Okay, okay, måske er det bare mig der ikke ved noget, og mig der ikke lige er med på noderne, men jeg vidste helt ærligt ikke hvad pet peeves var, før jeg gik i gang med denne challenge… Derfor leverer jeg lige en service til dem som er lige så uvidende som mig. HVAD er pet peeves?

“Pet peeves is a minor annoyance that an individual identifies as particularly annoying to them, to a greater degree than others may find.”

Den meget pålidelige kilde, Wikipedia

Så altså noget der irriterer dig rigtig, rigtig meget (som så formenligt ikke irriterer andre nær så meget, fordi de ikke er lige så underlige som dig)…

  1. Forældre der lader deres små børn stikke deres savlende hænder op i en ‘fælles’ skål med snacks… Som om jeg gider æde mere af dén skål bagefter. Mange tak for den påtvungne slankekur.
  2. Folk der skriver på deres telefon (eller facebook’er eller hvad de nu laver med den) mens vi sidder og snakker.
  3. At lakrids skal i alt. Lakrids hører ikke til i is, chokolade, flødeboller og alt muligt andet. Hvorfor insisterer så mange producenter bare på at ødelægge noget der i forvejen er godt, med noget så utiltalende som lakrids?!
  4. Når folk mener at de er berettiget til div. ting uden at spare op til det (som fx. at mene at det er en menneskeret at rejse, eller købe grilmad 4 gange om ugen)… Derfor jeg sommetider har svært ved at se luksusfælden.
  5. Når folk lufter deres hund inde i byen, og ikke samler deres lort op, bare fordi hunden har skidt på græs fremfor fortov… Den er nok lidt specifik, men der kan gå helt gammel dame i mig, når jeg ser en m/k gå rundt ude på det store græsareal i vores baggård (som stort set kun bliver brugt om sommeren), og ser mistænkelig ud. Jeg kan simpelthen spotte dem! Så lusker de der, og venter på at deres hund skider, og bruger tiden på at holde øje med om der er andre i nærheden. De glemmer bare at der sidder en på første sal i min bygning (nemlig – mig!!), som holder øje med dem, klar til at smække vinduet op, og råbe til dem om de ikke har glemt noget når de begynder at luske væk fra lorten. Ja… Jeg gjorde det så sent som den anden dag. Utroligt nok, så finder alle rent faktisk en pose frem og samler lorten op når de bliver råbt af. Det gør mig næsten mere irriteret. Hvorfor ikke bare samle lorten op fra starten når de har en pose med? (?!?!!)

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(2) Comments

  1. Lakrids is, lakrids flødeboller, lakrids chokolade, lakrids cheesecake ???? godt du ikke kan lide det, så er der meget mere til mig! ?

    1. XD!!! Jeg fatter dig simpelthen ikke! Men det er fantastisk at du vil tage dig af alt lakridsen ;) Efterlader du så ikke det til mig, som IKKE indeholder det skidt? hihi

Skriv et svar til Kathrine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.