Vi har haft indbrud

Vi har haft indbrud

Hvor er det kønt at jeg når at skrive et indlæg i går, om at huske på de gode ting der er ved det sted jeg bor nu, og ikke hele tiden bare skal glæde mig til at vi engang finder et hus… Og så har vi haft indbrud i vores kælderrum i mellemtiden. Fedt. Umiddelbart er der blevet stjålet to flasker “Små sure”, og ellers har de bare raseret vores kælderrum.

Der har ikke været noget af værdi i rummet, og det er måske derfor de bare har smidt vores ting udover gulvet, og trampet rundt i vores kasser, i frustration over at de ikke kunne finde noget de kunne bruge til noget. De havde også brudt ind i en af vores naboers kælderrum, men der havde de ikke rodet rundt i hendes sager. Det hele stod stadig pænt. Måske fordi de er blevet forstyrret? Det er ikke til at sige. Det mest uhyggelige ved indbruddet er dog at de er kommet ind i kælderrummet med en nøgle. Der var i hvert fald ingen andre tegn til indbrud i rummet.

Vi har selvfølgelig meldt sagen til politiet (af forskningsmæssige årsager, hvis det viser sig at der alligevel er stjålet noget), selvom de ikke kan gøre noget ved det. Desuden har jeg skrevet til boligselskabet, og efterspurgt at få låsene skiftet, siden der jo må være kommet en hovednøgle i omløb i de forkerte hænder.

Det var ikke den fedeste overraskelse, sådan en søndag middag, men jeg var glad for at det trods alt var kælderrummet og ikke vores lejlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag