Som den opmærksomme læser, nok har opdaget, ja så deltager jeg i dette års decemberleg. Vi har nu været i gang i 12 dage, og nogen dage har været nemmere for mig at gennemføre end andre. I dag er en af de svære. Dagens emne er nemlig julepynt – og det har jeg desværre ikke noget oppe af. Jeg tror måske at jeg har et par julekugler og sådan noget et sted, men hverken Nicki eller jeg har gidet at grave det frem ^_^”

Jeg er vokset op med smukt julepynt. Mest af alt Georg Jensen julepynt. Det er smukt, elegant, og altid nutidigt julepynt – men slet ikke den type pynt, som jeg selv ville vælge, hvis jeg skulle have noget herhjemme. Det er for det første for dyrt, og for det andet for pænt – i hvert fald til at have i en lille lejlighed som Nickis og min.

Jeg er nok lidt mere til en farverig, og måske endda til tider taggy julepynt. Jeg syntes det er så meget mere frisk, sjovt, og hyggeligt at se på, end det evige stilrene, og perfekte designer pynt. Nytænkende, spændene, og gerne hjemmelavet pynt, er bare federe!

Og der kan seriøst ikke være for meget farve, glimmer og glitter! Jo for meget kan der måske godt komme – men der skal i hvert fald meget til, før denne grænse er nået hos mig.

Men selv om, at det julepynt jeg kigger på, og kan lide, ikke ligefrem er designer pynt – så kan det også være utroligt dyrt at indkøbe! Og det er ligeledes også derfor, jeg ikke har fået gjort det endnu!

Noget helt andet, er at jeg tror Nicki ville dø, hvis jeg kom hjem med så farverigt julepynt. Han er langt mere traditionel i hans stil, når det kommer til jul – men derfor kan man jo sagtens savle over det, når man kommer forbi julepyntsafdelingen i Føtex, hvor jeg arbejder ^_^

Jeg er med i Decemberlegen, som du kan læse om her

  • Husk at deltage 2. advents give-awayen hér

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.