I går var jeg til Sarahs fødselsdag. Jeg havde lovet wipe hendes harddisk fuldstændig, og sætte den tilbage til fabriksinstillinger, da den var blevet abnormt langsom. Jeg havde derfor min eksterne harddisk med. Da vi kiggede hendes backup igennem for at sikre os at alt var som det skulle være, fandt jeg billederne fra vores tur til Japan, som Sarah havde taget. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til at få taget min harddisk med når jeg har besøgt Sarah siden rejsen i 2015, og har derfor aldrig fået dem over på min egen computer. Faktisk har jeg ikke rigtig siddet og kigget dem igennem (kun dem jeg havde på bloggen, eller selv har taget med min egen telefon).

Det var virkelig dejligt, at sidde og se dem igennem og mindes vores dejlige rejse. Men det gav mig også enorm trang til at komme tilbage til Japan. Det er dog ikke i udsigte lige foreløbig, og indtil næste gang, må jeg bare glæde mig over de gode minder.

Jeg tænker jeg vil poste lidt billeder, som aldrig kom på bloggen, når jeg alligevel sidder og kigger billederne af og til. I første omgang vil jeg dele et par billeder fra Miyajima.

DSCF0808
DSCF0778
DSCF0817
DSCF0754
DSCF0740
DSCF0643
DSCF0622

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.