Er det blevet sommer?

Er det blevet sommer?

Er du sikker på at det ikke er sommer i stedet for forår? Man skulle næsten tro det. I går nåede graderne i hvert fald (af hvad jeg så) op på 22 grader. Jeg huskede da også at nyde det sommerlige vejr ved fjordparken, mens jeg lyttede til lydbogen ‘World War Z’. Jeg fandt et skønt sted, hvor jeg kunne smide stængerne op, og vende ansigtet imod solen. Det var næsten ikke til at fatte at man kunne sidde i en relativ tynd trøje allerede fra kl. 10:30 af, når blot man befandt sig i solen.


Det gode vejr, betød også at hestene i går kom på døgnfold, hvilket betyder at der nu ikke er mere staldarbejde de næste mange måneder, og at timerne i stalden kan bruges på ren og skær hygge/træning med hestene! Jubii! Der er godt nok stadig ikke helt nok græs til dem, og det som der er, skal man være forsigtig med at give dem for meget af, så indtil videre får de stadig en omgang wrap på folden.

I dag har jeg lidt blandede planer. Jeg skal have ordnet min øjenbryn her til formiddag… De trænger virkelig. Det er nærmest et par vilde skovsnegle jeg har i ansigtet, og ikke den pæne af slagsen! (hvis der overhovedet findes en pæn slags, altså). Så skal jeg kigge efter en kjole som jeg kan have på til kobberbryllup på fredag. Jeg har en i kikkerten. Sidst men ikke mindst skal jeg ærgre mig over at jeg endnu ikke har en have, hvor jeg kunne ligge mig ud i og tage en bette lur, nu hvor vejret skulle blive helt fantastisk i løbet af i dag, og jeg samtidig er nødt til at sove lidt op til min nattevagt.

2 thoughts on “Er det blevet sommer?

  1. Dem og jeg nød virkelig Audio bogen af World War Z. Den er meget anderledes end filmen, men jeg kan godt lide de små syrlige stikpiller til de mere skøre ting vi mennesker går op i lige nu og hvor ligegyldige de bliver i det scenarie bogen skildrer.

    Jeg er så glad for at læse du er i bedring, psykisk og fysisk og ja, dejligt vejr hjælper bare på det hele også. Det er godt du fik det nydt, nu det endelig var her. :)

  2. Ja jeg syntes også bogen er ret lovende. Tror jeg er ved at være ca. halvvejs :) Syntes den har mange passager som, som du også nævner, gør lidt grin med den måde vi drukner os selv i materielle goder og titler i dag ^^”

    Åh ja! Det dejlige vejr betyder virkelig meget! Det er helt sørgeligt at jeg har nattevagter for tiden så jeg sover en del af de første gode timer væk ^^”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.