Ting jeg købte i Japan #1

Ting jeg købte i Japan #1

Jeg har tidligere skrevet om min samling af spisepinde, så nogle af mine læsere ved allerede at jeg samler på spisepinde. I går kom jeg hjem fra min helt fantastiske tur til Japan sammen med Rene, og selvfølgelig var jeg nødt til at udvide min samling af spisepinde (og mange andre ting), under min rejse. Jeg købte to sæt spisepinde i mens jeg var i Japan. Jeg kunne sagtens have købt flere tons, for der var SÅ mange flotte, men jeg holdte da lysten hertil under kontrol. Jeg skal jo også have en undskyldning for at komme til Japan igen, og købe flere, ikke?

Det ene sæt spisepinde købte jeg i Narusawa (området vi besøgte, som ligger tæt på Mt. Fuji). Pindene var meget passende for området, da de selvfølgelig havde print af Fuji-san på sig. Jeg syntes de var så søde, og et godt minde om området, og det smukke bjerg, som jeg nu har været heldig at se to gange i mit liv (dog kun besteget 1 gang).

Det andet sæt spisepinde var med Geishaer på. Jeg har allerede et sæt i samlingen fra Japan med geishaer på, men det her sæt var lidt anderledes, og printet der på lidt mere realistisk. Jeg købte pindene i slutningen af vores rejse, og dermed i Tokyo. Jeg købte dem blandt andet fordi jeg syntes det var så fint at det havde seværdigheder i printet, fra flere af de steder vi har været under denne rejse, bla. Osaka castle, Sensoji temple, og Tokyo skytree.

Jeg købte en masse andet i Japan som jeg glæder mig til at vise på bloggen, men det vil komme lidt efter lidt i forskellige indlæg, efterhånden som jeg lige får taget billeder osv. af de forskellige ting.

4 thoughts on “Ting jeg købte i Japan #1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.