Genoptræning: En tur i svømmehallen

Genoptræning: En tur i svømmehallen

Nu er der ikke mange dage til at jeg skal på sygehuset, og have lagt en videre plan for mit ben. Jeg håber på at beskeden bliver, at jeg lige så stille må begynde på arbejde igen. Om jeg skal opereres eller ikke opereres, vil jeg slet ikke tænke på. Jeg tager det som det kommer.

Jeg vil sige at det går meget bedre! Det har virkelig været den rette kur, at holde benet i ro. Møg frustrerende! Næsten deprimerende, bare at ligge herhjemme og lave ingenting – men i det mindste har det virket.

Jeg kan mærke at jeg er meget bange for at gå i gang med at bruge benet igen. Jeg hungre efter det, men samtidig er jeg bange for at gøre noget, der gør at jeg falder tilbage til hvor jeg var for knap en måned siden, smertemæssigt. Derfor går jeg heller ikke i gang med de vilde øvelser, inden jeg har fået god for det, fra lægerne efter ultralyden på tirsdag, samt evt. kan få noget professionelle råd til hvordan jeg undgår at ødelægge mit ben igen, og hvordan jeg bedst muligt, og ikke mindst hurtigst muligt, kommer tilbage til en normalt funktionsniveau.

Da jeg var hos den sidste ortopædkirurg fik jeg dog forklaret, at når jeg kunne holde til det smertemæssigt, så måtte jeg gerne begynde at gå i svømmehallen. I sin reneste forstand – for jeg måtte ikke svømme, men jeg måtte begynde at gå på bunden i et bassin. Jeg har endelig ramt det punkt hvor mit ben er så godt at jeg følte dette var realistisk, så jeg havde min første tur i svømmehallen i dag!

For det første var det meget grænseoverskridende. Jeg har taget meget på de sidste 2 år, hvor jeg har været begrænset af den første skade i benet, og endnu mere siden den anden skade kom til, og gjorde mig stort set immobil. Jeg valgte dog at sige til mig selv, at jeg aldrig smider alle kiloene hvis jeg bare gemmer mig væk, og ikke får genoptrænet når nu jeg endelig føler jeg kan holde til det smertemæssigt.

Afsted kom jeg. Rene tog med som trofast støtte – og chauffør – det var stadig noget urealistisk at gå hele vejen derned og tilbage igen. Det var intet mindre end SKØNT. Hårdt. Men SKØNT. For det første var det dejligt at komme udenfor lejligheden. For det andet var det dejligt at komme bare lidt i gang igen. Alle musklerne i min krop er super ømme, selvom jeg bare har gået lidt rundt i springvandsbassinet, og ellers bare har ligget og vugget lidt med benene i vandet. Jeg kan virkelig mærke hvordan hele min krops muskelmasse bare er svundet total ind.

Nu er jeg spændt på hvordan kroppen har det i morgen efter den her omgang. Ikke mindst hvordan det dårlige ben har det, efter dagens ‘træning’

5 thoughts on “Genoptræning: En tur i svømmehallen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.