Den ømme ryg

I dag var jeg inde og få massage. En gave jeg havde fået af min mor for nogle måneder siden. Det var rigtig spændene at komme ind, og få løsnet lidt op. Jeg har så langt tilbage, som jeg kan huske, døjet med ryggen. Især lænd og nakke har haft det hårdt, men man har i løbet af årene vænnet sig til den konstante smerte som bare er til stede, og der skal efterhånden mere og mere til, før jeg virkelig klager over dårlig ryg.

Min smerte i ryggen er altid blevet bagatelliseret (har jeg følt), og jeg tror til dels det er fordi problemerne er startet i en meget ung alder, hvor den type problemer ikke burde være til stede. Jeg har da også været til lægen med problemet en del gange, og jeg har da også fået af vide at smerterne skyldes et skævt bækken, fordi mit ene ben er længere end det andet. Da jeg ikke har været interesseret i at gå med special sko – fik jeg besked på at købe en sål på 0.5 cm og putte i min højre sko. Been there done that – det hjalp ikke synderligt.

I dag ved massøren fik jeg så en anden besked. Hun sagde at alle musklerne i min krop var i konstant spænd, og det derfor nok ville blive en ret smertefuld oplevelse at blive masseret – men at hun kunne afhjælpe smerter i nakke, og give mig større bevægelsesfrihed i arme mv. Desværre kunne hun ikke gøre noget ved smerterne i lænden, da hun kunne mærke at det var her hele problemet med min ryg kom fra. Hun mente lige som min læge, at bækkenet var skævt – men modsat min læge, mente hun at bækkenet var svagt indad bøjet, hvor jeg hidtil har fået af vide at det er svagt opadgående, pga. en medfødt fejl.

Massøren mente altså at mit bækken havde fået den placeret pga. mekanisk påvirkning (slag – evt. fra et fald fra hestene da jeg var yngre) – og at det altså ved hjælp af fysioterapi kan rettes op på…

Så skøn oplevelse at få massage! Føler virkelig en langt større bevægelsesfrihed nu end før! Men hold nu kæft hvor er alle mine muskler ømme! Og hold nu kæft hvor bliver jeg fattig hvis jeg skal have rettet op på mit rygproblem (hvilket jeg jo nok er nødsaget til – ellers mister jeg nok retten til selvmedlidenhed)…

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

3 thoughts on “Den ømme ryg

  1. Det er da skønt, hvis det Kan rettes op på!
    Tjek med din læge om du kan få en henvisning til en fys, så sparer du en masse! Jeg betaler ca 160 pr gang og får yderligere 50% tilbage fra sygeforsikring Danmark. Går fast da jeg har en rygsygdom det gør, at min lænd er ret lige. Udover smerterne fra selve rygsøjlen, så spænder alle musklerne og senerne i ryggen op og giver smerter. Men efter, at jeg er starter fast til fys har jeg meget færre smerter :)

    1. Tusind tak for tippet! :D
      Ham jeg har fået anbefalet er privatpraktiserende så der kan jeg ikke få noget tilskud, på trods af henvisning af lægen… Men det kunne jo helt klart være at jeg skulle prøve at finde en anden, hvor jeg kan få et tilskud til :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.