Hvorfor er oktober så speciel?

Jeg elsker oktober! Og hvorfor gør jeg så det? Jeg elsker oktober, fordi det er uhyggens måned. Jeg er inkarneret gyser fan, og har faktisk været det hele mit liv. Jeg er blandt mine venner, kendt for at være morbid, med en interesse for alt fra seriemordere til spøgelser.

Det lyder måske vanvittigt at man gider at læse om den slags, og se film og serier om det – især for en pige – men det er nu ganske uskyldigt, og selvfølgelig bifalder jeg på ingen måde de grusomme handlinger, som forbrydere og mordere står bag. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at finde det spændene. Jeg er især tosset med dokumentarer, som går bag om forbryderens motiver og drivkraft til at begå de ting de gør. Jeg syntes det er spændene at få et indblik i et så smadret, sind.

Selvfølgelig ville jeg mest af alt ønske at der ikke fandtes mennesker derude, som gjorde andre fortræd, men det gør der jo desværre. Det kan vi ikke komme udenom, selv hvis vi vendte det blinde øje til.

Jeg ved at mange syntes jeg er lidt sær. Det får jeg hyppigt af vide. Selv min mor har sagt at jeg er en mærkelig én. Heldigvis har jeg dog fundet nogen som er lige så tosset som mig. Jeg har en barndomsveninde, som jeg altid har delt denne fascination af det vanvittige, med.

Min kæreste er også glad for gyser -film, og -bøger. Vi fejre ikke valentinsdag, eller andre opreklamerede højtideligheder – men vi fejre Halloween! Vi fejre det hvert år ved at gå i biografen og se en gyser, spise god mad, og købe et ton slik som vi nyder til en masse gyserfilm derhjemme. Det er “vores” dag. En dag hvor det er helt okay, at være morbid og draget til det uhyggelige og skræmmende. Derfor glæder jeg mig hvert år til Oktober, og i særdeleshed halloween.

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

2 thoughts on “Hvorfor er oktober så speciel?

  1. Åh, jeg duer slet ikke til den slags skræmmeri. Især ikke i filmform! Men må da indrømme at jeg allerede har læst et par gyserbøger i denne måde. Det hører sig ligesom til i denne smukke måned :)

    1. Ja det gør det nemlig!! :D uhyggelige bøger er altså også bare fantastisk at sidde med her i oktober! Jeg føler bare desværre sjældent at jeg har tid til at læse andet end litteraturen til skolen :(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.