Jeg har efterhånden opdaget at det ikke kun er fryd og gammen, at tabe så mange kilo, som jeg har gjort. Jeg er blevet spurgt et par gange hvordan det føles at have smidt næsten 20 kg (mangler altså 1,1 kg, før jeg heelt har tabt 20 kg), og om jeg kan mærke det på min krop. Svaret er nej. Jeg føler mig hverken lettere, eller mindre besværet ved at have tabt mig. Forklaringen herpå kunne måske være at jeg jo netop er meget begrænset af mit dårlige ben, og dermed ikke har kunne mærke hvad de 20 ekstra kilo har betyder for min krop, og ville have betydet for min dagligdag inden jeg kom til skade.

Desværre oplever jeg lige nu en bivirkning som jeg er ret sikker på er forårsaget af mit relativt hurtige vægttab. Jeg taber mit hår!! Jeg taber mit hår i store totter, og det har virkelig taget til over de sidste 2 uger. Jeg spiser sundt og varieret – og spiser desuden multivitaminpiller hver dag som supplement, så det er sådan set ikke fordi jeg tænker at det er på grund af fejlernæring. Nej, jeg tror simpelthen kroppen er gået i en stressreaktion over at have tabt så meget fedt så hurtigt.

Det føles simpelthen så uretfærdigt, at når man endelig tager tyren ved hornene og får gjort noget ved den massive vægtøgning jeg havde gennemgået efter min skade, så også pludselig sideløbende skal til at kæmpe med håret der falder af. Jeg har altid tabt meget hår, hvilket formentlig også kan tilskrives hormonforskydningen som er forårsaget af mit PCO, men det jeg oplever lige nu, er helt ekstremt.

I min vilde panik over mit hårtab, farede jeg på apoteket og i Matas, og købte forskellige ernæringssupplementer til håret. Går de hen og har en effekt på mit hårtab, kan det da være at jeg skriver et par ord om dem. Jeg tør næsten ikke håbe på at de er andet en fis og humbug, men jeg føler mig desperat over at tabe så meget hår dagligt, at jeg måtte ty til handling på en eller anden måde.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

(8) Comments

  1. For katten, jeg har aldrig tænkt over at mit hårtab kunne tyde på vægttab..
    For jeg taber for tiden også en del hår, også i ret store totter, og undre mig over jeg har hår på hovedet endnu.

    1. Det kan sagtens have en sammenhæng, selvom man ikke er fejlernæret, men simpelthen pga. udskillelsen af stresshormonet cortisol ^^” Det er virkelig super nederen! Er virkelig ked af at du også taber dit hår i store mængder!

  2. […] nogen nok har læst, så er jeg jo desværre begyndt at tabe mit hår, og jeg er ret så sikker på, at der er en sammenhæng med mit relativt hurtige vægttab. Jeg har […]

  3. […] er godt for mig at tabe mig så meget af gangen over en længere periode. Jeg tror blandt andet at mit hårtab skyldes mit vægttab på over 20 kg på under 6 måneder. Jeg må gøre et forsøg på at sætte […]

  4. […] Jeg har i denne uge formået at holde mit vægttab nede på de planlagte 300 gram, jeg syntes er passende jeg skal tabe om ugen, nu hvor mit BMI er kommet ned i kategorien ‘normalvægtig’. Jeg er bekymret over om det ellers går for stærkt, og jeg dermed bidrager til et endnu mere øget hårtab! […]

  5. […] gode nyheder kan jeg dog fortælle at mit hårtab er blevet en smule mindre massivt! Om det er på grund af at jeg spiser tonsvis af kosttilskud der […]

  6. Rikke says:

    Kære dig
    Jeg falder over dette blogindlæg, mens jeg sidder med tårer i øjnene og er desperat over, at mit hår falder af. Jeg er på slankekur og har indtil videre tabt 4,5 ud af 15 kg over 4 uger. Jeg har altid fældet meget, men nu ryger det netop af i store totter. Jeg er tyndhåret i forvejen, og mit hår vokser ualmindeligt langsomt, hvilket har gjort mig angst for at miste mit hår. Deraf desperationen… Selvom dit indlæg er af ældre dato, vil jeg høre, hvordan det går nu? Hvad hjalp?

    1. Hej Rikke,
      hvor er jeg ked af at høre at du står med samme problematik som jeg! Det er MEGET invaliderende når man taber håret på den måde, og det har i hvert fald i høj grad ramt min kvindelighed. Lige nu holder jeg pause i mit vægttab og jeg kan mærke at mit hår er blevet en smule bedre. Desuden supplerer jeg op med kosttilskud og hårtilskud (multivitamin, sillica, priorin, og grow strong) – ikke at jeg egentlig tror det har den store effekt, men i min desperation købte jeg det, og nu tør jeg ikke stoppe igen, fordi det er uvis om mit lidt mindre hårtab skyldes pausen i mit vægttab, eller om det skyldes supplementerne – det er dog højest sandsynligvis pausen.
      Jeg kunne dog med 100% sikkerhed se en bedring i hårtabet da jeg satte tempoet ned på mit vægttab. Det blev ikke helt godt – men alligevel så meget bedre at jeg valgte at mit vægttab skulle være langsommere (fra omkring 1 kg om ugen til 0,3 kg om ugen).
      Jeg håber lidt af mine erfaringer også kan hjælpe dig, og hvis du selv finder den gyldne nøgle til udbedringen af hårtabet under et vægttab, er du også velkommen til at dele det med mig engang, for jeg syntes virkelig også at det var/er en svær bivirkning når man i forvejen kæmper lidt med sit selvbillede under et vægttab <3

Skriv et svar til Admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.