Lige pt. syntes jeg det meste er hårdt. Lige nu kan jeg sidde og stirrer ud af vinduet, og se hvordan sommeren allerede er gået os forbi. Grå, tunge skyer hænger dovent i horisonten, og truer med at kaste endnu et regnskyl ned over os. Her ude på landet blæser det også. På mange måder kunne dette gråvejr nok have meget hyggeligt. Hvis man var samlet om en kop tea, eller sådan noget – men jeg er inde i et par dårlige dage, så intet for mig virker lige nu hyggeligt. Når jeg sidder alene i stilheden og stirrer ud på det gråvejr, som om nogle måneder forvandler sig til endnu mere gråvejr, føler jeg mig kun vemodig, og har en fornemmelse af meningsløshed dybt i maven. Jeg kan bedst lide at være mit glade jeg, som i dag er her min. 90% af tiden, men jeg kan ikke styre mit humør når jeg ikke føler jeg har nogen til at hjælpe mig op af det hul jeg har gravet mig ned i, og ikke selv har styrken til det. Jeg er ikke i tvivl om at alting er bedre om et par dage. Sådan er det altid, men derfor er det deprimerende at fornemme hvordan ens liv langsomt vælter ned af en nedadgående spiral. Jeg er på ingen måde deprimeret. Det er en længerevarende nedtrykt sindstilstand, som jeg selv har haft på nært hold nogle år tilbage. Det jeg føler er snarer helt almindelig udmattelse, og kortvarig nedtrykthed.

… Jeg glæder mig til at min mor kommer hjem (er ude ved dem)… Jeg kan mærke at jeg trænger til selvskab. En til at hjælpe mig med at få et ægte smil på læberne. Et smil der kan lette de tunge skyer i mit hovede bare en smule. Jeg snakkede lidt i telefon med Nicki for lidt siden. Jeg følte for en stund at alt var godt… Men folk der kender mig, ved at jeg nemt ødelægger mit eget humør når jeg er i en periode som denne… Og det formåede jeg så også at gøre denne gang. Jeg kan sagtens distancerer mig fra egen tilstand, og vurderer hvad der ville være den nødvendige løsning på mit problem – i dette tilfælde at fokuserer på det positive frem for det negative – men når det kommer til selve denne handling; må jeg opgive. Jeg formår simpelthen ikke at lytte til mine egne råd. Er det ikke tragisk? Hehe ^_^”

Hvis jeg var en småkage… Så var jeg sådan en fedtfattig en, som er helt og addeles udtømt for alt hvad der hedder fedtstof, til et holde krummerne sammen… Hvis jeg var en småkage… Så var jeg en tør en ;D