Endnu en klammo oplevelse!

Nogen husker måske indlægget jeg skrev i januar i år (‘Tror du på spøgelser?‘) hvor jeg beskrev en meget virkelig drøm, som jeg havde oplevet, og postede et billede af de blå mærker jeg havde fået på armen efter jeg havde drømt den. Nu, næsten et år senere, har jeg endnu engang haft en mærkværdig oplevelse i min mors hus, som da også fik mig til at ryste lidt i knæene.

Jeg gik i seng præcis kl. 00.00 i nat. Jeg havde feber, da jeg gik i seng, og faldt derfor ret hurtigt i en ret tung søvn. Midt om natten vågner jeg ved at mine forældres jagthunde går helt amok. Vågner er måske så meget sagt, for jeg er meget døsig, og registrer faktisk bare at de gø’er og suser rundt derude, og så er jeg ellers helt bevidstløs.

Da jeg vågner her til morgen, bemærker jeg at der er lys i køkkenet, som jeg kan se fra soveværelset. Det ER sket før, så jeg går ikke i panik. Da jeg kommer ud i køkkenet bliver jeg dog lidt overrasket, da ALT lys i huset er tændt, og ALLE døre (undtagen dem ud til) er åbne. Jeg konkluderer at det må være fordi jeg er gået i søvne, pga. af feberen, og kommer videre med mit liv. Jeg lukker alt af herhjemme. Slukker lyset, låser døren, og tager på arbejde.

Da jeg kommer hjem omkring kl. 19:00, går det op for mig allerede på afstand, at der er noget galt. Lyset i køkkenet, og det ene badeværelse er tændt, og jeg ved at jeg slukkede det inden jeg gik. Da jeg kommer hjem har det sneet meget, og der er ingen fodspor i sneen i nærheden af huset.

Efter at have udskudt det så meget som muligt (ved at være ude og fodre heste), går jeg ind i huset. Dørene er godt nok låst som de skal, og alt er generelt som det skal være ud over lyset…

Jeps… Det bliver fedt at skulle ligge sig til at sove i nat, med snestormen rasende udenfor, i nowhere-land…

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

4 thoughts on “Endnu en klammo oplevelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.