Min veninde, og tro træningspartner, Line, og jeg har tilmeldt os pilates her til aften. Det er første gang vi begge prøver det, og jeg må ærligt indrømme at jeg er lidt spændt på hvad det er for noget. Jeg har været rundt at læse lidt om sportsgrenen, på nettet. Meget godt, lyder der til at være at sige om det – men det skræmmer mig ligeledes lidt, når jeg kigger på de øvelser folk laver…

Jeg er alt andet end smidig, så at få mit ben op, på samme måde som på billedet, er i min optik ganske umuligt! Jeg håber dog, at pilates (forudsat at jeg bliver vild med det det), kan hjælpe mig med at blive en smule mere smidig, og opbygge muskler der kan bringe min krop i en bedre balance.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg hovedsageligt er til høj intensitets sportsgrene – og gerne ser en kombination af styrke- og konditionstræning. Alligevel glæder jeg mig lidt til at prøve noget helt nyt, og jeg håber da også at jeg kommer til at syntes det er sjovt! Ellers må jeg bare glæde mig til i morgen, hvor der er boksning på programmet igen.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.