Jeg har været borte på ferien i en uge. Det var en dejlig uge med sol, heste, og masser af sjove oplevelser. Men i løbet af ugen fik jeg en rigtig dårlig nyhed, som slog mig lidt ud af den. Jeg fik et opkald om, at en af mine kammerater var afgået ved døden… Blot 22 år gammel. Mange har måske læst om ulykken i avisen – han faldt ned fra bjerget, Mont Blanc.

Af hensyn til familien vil jeg ikke nævne hans fulde navn, og ej heller bringe et billede selv om jeg kunne have lyst. Der er hverken blevet bragt billede eller navn i aviserne, og jeg går derfor ud fra at det er familiens ønske at dette ikke skal deles offentligt på den måde.

Men AP, som han blev kaldt i vores omgangskreds, fortjener et indlæg til ære for ham, for han var en dejlig, dejlig person! Jeg mødte ham da jeg var omkring de 12 år, igennem en veninde. Jeg følte med det samme at han var en person man kunne stole på – og det kunne man også. Han var altid smilende og sjov, omend ikke lidt genert i starten.

Senere blev min store bror venner med en af APs nære venner, hvilket resulterede i, at AP blev en endnu større del af vores “gruppe”. Det var skønt. Ap var altid et morsomt indslag, og han kunne altid live en fest op.

Sidste år holdte vi ikke Nytår sammen, men vi har ellers hvert år holdt nytår sammen de sidste mange år. Det har altid været en succes, og det er disse nætter jeg vil holde mit hjerte aller nærmest når jeg tænker på vores kære ven AP.

Han opnåede så meget på så lidt tid. Men det er stadig uretfærdigt, at et så godt menneske, med alle de gode intentioner i livet, bliver revet bort på den måde. Jeg kan kun glæde mig den mindste smule over, at han i det mindste nåede toppen af bjerget den dag, som han havde drømt så meget om, og at ulykken ikke skete på vej op, men på vej ned.

Kære AP… Du vil ikke blive glemt, og dit mod på livet vil blive husket. Farvel AP. Jeg håber du hviler i fred.

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.