Oh the struggles of being af nerdy girl! Okay – det er så vidst kun 1. verdens problemer jeg “slås” med. Det er ikke helt aktuelt lige nu, da jeg primært er på langs på sofaen grundet mit dårlige ben, men jeg har længe gerne ville have mig en computer jeg rent faktisk kan game på. Lige nu har jeg en Macbook pro som jeg købte i år 2010. Den har tjent mig godt, og køre faktisk næsten som ny (og er hurtigere end nogensinde før) efter jeg satte en SSD harddisk i den i 2015, som jeg købte i Japan. Jeg har heldigvis lidt teknisk snilde, så indtil nu har jeg kunne spille stort set alle spil jeg har ville (også spil der kun er kompatible til Windows), da jeg har kørt dem igennem Wine. Det har også gjort det svært for mig at skulle beslutte mig for at købe en ny computer, for så længe den jeg har stadig virker, syntes jeg også bare det på en eller anden måde er så grådigt og gå ud og købe en ny, bare fordi det kunne være rart at slippe for al besværet man skal igennem for at spille Windows kompatible spil på sin Mac.

Sagen er bare den, at jeg efterhånden ikke kan spille alle de spil jeg gerne vil. Jeg har endnu ikke knækket koden til at komme til at spille fx. Overwatch, eller det seneste spil jeg gerne vil spille; Deceit. En af årsagerne til at jeg ikke kan spille alle spil længere, er blandt andet at mange spil i dag udelukkende laves til 64-bit kompatible styresystemer, og ikke 32-bit som tidligere. Wine kan desværre endnu ikke køre disse spil, da det virtuelle drev man køre spillene igennem er baseret på et 32-bit styresystem.

Det kunne være fedt med en ‘lille’ skrivebordsplads som denne til en stationær computer.

Så spar op og køb en ny computer, ikke sandt? Problemet er bare lige det, at vi bor to mennesker i en relativt lille lejlighed, og der derfor ikke rigtig er plads til endnu en skrivebordsplads (jaaa – Rene har allerede en gamerplads). Så kunne man selvfølgelig købe sig en lille gamer bærbar. Den er lille og nifty, og kan sættes op hvor man lige har lyst til at sidde. Jeg har dog besluttet mig for at jeg denne gang vil have en rigtig gamer computer. En kraftig stationær computer. Man sidder bedre ved en stationær computer, og jeg syntes generelt at man får mere for pengene når man køber en stationær fremfor en bærbar.

Der er vel ikke andet at gøre end at krydse fingre for at vi snart finder et hus, hvor jeg kan få min helt egen lille gamerstation (hvis der er råd til en computer efter vi har købt hus – I think not).

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(2) Comments

  1. Jeg spiller en del northgard og bannished lige for tiden, men det er bare på min bærbar. Jeg købte den på afbetaling via proshop, synes de har nogle ret okay afbetalingsordninger.. Tror det kostede mig max 900 kr af lave den ordning.. Ofte kommer man til at betalte næsten det dobbelte ved at få sådan en afbetalingsordning..

    Håber i finder en løsning, for det er altså hyggeligt at spille computer ind imellem..

    Knus Jeanette

    1. Jeg har ikke så mange udgifter så jeg skal nok hurtigt få sparet op til min computer. Jeg shopper sjældent, og min eneste store udgift er mine heste, så det med at få råd til den er jeg ikke så bekymret for ^^, …
      Men jeg syntes bare man får mere for pengene hvis man køber en stationær, fremfor en gamer bærbar ^^, … og jeg har vitterlig ikke plads til en stationær herhjemme XD haha!

      Uhh ja det er nogle helt andre spil du spiller end mig :) Jeg kan også godt sætte pris på de strategiske spil, men jeg keder mig hurtigt i dem, så jeg fortrækker helt sikkert noget der er en smule mere actionpacked ^^,

Skriv et svar til Jeanette Henriksen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.