Vægt-update #24: – 0,7 Kg

Vægt-update #24: – 0,7 Kg

Så er endnu et delmål nået. Vægten siger nu under 65 kg (mere præcist, så er den landet på 64,6 kg). På en eller anden måde føles 65 kg virkelig som en milepæl. Måske fordi jeg har sat mængden jeg taber hver uge ned, så det hele bare går så forbandet langsomt (og det er så gået lidt for hurtigt i denne uge – måske fordi vi havde et par virkelig travle dage på arbejdet i starten af ugen, hvor vi vitterlig løb rundt). Så føles det pludselig som om der er ulideligt langt i mellem hvert delmål. Jeg tror dog at det er den rette beslutning, og jeg tror det er en noget sundere måde at gøre det hele på lige nu.

Det er dog svært at se forskellen i spejlet fra uge til uge. Man kan næsten ikke se forskel på om man har tabt 200-300 gram, eller om man bare har holdt vægten. Nogen gange kan jeg endda bilde mig selv ind at maven er vokset. Det er godt nok utroligt at psyken og selvbilledet er det, som har sværest ved at følge med. Tænk at det er kampen med de to ting der er sværest – og ikke kampen imod kiloene!

Næste delmål har jeg besluttet er 63 kg. Rammer jeg de 63 kg, har jeg samlet et vægttab på over 25 kg. Noget jeg aldrig i mit liv havde forstillet mig, at jeg ville have behov for at skulle tabe. Jeg ved, som jeg har nævnt tidligere, ikke hvornår mit vægttab ender. Jeg har ikke sat mig et endelig mål. Jeg stopper når jeg syntes min krop ser flot ud, og føles sund. Knap 2 kg mere kan den dog godt holde til at smide – både for at få fjernet bildækket nederst på maven, men samtidig for at få et BMI der ligger lidt mindre op af grænsen af overvægt.

Der kommer ikke nogen vægt-update i næste uge, da jeg næste fredag er til DreamHack – hvilket også betyder at jeg ikke har nogen intention om at tabe mig i næste uge, men så vidt muligt forsøge at holde lige vægt. Jeg vil dog ikke tænke alverden over hvad jeg stopper i hovedet den uge, og min erfaring siger mig, at der heller ikke er mange sunde alternativer til stede.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Uge 30: Uge 35:
Fre d. 23/11: 64,6 kg (-0,7 kg) Uge 31: Uge 36:
Uge 27:
Uge 32: Uge 37:
Uge 28:
Uge 33: Uge 38:
Uge 29:
Uge 34: Samlet vægttab: – 24,1 kg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.