sammen. Det hamre på døren. Jeg er bange og kryber mig sammen, henne ved nogle jakker. Hun kigger ud af nøglehullet, og af en eller anden grund kan jeg se hvad hun ser der ude. En stor lidt tyk mand banker på døren. Jeg slapper af og åbner døren. Det er postbudet. Pludselig befinder jeg mig i et snedækket område. Jeg er sammen med pigen fra lejligheden. I horisonten kan jeg se et lille bitte hus. Det er det vi går imod. Jeg føler stadig angst over at manden skal finde mig. Vi når frem til huset. Jeg tager afsked med pigen, da dette er min lejlighed (Ja i know XD kind of fucked, men i drømmen var det altså en LEJLIGHED og ikke et hus… Selv om det rent visuelt var et hus i ingenmandsland.). Jeg går ind af en bagdør. Der er en lassagne i ovnen. Det er ikke min lejlighed. Jeg går ud af bagdøren og over til hoveddøren, hvor jeg forsøger at sætte min nøgle i. Jeg kan ikke låse op, og er derfor 100% sikker på at det ikke er min bopæl. Jeg skal et tand ovenpå.
Pludselig befinder jeg mig i nærheden af en tankstation. Umiddelbart tror jeg faktisk at det er i min barndomsby, Vadum. Jeg kan se at en bil holder ved tankstationen. Jeg ved at min veninde Selma sidder i bilen og maler hendes negle, og at hendes kæreste sidder ved siden af. Jeg ved også at de ved hvor jeg er. Jeg begynder at gå hen af fortovet, væk fra tankstationen, men pludselig kommer der en bil, som kører op på fortovet og prøver at ramme mig. Jeg når at springe til siden. Der er super mørkt, men alligevel ser jeg at et barn på bagsædet har hugtænder. Jeg stopper derfor op. Bilen bremser lige bag mig, og en kvinde med vilde øjne vælter ud af bilen. Hun har en spids gren i hånden og går hen imod mig. Hun prøver at dolke mig i halsen med grenen. Jeg kæmper imod. Hun er total zombieagtig, og prøver at tage en bid af mig (spørg mig ikke hvorfor mine drømmezombier har hugtænder). Jeg kæmper desperat, og kommer til sidst fri. Jeg løber alt hvad jeg kan imod bilen hvor Selma og hendes kæreste befinder sig i. Jeg skriger på hjælp men de er umiddelbart ligeglade. Zombievampyren er lige i hælende på mig. Jeg kommer ind i på bagsæder i bilen, og skriger at de skal gøre noget. Zombien prøver at få fat på Selma igennem forruden, men hendes kæreste trækker så en pistol og skyder i hovedet på hende. Jeg stiger ud af bilen og banker en træpæl igennem hjertet på hende for en sikkerhedsskyld. Jeg kravler tilbage i bilen. Jeg ved at hendes 2 børn er på vej. De dukker hurtigt op. Jeg stiger ud af bilen, og banker pælene igennem deres hjerter en efter en. Der er meget blod. Det er for at sparer amunnition. Men det er zombier og ikke vampyrer, så de ænser det ikke. Selmas kæreste læner sig ud af bilen og skyder hovederne af børne. Vi må videre. Jeg er tilbage i bilen, og vi drøner afsted. Vi bakker af en eller anden grund, og prøver at kører så mange zombier ned som overhovedet muligt. Pludselig holder vi ind. Vi er nødt til at gå igennem en skov ind til et hus. En kvinde kommer løbende forbi, jagtet af to zombiemænd. Vi gemmer os, og venter til de er væk. Vi begynder at gå igennem skoven. Vi kan intet se, men jeg kan konstant hører lyden af zombierne omkring os. Jeg er bange…

SE!! VAR DET IKKE EN SYRET OG MEGET LANG DRØM?! …

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.