Shockwaves og gaming

Shockwaves og gaming

I går var jeg til min aller første shockwave terapi. Gud fader, det gjorde ondt! Jeg forstiller mig, at det er som at blive stukket af en bi, rigtig mange gange (jeg kan dog egentlig ikke udtale mig om det, da jeg (7,9,13) aldrig er blevet stukket af sådan en). Jeg havde smertestillende da jeg forlod mit arbejde, så det havde 30 minutter til at nå at virke inden jeg skulle have terapien – alligevel gjorde det bare hammer ondt.

Jeg har også haft ondt siden, men jeg har dog kunne holde til at ligge ned, og når jeg tager mit smertestillende kan jeg også sagtens sidde op, lige så stille i en stol, så det må siges at have været ret nådigt i forhold til hvad jeg frygtede. Jeg er nu alligevel glad for at vi valgte en dag hvor jeg ikke skulle arbejde dagen efter, da jeg ikke tror jeg ville have kunne holde til at rende rundt.

Allerede i næste uge skal jeg til endnu en behandling, og endnu engang har vi valgt en dag hvor jeg har fri dagen efter. Jeg tror det er en meget god strategi, og den vil jeg holde fast i, så jeg ikke risikerer at få unødige sygedage fra mit arbejde, bare fordi mit dumme ben gør ondt efter en terapisession.

Jeg havde virkelig frygtet at i dag, ville blive en forfærdelig dag, hvor jeg bare kunne ligge ned og lave ingenting – men det har faktisk været en meget dejlig dag. Som sagt har jeg kunne smertedække mig selv nok til at kunne sidde op, så selvom vejret ellers bød sig til at komme ud på en god gåtur, har jeg måtte skippe dette, og lave noget hyggeligt siddende stille i stedet. Jeg har ikke turde teste hvordan mit ben opfører sig efter en omgang trappevandring så jeg har holdt mig indendørs i dag. Kedeligt har det ikke været! Jeg har spillet Dead by Daylight.

Selvom målet i spillet er relativt simpelt, og man egentlig bare laver det samme igen og igen i hvert spil, så syntes jeg det er et relativt kompleks spil. At blive god til det tekniske deri, tror jeg egentlig er det nemmeste. Udfordringen ligger nok nærmere i at få sig et overblik over hvad den enkelte ‘killer’ kan, og hvordan man bedst muligt undviger dem. Banen og ens medspillere betyder virkelig meget for ens succesrate, og når man spiller alene med/imod fremmede ved man aldrig hvad man kan ende ud med.

Jeg må indrømme at jeg virkelig syntes det er et godt spil. Jeg føler mig virkelig underholdt når jeg spiller det – også selvom jeg ofte er ved at gå ud af mit gode skind, når man render rundt i de mørke baner og forsøger at løse objectives mens man bare ved at der render en anden spiller rundt, rundt om hjørnet, som leder efter en.

Spillet er sjovt når man bliver teamed up med en flok fremmede, men det er nu engang altså sjovere (som de fleste er) når at spille med vennerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan
  • Sikke en fantastisk oplevelse at se Fushimi Inaritaisha  elsker
  • Rene Hvad skal jeg kbe at drikke til dig? Simone
  • Rene fik klappet Hachiko i dag s sd en historie
  • Vi prvede en rickshaw igennem Asakusa i dag Det var
  • Ingen storm kan stoppe os FarvelAalborg FarvelDanmark hejJapan hejTokyo nostormcanstopusnow