Her er opskriften på min ret så vellykkede cheesecake. Det er lidt en kombination af flere opskrifter da jeg ikke kunne finde en opskrift, som levede op til mine ønsker. Dette er en lidt lettere cheesecake, end så mange andre, da den desuden har skyr i sig.

Min egen kage endte ikke ud med at være så skarp og flot i udseendet, men hvis man giver sig god tid, kan man sagtens lave en rigtig flot kage. Vigtigst af alt; så er kagen virkelig velsmagende, og har en rigtig god balance mellem syre og sødme.

Jordbær/citron cheesecake

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

Svær

Kategori

Dessert, kage, cheesecake


Lækker frisk jordbær cheesecake til 6-8 personer.

Antal personer

6-8 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

7 timer 30 minutter 7 timer 30 minutter

Ingredienser

Bund

  • 200g Digestive kiks
  • 100g flydende becel

Fromage

  • 300g neutral flødeost
  • 300g skyr m. vanilje
  • 50g flormelis
  • 1,5-2 citron (skal og citronsaft – gem evt. en smule af skallen til pynt)
  • 2,5 dl piskefløde
  • 6 blade husblads (kan varierer efter mærke)

Gele

  • 2 dl jordbærsaft (hjemmelavet eller købt)
  • 1 dl vand
  • 5 blade husblads (kan varierer efter mærke)

Pynt

  • Friske jordbær

Fremgangsmåde

Bunden

  1. Smuldre/knus kiksene, til en fin masse. Tilsæt flydende becel, og rør rundt massen er ensartet. Hæld kiksemassen i en springform (28 cm), og tryk den så jævn og flad imod bunden som muligt.
  2. Bag bunden i ovnen på 200 grader i 8-10 minutter (til den er blevet let gylden). Køl bunden af.

Fromage

  1. Riv citronskallen af citron(erne), og pres saften ud af dem. Bland citronskal (Ikke saften!), skyr, flormelis og flødeost.
  2. Opblød husblads i koldt vand i 10 minutter. Sæt husbladsen over et vandbad (kun med den væde, som følger, når du tager det op af det kolde vand), og udsmelt det.
  3. Når husbladsen har fået væske konsistens, tilføjes citronsaften. Tilføj blandingen af citronsaft, og husblads, til skyr/flødeost blandingen. Rør grundigt.
  4. Pisk fløden til en tæt flødeskum, og vend den forsigtigt i skyr/flødeost blandingen.
  5. Skær jordbær i skiver. Stil dem tæt op af hinanden, langs indersiden af springformen.
  6. Hæld fromagen (skyr/flødeost massen) ud på bunden, i midten af springformen, og lad massen, selv flyde ud til siderne.
  7. Sæt på køl (i min. 6 timer i køleskabet – skal det gå hurtigere kan man med fordel sætte den i fryseren i 30-60 minutter).

Geléen

  1. Udblød husblads i kold vand i 10 minutter.
  2. Ophæld 1 dl jordbærsaft i en gryde/skål, og sæt over et vandbad.
  3. Tilføj husblads, til saften, og opvarm til husbladsen er opløst til væskekonsistens.
  4. Tag saften af varmen, og tilføj yderligere 1 dl jordbærsaft og 1 dl vand. Omrør, og stil på køl. Vær opmærksom på gelens konsistens, da den skal hældes på kagen når den begynder at stivne let.
  5. Pynt evt. fromagen med jordbær inden du hælder gelen på. Jeg lavede en jordbærblomst i midten af min kage, og lagde et par friske skriver jordbær langs siden.
  6. Efter geleen er begyndt, at få en fast konsistens, hældes den ovenpå fromagen (og evt. pynt).
  7. Sæt kagen på køl til geleen er blevet fast. Pynt evt. med en smule revet citronskal.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(3) Comments

  1. […] derfor brugt i går aftes, da jeg kom hjem (sent!), på at lave 3 cheesecakes. 2 af de sædvanlige jordbær cheesecakes og 1 fersken cheesecake, som jeg ikke har lavet før. Jeg har lavet 4 lasagner i dag. 2 skåle med […]

  2. […] på bloggen. Det er en lidt syrlig cheesecake, så den har selvsagt ikke den samme sødme, som jordbær/citron cheesecaken […]

  3. […] opskrift igen, og igen, så jeg tænker jeg laver en ny denne gang, selvom ønsket fortsat er en jordbær cheesecake. Han skal nok få en jordbær cheesecake, men med lidt […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.