At blive millionær

Nicki og jeg har besluttet os for at spille med i lotto, nu hvor puljen på nuværende tidspunkt er så høj. Bare sådan for sjov. Det kom sig faktisk af, at vi havde haft en samtale om hvordan det ville være hvis vi blev millionær. Vi var ret enige om, hvordan livet skulle være derefter – og det var bare rigtig sjovt at kunne snakke frit om sine drømme, uden at skulle tænke på, om det nogensinde var noget man ville få økonomisk frihed til at gøre. Selvfølgelig er det bare snak og drømme – og chancen for nogensinde at vinde i lotto er jo minimal; men det er nu sjovt at prøve alligevel. Bare en enkelt gang.

Hvis jeg vandt flere millioner, ville jeg stadig færdiggøre mit studie til sygeplejerske. Jeg tror også jeg ville prøve at vente med at være the big spender, til at jeg havde styr på mit liv med uddannelse osv… Men jeg ville afgjort sige mit studiejob op. Ikke fordi jeg ikke er glad for det. Faktisk elsker jeg mit arbejde. Meeen det ville nu være rart med mere tid til studiet, som alle de andre (der er umiddelbart meget få i min klasse der har studiejob).

Men når jeg så var færdig med mit studie, så ville jeg tage et “friår” inden jeg gik ud og søgte arbejde. Det skulle bruges på at se andre lande, som fx. Japan, Syd korea, Vietnam, og USA. Dernæst tror jeg bestemt jeg ville være klar til at slå mig ned – og intet mindre ville kunne gøre det, end at jeg ville eje min egen lille bøgeskov.

I min smukke bøgeskov, skulle Nicki og jeg have et lille hus. Det skulle ligge lige i udkanten af skoven, så jeg kunne gøre resten af skoven fredet for biler, og andre motorkøretøjer. Midt inde i denne herlige danske skov, skulle der ligge et meget lille sommerhus. Kun lige med plads til en dobbeltseng, et lille badeværelse, en brændeovn og et tekøkken. Her skulle man kunne ride ud, og kigge på naturen og de dejlige dyr.

Hvad ville du købe hvis du vandt flere millioner? Er det for overdrevet at drømme om at eje sin helt egen skov?

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

4 thoughts on “At blive millionær

  1. Sikke en dejlig drøm. Må jeg gerne besøge dig i jeres skov?

    Hvis jeg var millionær skulle en del af penge investeres så de kunne vokse. Og så ville jeg ganske afgjort sige mit job op for en tid, og flytte til Island eller Skotland og bo der så længe jeg kunne/ville. Og så ellers få dagene til at gå med at være i naturen, lave skøn mad og hjælpe andre. Det ville være mit yndlingsliv.

    1. Jeg er fuldkommen enig! Jeg ville også bruge meget mere tid i naturen :D …
      Men på et eller andet tidspunkt tror jeg nu alligevel gerne jeg ville arbejde – måske bare deltidsarbejde. Men jeg tror jeg ville mangle noget i mit liv, hvis jeg ikke havde et fast arbejde og tage mig af…. og så har jeg virkelig lyst til at komme ud og blive sygeplejerske :D

      Og SELVFØLGELIG må du komme ud i min skov :D hahaha! Faktisk skulle stort set hele skoven være offentlig så længe man overholder reglerne om: Ingen mountainbikes, ingen mororkøretøjer, og INGEN jagt ^_^ …
      Det kunne sgu være skønt at have en skov, hva´? Haha

  2. Åh, en skov! Hvor fint og hyggeligt. Der viile være så megen fred, så megen skønhed at finde :)

    Hvis jeg vandt en million, ville jeg bare stoppe med at bekymre mig. Den største gave ville være ikke at stresse over budgetter og madplaner, men blot leve med et stort sikkerhedsnet. Man ville være fri, på en eller anden måde. Dejligt.

    1. Åh ja! Du har fat i noget af det HELT rigtige der! At slippe af med noget af den daglige stress omkring penge, ville være skønt :D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.