Jeg har haft endnu en tid ved ortopædkirurgerne. Ikke meget nyt under himlen. Sidst ville de tage mig op til konference og se hvad om de havde noget at tilbyde mig. Det havde de ikke. Tilgengæld har de taget kontakt til plastikkirurgerne, som vil overveje om de kan gøre noget for mig og mit dumme ben. De vil dog først overveje det, når jeg har gået til træning ved min fysioterapeut i yderligere 3 måneder.

Jeg har hele tiden fået fortalt at jeg nok aldrig kom til at ride igen (kan dog efterhånden skridte små ture på ca. 10-15 minutter med min. 1 uges mellemrum), og at jeg ikke skulle forvente at mit ben nogensinde blev helt sig selv igen. I dag var de noget mere direkte, og sagde at målet for mit ben var at jeg skulle kunne komme til at passe mit arbejde uden at få alt for ondt – men at jeg skulle forvente at jeg altid vil have smerter. Jeg vender mig aldrig til de stærke smerter jeg sommetider stadig har, men de konstante moderate smerter må (og kan jeg nok også) lære at accepterer er et livsvilkår for mig nu og fremadrettet.

Min forstående rejse til Japan syntes ortopædkirurgerne var en fin idé. Som de siger, skal jeg lære at leve med mine smerter, og finde hvor mine begrænsninger ligger. Det lære jeg kun ved at udforske min krops kunnen på ny. Jeg ved allerede nu, at der er mange ting jeg gerne ville gøre på min ferie, som jeg må hoppe over, men der er da nogle ting jeg gerne stadig vil prøve mig frem med.

For kort at opsummerer: mit ben bliver aldrig godt, men målet er at det skal blive bedre end nu. Ortopæderne har intet at tilbyde mig. Jeg skal fortsætte ved fysioterapeuten i min. 3 måneder mere, hvor jeg bla. skal fortsætte med træning, og shock-wave terapi. Plastikkirurgerne vil efter yderligere 3 måneders træning vurderer om de kan gøre noget for mit ben.

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.