Tror du på spøgelser?

Kald mig bare overtroisk – men jeg tror på spøgelser. Men dette handler egentlig ikke om spøgelser; men en meget ubehagelig drøm jeg havde for leden. Jeg har nærmest ikke kunne sige den højt, før jeg vidste jeg ikke skulle sove alene længere, så ulækker og virkelig var den! Hvor virkelig var den? Jamen se selv min arm…

641

Hvad drømte jeg så? Jo jeg “vågnede” pludselig i det soveværelse jeg rent faktisk sov i, ved at en greb om min arm, og trykkede til. Jeg åbnede øjne (i drømmen), og stirrede direkte ind i en ældre mands øjne. Han var lænet ind over sengen, med det ene knæ på sengen, og jeg kunne mærke at madrassen havde givet efter for hans vægt. “Jeg vil gerne hjem!” Sagde han. Jeg husker ikke hvordan hans stemme var – men jeg husker den lød trist og desperat. “Du skal ikke være her…” Fik jeg mumlet frem af min døs. “Jeg vil gerne hjem” Gentog han, og igen sagde jeg også “Du skal ikke være her…”. Så lettede han trykket fra min arm, og jeg døsede hen i søvnen.

Morgnen efter så min arm ud som overstående. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg selv har trykket mig selv i armen i søvne, og deraf er drømmen kommet – men hold kæft mit hjerte stod stille et øjeblik, da jeg kiggede på min egen arm…

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

8 thoughts on “Tror du på spøgelser?

  1. Well duck, der sker ting og sager i Jylland!

    Jeg vil ikke sige jeg tror på spøgelser, i hvert fald ikke den udgave som film giver os. Noget andet tror jeg nok på.

    Jeg kan sagtens gøre mig selv bange, fordi min fantasi løber af med mig når jeg er i visse situationer. Besøgte en veninde for nogle måneder siden, i et gammelt bondehus midt ude på en mark. De havde det mest uhyggelige kældertrappe jeg nogensinde har set. En lang, sort trappe der ledte lige ned i intetheden. Og dertil et fyr der larmede. For at gøre en lang historie kort, så havde mit hoved på får sekunder opfundet en hel spillefilm, der alt omhandlede den kælder. Satte slåen på døren og en stol foran den. Og glædede mig til at komme hjem.

    Men nej, tror ikke på spøgelser. Kun frygt og angst ;)

    1. Nej jeg tror heller ikke på spøgelser, som i dem fra spillefilm – jeg tror nærmere at der er efterladenskaber af energi eller noget i den dur. Jeg er ikke sikker på noget som helst – jeg tror bare der er noget mere i mellem himmel og jord, end vi sådan lige kan se og forstå.

      Og jeg har det på samme måder, med at skabe historier ud fra skumle “billeder” – men jeg bliver bare ikke så let bange ^_^ … Men lad mig pænt sige, at jeg til at starte med, var pænt freak out over min drøm XD

  2. Puhaaa det lyder godt nok væmmeligt.

    Jeg hader bare de der drømme eller mareridt som bare føles virkelige.
    Har selv haft et mareridt i næsten hele mit liv, som altid føles utrolig virkeligt. Handler også om en mand der står ved min seng og trækker dynen op over hovedet på mig. Jeg har det et par gange om året og det skræmmer mig hver eneste gang..

    Jeg tror måske ikke rigtig på spøgelser, men jeg tror der er mere imellem himmel og jord. Jeg tror også på at der kan være ånder eller sjæle i vores verden som har svært ved at komme videre, men dem ser jeg som sådan ikke som spøgelser. Nogen vil måske mene at det er lidt det samme.

    Tak for din besked på min blog.. var jo lige nød til at kigge hvorfor du havde haft en dårlig nat.. ;) Krammer

    1. Ja sådan nogle drømme kan være forfærdelige!
      Jeg havde en tilbagevendende drøm hvor min far stod og bankede på min dør. Det var ikke som sådan et mareridt – og dog. Det ødelagde min nat at jeg vågnede gentagne gange, ved “lyden” af banken på min dør. Nogen gange var jeg vred når jeg vågnede, og nogen gange ulykkelig. Men aldrig glad. Det var faktisk virkelig en belastning… Heldigvis er denne drøm forsvundet fuldstændig siden jeg er begyndt at ses med min far igen. Jeg tror måske det var min underbevidsthed som krævede jeg gjorde noget ved det :)

      Jeg har det på samme måde ang. spøgelser :) Jeg tror det er en slags efterladte energier, som ikke nødvendigvis har en bevidsthed. Jeg tror helt klart der er mere i mellem himmel og jord – men ja, det er også lidt konfust hos mig, hvad jeg præcis tror det er.

  3. Uuh.. jeg tror på spøgelser, og har også oplevet alt for meget i mit liv til ikke at tro på dem. Jeg har haft nærkontakt med ihvert fald 2, og fornemmet en hel del udover det. Jeg valgte til sidst at ignorere alle de ting jeg oplevede, og det har hjulpet. Jeg har dog valgt at hjælpe nogle på mit arbejde med en tidligere beboer, der ikke kunne lide kvinder – og det gik ud over kvinden der boede der. Efter en lille ‘snak’ med manden, lod han hende være, men han kan stadig ikke lide når hun støvsuger i stuen. Hvor han plejede at sove til middag. Han får det til at stinke rådden fisk (støvsuger er tjekket op til flere gange, samt kloak).. når jeg støvsuger sker der intet. Mig har han åbenbart ikke mod på at drille mere ha ha

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.