Ikke farvel men på gensyn

I dag var vores sidste dag i Narusawa, og dermed også vores sidste dag med de fantastiske værter, mamma-san og pappa-san. Det var virkelig hårdt at sige farvel, både til stedet, området, omgivelserne, og ikke mindst dem. Det er altid nogle ganske særlige dage man får, når man bor hos mamma-san og pappa-san i deres hytte (Stack point lodge). Hytten ligger i fantastisk natur, og er indrettet efter klassisk japansk indretning – dvs. man sover på futoner på tatamimåtter, og der er fine papir skydedøre mv. Det er en oplevelse i sig selv. Desuden strækker mamma-san og pappa-san utrolig meget, for at give hver enkelt gæst en fantastisk ferie.

Faktisk havde jeg haft en ret forfærdelig nat, natten til i dag, og havde egentlig været noget bekymret for hvordan det skulle gå når vi skulle rejse videre i dag. I går eftermiddags begyndte jeg at føle mig sløj – forkølelses symptomer, hovedpine, og ubehag i hele kroppen. Omkring kl. 20:00 var jeg fuldstændig nedlagt med feber, der bare steg og steg. Jeg var på et tidspunkt så dårlig at jeg troede jeg så edderkopper op af væggene, og at væggene blev helt bløde, og bøjelige. Jeg drak selvfølgelig massere af væske, og i løbet af natten fik jeg det heldigvis meget bedre. Jeg ved ikke lige hvad der havde været efter mig, men her til morgen var jeg meget bedre tilpas, trods fortsat lidt sløj.

Heldigvis kunne vi sove længe. Jeg var allerede gået i seng i går omkring kl. 17:00 fordi jeg var så ringe tilpas, og vågnede først sådan rigtig omkring kl. 8:00-8:30. Vi havde egentlig bare regnet med lige at skulle pakke sammen, tage et bad, og så afsted til togstationen, men mamma-san og pappa-san havde andre planer. Straks de så at vi var vågnede kaldte de os til morgenmad, trods vi ikke havde købt noget morgenmad. Vi havde aftenen før fortalt dem at havregryn var meget normal morgenmad for os i Danmark, og derfor havde de lavet en skål med müsli/cornflakes til os til morgenmad, så vi kunne få noget der mindede om dansk morgenmad. Selvfølgelig er én ting i Japan ikke nok til et måltid, og derfor fik vi da også serveret lidt lækkert frisk frugt.

Det var virkelig en sød gestus af vores dejlige værter – og hvis det ikke skulle være nok, så havde de også en gave til os. De havde købt to sæber, som var håndlavet i området (duftede dejligt af mynte/lime), og keramik figurer der ligeledes var håndlavede. Det var simpelthen sådan nogle dejlige gaver! Vi havde også købt en fin æske chokolade til dem. Da vi gav dem gaven, skyndte Mamma-san at vise Rene ned til bordet hvor der stod to kopper med motivet af Fuji-san, og pegede og fortalte at dem havde Sarah og jeg givet dem for 3 år siden. Rigtig nok havde vi givet dem kopperne efter vi havde besteget Mt. Fuji, og det ser ud til at de har stået fremme lige siden. Må indrømme at det også var lidt rørende at de kunne huske at Sarah og jeg havde givet dem kopperne. (På billedet nedenfor, kan man ænse kopperne som er hvide med henholdsvis rødt og blåt motiv. De står på en opsats venstre side af billedet).

Mamma-san og pappa-san havde også arrangeret en lille sidste sight-seeing tur for os. Vi fik smidt baggagen ud i bilen (ja – for de ville også køre os til stationen!), og afsted kørte vi. Vi kom på et tidspunkt til en vej, hvor der var et nodeikon i siden af vejen, og pludselig spillede vejen en melodi mens man kørte over den!! Musikken kom af rillerne i vejen, kombineret med dækkene der kørte over dem. Det var ret vildt! Vi lavede en uvending, og den anden vej tilbage var der en anden melodi!

Efter vores lille visit til de musikalske veje, kørte vi ind forbi Mount Fuji Heritage museum. Vi kiggede lidt rundt, og fik også taget nogle sjove billeder med gammeldags pilgrimsuniformer på!

Efterfølgende blev vi kørt til stationen og måtte tage en tårefyldt afsked med Mamma-san og Pappa-san. De ventede med at køre til de var sikre på at vi havde fået billetter til vores tog, og kunne komme godt afsted. De har sågar sendt os en sød besked her til aften, hvor de ønsker os videre god tur, og håber at vi er kommet godt frem til Asakusa (i Tokyo).

Afsted måtte vi, og intet mindre end et tog dækket i Fuji motiver kunne gøre det! Turen til Shinjuku i Tokyo gik nemt, og varede ikke mere end knap 1 time og 45 minutter, og med kun ét enkelt togskifte under vejs.

Vi er nu checket ind på et hostel i Asakusa. Det er et tidligere love hotel, men bliver i dag også brugt at familier. Det er et kæmpe værelse, med eget toilet og bad, men noget nedslidt, og i nogle rædselsfulde farver. Det er luksus i forhold til at være i Tokyo, men det kan slet ikke sammenlignes med charmen i det sted vi kommer fra.

Aftenen har vi brugt i Asakusa, med at kigge butikker og templer, bruge for mange penge i arkaden (uden at vinde en skid), og spise luksus burger til aftensmad. Nu ligger vi bare og slapper af på vores hostelværelse, og begynder at glæde os til at komme videre til Okinawa. Lige nu er der dog en Tyfon ved at passere i nærheden af Okinawa, og en anden på vej – vi krydser fingre for at ingen af dem spolerer vores tur til øen (og at ingen selvfølgelig kommer noget til!).

Written by

1.719   Posts

Ejer af microcut.dk.
View All Posts

2 thoughts on “Ikke farvel men på gensyn

  1. Åhh Mamma-san og Pappa-san er bare de sødeste mennesker nogensinde!!! <3 <3 <3 Så godt at det lykkedes jer at komme til dem igen!

    1. Jaaa jeg er virkelig glad for at de kunne lave et værelse til os :D De var fuldt booket på Booking.com, så jeg skrev bare til dem på Facebook ^^”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.