Jeg har haft en lidt underlig dag. Den har gået op og ned. Egentlig startede den godt ud. Jeg vågnede for engangsskyld fra en søvn hvor jeg ikke har været vågnet andet end én gang inden jeg skulle op. Det er MEGET sjældent det sker, og jeg sætter derfor KÆMPE pris på, når det rent faktisk kan lade sig gøre. Langt de fleste nætter vågner jeg omkring hvert tiende og tyvende minut… Anstrengende. Nå tilbage på sporet. Så jeg var forholdsvis udhvilet da jeg stod op. Senere ringede Nicki og sagde godmorgen. Det gjorde mig vildt glad at høre hans stemme, også selv om det bare var kort.

Så gik turen ellers videre op på skolen. Mødet gik fint, og jeg var faktisk i godt nok humør. Det varede ikke så længe, og jeg var kort efter hjemme igen, hvor jeg pakkede mine julegaver til folk ind, og lavede til og fra kort. Så nu er dét faktisk ordnet. Men så da jeg var på vej ud af døren, skrev Nicki, og så skete der et par misforståelser, og så blev jeg en smule nedtrygt. Det var jeg faktisk i lang tid i mens jeg var på arbejde, men så skubbede jeg fornemmelsen lidt væk. Det var jeg nødt til da jeg skulle til medarbejder samtale (og det gik godt. Det er tilfredse med mig), og derudover skulle hjælpe med at oplærer en på kassen. Sød pige, og bestemt kompetent. Det gjorde mig egentlig ret glad igen. Jeg kan godt lide at dele ud af min erfaring :)

Nu sidder jeg her hjemme, og jeg har egentlig en lidt blandet fornemmelse i maven. Jeg har ikke noget at være trist over… Men jeg kan ikke gøre for det. Mit hjerte giver et lille stik af og til – og ikke den gode slags. Jeg kan ikke rigtig skubbe det væk. Planen er også bare at få lavet mine lektier til i morgen, og derefter hoppe i seng.