Jeg har været syg en uge. Meget syg. Det har mest af alt mindet om roskildesyge. Bom. Så er det vidst ikke nødvendigt at uddybe mere. Heldigvis er jeg ved at være på toppen igen. Jeg er stadig lidt træt, og ugidelig, men det tror jeg bare er fordi man lige skal i gang igen.

I dag skal jeg ind og have lavet en MR-scanning af mit lår. Tilbage i maj faldt jeg af en mine heste. Et fald der resulterede i at jeg måtte forbi skadestuen (læs: Et smut forbi lægevagten, røntgen, skadestuen og o-kir). Der var dog ikke noget at se på røntgenbilledet, og jeg blev derfor sendt hjem, med besked om at det blot skulle have tid. Kort før jeg rejste til Nepal, tog jeg kontakt til egen læge igen, da låret stadig ikke var gået i orden, trods der var gået flere måneder. Det hævede fortsat op, og gjorde ondt. Især når jeg var aktiv. Vi blev enige om, at jeg måtte til en ultralyd scanning for at få klarlagt, om der var noget galt med muskler, slimsække, fedtvæv osv. Jeg kunne dog ikke komme til denne scanning før jeg kom hjem fra Nepal grundet ventetid. Denne scanning vidste heller ingen resultater.

Det er jo i og for sig, meget dejligt, at få fortalt at der ikke er noget galt med låret. Det er bare samtidig frustrerende når der åbenlyst er noget galt. Både visuelt, og grundet smerterne. Heldigvis har samtlige læger jeg har været hos, været enige om, at der er et eller andet galt, grundet den tilbagevendende hævelse, og jeg er derfor blevet sendt videre til videre udredning vha. en MR-scanning. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal håbe på; for selvfølgelig vil jeg helst ikke have at der er noget galt med låret, men modsat ville det bare være skønt at få klarlagt hvor skaden er, og hvad den indebærer så der måske kan blive gjort noget ved det. Nu må vi se. Jeg får nok først svar på scanningen om nogle uger.