IMG_6506Jeg endte med at have en 49 timers arbejdsuge i sidste uge. Blandt andet fordi jeg tog 10 timers overarbejde. 8 af timerne tog jeg i forlængelse af en aftenvagt, da vi havde brug for en fast vagt til en patient, og ikke havde mulighed for at kalde nogen ind. Jeg må indrømme at jeg var rigtig træt dagen efter, da jeg også var stået tidligt op, den pågældende dag, og i stedet for at være hjemme kl. 23:30 som jeg havde regnet med, først var hjemme 8 timer senere. Heldigvis var der halv lunt da jeg gik hjem, og fuglene var begyndt at synge.

I næste uge har jeg 52 timer på arbejdet, hvilket betyder jeg faktisk kun har 1 fridag ud af 7 dage – derfor vil jeg også nyde den her uge så meget som jeg kan – for jeg er så privilegeret at når jeg i aften tager fra arbejde (har aftenvagt), først skal møde igen mandag. Så jeg har da lige fået mig en forlænget weekend! Jeg syntes også jeg trænger til de samlede fridage, og har faktisk en masse spændene ting jeg skal. I morgen skal jeg blandt andet ned og besøge min farmor og farfar. Det er længe siden at jeg har kunne finde tid til køreturen derned. På vej derned skal jeg ind forbi min tidligere halvparts pony, Monty. Jeg tror det er 10 år siden jeg sidst har set ham, så jeg glæder mig til at røre hans lille lyserøde mule igen.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.