Nældefeber i ekstrem grad! *Advarsel billederne er ikke for sarte sjæle*

Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse i går – og som er fortsat helt ind til i dag. Jeg har fået nældefeber! I ekstrem grad! I går gik det bare stærkt! På en halv time var mit ansigt pludselig fuldstændig hævet op, og jeg troede faktisk jeg skulle dø. Jeg var sikker på, at lige om lidt, kunne der ikke komme ét eneste iltatom ned til mine lunger. Vi kom foran køen i skadestuen, og direkte ind til lægen, hvor jeg fik både sprøjte i balden og tabeletter! Det var SÅ ubehagelig oplevelse at det hele gik SÅ stærkt. Fra at være en irriterende kløen, brændende fornemmelse, til fuldstændig at tage overtaget af min krop!

Nu er jeg så blevet sendt hjem med tabletter… Men det er ikke fordi jeg syntes de hjælper det helt vilde endnu. Det gør ondt over hele min krop, og min hud føles tynd, og på bristepunktet. Jeg kan ikke have tøj på, fordi det gør så ondt. Derudover er jeg sindssyg træt… Har sovet 13 timer i streg, og det eneste jeg bare vil, er at ligge mig ned og sove endnu mere.

*Advarsel! Billederne er ikke for sarte sjæle!*

Jeg tog et billede af mit ansigt i går, for at sende til en læge jeg kender, for at høre om jeg skulle søge læge. Jeg nåede ikke at få kontakt til hende, før hele mit ansigt begyndte at svulme fuldstændig op, og jeg hastede til skadestuen! På under 30 minutter havde mit ansigt udviklet sig fra nedenstående, til ét stort blomkål!

1101

Jeg har da også lige taget et billede af hvor lækker resten af min hud ser ud. Jeg føler mig som et omvandrende blomkål, og at min hud vil sprække hvert sekund det skal være. Nældefeber er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet! Jeg er SÅ bange for at det angriber mit ansigt på samme måde som det gjorde i går, igen!

1100

Det hele er bare øv lige nu. Jeg håber VIRKELIG at det snart bliver bedre. Jeg snakkede med min egen læge her til morgen. Han har udskrevet nogle kraftigere piller til mig, fordi det bare ikke vil lægge sig. Jeg må først tage dem fra i morgen af, da jeg allerede har taget af de piller jeg fik fra skadestuen.

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

12 thoughts on “Nældefeber i ekstrem grad! *Advarsel billederne er ikke for sarte sjæle*

  1. Nej fy føj da, stakkels dig. Har du nogen anelse om hvorfor du har fået det? Rigtig god bedring til dig, jeg håber der snart er lindring for det ser ret smertefuldt ud.

    1. Tak!
      Nej, man ved desværre ikke hvad det skyldes. 90% af tiden ved man faktisk ikke hvad nældefeber skyldes. Jeg er ENDELIG begyndt at føle lidt lindring. Men hold da op hvor har det været smertefuldt!

  2. For for Lucifer i helvede, hvor lyder det ubehageligt!! Stakkels dig.

    Kæmpe virtuelt kram din vej og kys på panden. Ved du hvad der har udløst det?

    1. Tak!
      Det var virkelig ubehageligt :( Både fysisk og psykisk! Men nu går det i det mindste den rigtige vej :)
      Men nej. Man ved desværre ikke hvad der har udløst det. Det ved man desværre ikke 90% af tiden med nældefeber.

  3. Omg det ser vildt ud.. synes ikke det er klamt på nogen måde, men det er da godt nok voldsomt. Vidst slet ikke at nældefeber kunne udvikle sig sådan. Kan godt forstå du synes det er skræmmenden. Krydser virkelig fingre for at du snart får det bedre..

    Krammer <3

    1. Det var over hele min krop. Ikke et eneste område fik fred! Min hud er også helt øm nu, selv om det er ved at have lagt sig. Men det var vidst også et meget ekstremt tilfælde af nældefeber. Tror heldigvis normalt man hovedsageligt bliver lokalt ramt af sygdommen. Jeg blev bare systematisk ramt :(
      Og tak! Det går den rigtige vej! :)

  4. Hold da op, og så i ansigtet. :-(

    Sidste sommer blev jeg også pludselig angrebet af nældefeber. Ikke i ansigtet, men på maven, hofterne, lårene, ryggen, brystkassen, skuldrene, armene og hænderne. Det kunne klares med tabletter og creme. Men det er ret uhyggeligt, hvor hurtigt det kan udvikle sig. :s

    God bedring til dig! :-)

    1. Ja :( Det var virkelig forfærdeligt at være ramt i ansigtet. Jeg var ramt på 98% af min krop eller sådan noget. Det mest smertefulde sted var håndfladerne, under fødderne, og på hælene, men det mest forfærdelige og skræmmende sted af være ramt var godt nok ansigtet!

      Hvor var det også meget du var ramt så! :( Smertefuldt!
      Mit kunne ikke klares med piller, og da slet ikke med creme. Jeg var simpelthen ramt på for stort et areal til at cremen ville kunne gøre den store forskel :(
      Men nu går det bedre! Juhu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.