Mine yndlingsspil

Mine yndlingsspil

Det er ikke så ofte jeg skriver om mine nørdede interesser – selvom jeg slet ikke er i tvivl om, at dem der kender mig, eller har fulgt min blog i bare lidt tid, ved at jeg er noget nørdet. Jeg har altid elsket at spille computerspil. Efterhånden som jeg er blevet ældre, spiller jeg mindre og mindre – prioriteterne er nok blevet lidt anderledes med tiden, men mest af alt er det nok fordi, jeg rent faktisk går i seng om aftenen. Som teenager spillede jeg gerne hele natten, og sov kun ganske lidt. Jeg sover stadig ikke meget – men i det mindste prøver jeg nu!

Jeg syntes alligevel jeg ville dele lidt fra min nørdede side, og liste mine yndlingsspil op. Nogle af dem har jeg elsket i mange, mange år, og nogen af dem kan det være jeg har glemt om 1 år.

Diablo II

Dette er mit absolut yndlingsspil! Dette var det første computerspil jeg sådan rigtig begyndte at spille i et større omfang. Jeg har faktisk spillet Diablo II on/off siden det udkom i 2000. Spillet holder stadig max., og jeg tror virkelig aldrig at jeg bliver træt af det. Der er sidenhen blevet lavet et Diablo III og jeg ejer da også dette, men det når ikke sin forgænger til sokkeholderne – og der er lavet andre spil, som matcher alle de gode ting der var i Diablo II, som man ikke har valgt at føre med videre til Diablo III, men det kommer jeg til længere nede på listen.

Diablo II er også udgivet til MAC, og jeg nyder godt af, at det er et af de spil jeg kan spille på min computer, uden at skulle køre det igennem en wire osv.

Grim Dawn

Det var simpelthen en åbenbaring da jeg fandt Grim Dawn! Grim Dawn har rigtig mange af de samme features som Diablo II, bare pakket ind i en nyere og lækker ‘indpakning’. Jeg elsker den dystre stil, og hele universet som spillet er bygget op omkring. Som Diablo II er det et typisk hack’n’slash spil. Min bror spiller det også og han fortæller at fortællingen i spillet også er meget spændene, men for at være helt ærlig, så læser jeg ikke meget af historien når jeg spiller denne type spil… Jeg dræber bare monstre.

Overwatch

Overwatch er det eneste spil på min liste over de spil jeg spiller for tiden, som overhovedet ikke kan spilles på min egen computer, og derfor er det også meget on/off jeg spiller dette spil. Det afhænger jo lidt af, at Renes computer er fri om jeg kan spille det.

Overwatch er et first person shooter. Jeg har da jeg var yngre, været meget vild med Counterstrike. Siden Overwatch udkom, har jeg dog ikke rørt CS, da Overwatch bedre matcher hvad jeg syntes der gør et spil underholdene. Der er mere fart over feltet i Overwatch end i andre first person shooters jeg har spillet, og så er der mange forskellige roller man kan spille. Ja og så er hele den visuelle stil bare virkelig flot og spændene.

The Sims 4

The Sims 4 var selvfølgelig nødt til at være med på listen over mine yndlingsspil! Jeg har spillet The Sims lige siden det første The Sims udkom (også i år 2000) – men det var nok alligevel først da The Sims 2 udkom, at jeg rigtig begyndte at spille spillet. Nu er vi nået The Sims 4, og jeg spiller stadig lidt af og til. Det er ren afslapning. Før i tiden spillede jeg alle aspekter af spillet – i dag bygger jeg stort set kun huse (måske er det på grund af mine huscravings i det virkelige liv?).

Naruto: Uzumaki Chronicles 1 & 2

Endnu et par lidt ældre spil – udkom i 2007 i EU – men ikke et computerspil denne gang. Naruto Chronicles 1 & 2 var to spil til Playsatation 2, som jeg spillede rigtig meget i en periode. Det er nogle spil jeg stadig syntes er rigtig sjove, og jeg kan huske hvor imponeret jeg var over hvor meget openworld der egentlig var i spillet for sin tid. Spillene holder stadig – nok i den mere børnevenlige kategori – men hvis man er vild med Naruto universet, kan man ikke andet end forelske sig i spillene. Jeg har spillet mange Naruto spil; både til PS2, PS3, og PSP, men det her er klart det bedste, og slår uden tvivl de andre – også Ultimate Ninja serien, som ellers umiddelbart er den mest populære serie indenfor Naruto spillene.

Desværre mangler jeg et kabel til min playstation 2, så faktisk kan jeg ikke spille spillet for tiden. Men meget sjov har jeg fået ud af det. Jeg har vidst gennemført begge spil utallige gange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan
  • Sikke en fantastisk oplevelse at se Fushimi Inaritaisha  elsker
  • Rene Hvad skal jeg kbe at drikke til dig? Simone
  • Rene fik klappet Hachiko i dag s sd en historie