Dag to i Tokyo: Akihabara!

Dag to i Tokyo: Akihabara!

Vi havde kun reserveret én overnatning på hostel Guest House TRACE, så derfor gik turen videre til Bunka Hostel, som ikke lå så langt væk der fra. Med 20 kg. på ryggen vandrede vi videre i 29 graders varme (og 82% luftfugtighed!) tidligt om morgenen.

Bunka Hostel er et rigtig fint hostel (bortset fra at de havde glemt at rede en seng op!), men det gav os bare tid til at udforske området lidt mere. Vi har nu ikke vores eget private værelse længere, men bor i køjer… sammen med 100 andre!

Vi besluttede os for at tage til Akihabara, Elektronikbyen over alle elektronikbyer. Hvis ikke en dims findes der, findes den ingen steder! Vi besøgte bl.a. Yodobashi-Akiba, som består af 9 etager – med hver sin etages speciale. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange km. vi gik kun derinde – nok hvad der svarer til et storcenter x9!

Vi havde selvfølgelig ikke fået nok af elektronik, så derfor gik turen videre til en retro spillekonsol butik (Super Potato), hvor der kunne købes ældgamle spil fra nogle af de første spillekonsoller og hvor der selvfølgelig også kunne prøves spil.

Da vi nu alligevel var i nørdeafdelingen (eller “otaku”, som det hedder på Japansk) har jeg altid gerne ville se en Arcade spillehal i Japan. Derfor gik turen til “Hey” (Hirose Entertainment Yard). Her sidder alt fra teenagere til gamle mænd og spiller gamle arcadespil. Jeg har lidt på fornemmelsen, at mange af dem ikke kun sidder der i et par timer, men nærmere dagevis i de mørke lokaler.

For at alt ikke kun skulle gå op i Akihabara og elektronik og computere, besluttede vi os for at tage ud at se noget af Tokyos smukke natur og kultur. Næste stop hed “Kejserhaven”. Et gammelt palads helt tilbage fra den såkaldte Edo-periode. Området er KÆMPE og indeholder gamle paladsbygninger, naturstier, bambustræer, frugthaver, rosenhaver og søer med karper. Dette naturskønne sted kan kun anbefales at tage til!

Det skal nævnes, at på dette tidspunkt, viste kilometertælleren, at vi havde gået små 13 km. inde i Kejserhaven (vi endte på små 18 km sidst på dagen). Det forhindrede os dog ikke i at gå på sightseeing i Asakusa (området hvor vores Hostel ligger) og hold da op hvor er der mange små hyggelige stræder og gader.

Sidst på aftenen forkælede vi os selv med Yakiniku (den japanske version af “korean BBQ”) på restaurant Beast. Japanernes imødekommenhed og venlighed viste sig igen fra deres bedste side (selvom deres engelske gloser var begrænsede) og vi fik en super aften med masser af kød og sake!

Imens jeg i skrivende stund har skrevet dette indlæg, har Simone slået en kakerlak ihjel med et sammenrullet blad. Nu vil vi i seng. Godnat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan
  • Sikke en fantastisk oplevelse at se Fushimi Inaritaisha  elsker
  • Rene Hvad skal jeg kbe at drikke til dig? Simone
  • Rene fik klappet Hachiko i dag s sd en historie
  • Vi prvede en rickshaw igennem Asakusa i dag Det var
  • Ingen storm kan stoppe os FarvelAalborg FarvelDanmark hejJapan hejTokyo nostormcanstopusnow