Jeg har faktisk slet ikke fået fortalt her på bloggen, at jeg faktisk har fået noget der minder om adventsgaver i år! Jeg har fået de fineste gaver, af min søde kæreste. Jeg havde på ingen måde forventet det, og jeg tror heller ikke det har været noget min kæreste havde planlagt at give mig – måske nærmere, små fantastiske, pludselige indfald.

181215


Den første gave jeg fik var en fin lille triptrap kalenderlysholder og et kalenderlys. Jeg havde ikke haft tid til at få lavet en dekoration, selv om jeg havde snakket om, at i år, skulle være det år, hvor jeg fik mit første kalenderlys siden jeg flyttede hjemmefra for omkring 6 år siden. Jeg blev virkelig glad, for det har bare bragt så meget julehygge til lejligheden, når vi kan sidde og spise morgenmad sammen om morgnen, og have lyset tændt, sådan som det blev gjort da jeg var barn.

Den anden gave jeg fik var en lille øjenskygge pallette. Den havde en farve, som jeg længe gerne har ville have, i blandt sig – og er i det hele taget meget i den stil farver jeg normalt ville købe. Jeg glæder mig til en lejlighed hvor jeg skal have lidt mere makeup på, end hvad jeg har til dagligt. Måske juleaften?

Den tredje gave jeg har fået, kunne ikke komme med på billedet. Som nævnt, fik jeg The Sims 4 ‘Nye venner’. Jeg har kun haft tid én dag til virkelig at give mig hen, til at spille det i længere tid i streg, men fra i dag af, har jeg juleferie, og så kan i tro at den gave bliver taget i brug for alvor!

En fjerde gave kommer der ikke, for det har vi aftalt, at jeg altså ikke skal have. Man er godt nok forkælet når man er nødt til at frabede sig flere gaver.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.