Det er ikke nogen hemmelighed at jeg arbejder nattevagter. Jeg er sygeplejerske, og det er ganske almindeligt med mange skift, i forbindelse hermed. Jeg arbejder primært dagvagter og nattevagter. Begge type vagter er hårde på hver sin måde – men nattevagterne kræver efter min optik lidt mere selvforkælelse i timerne man er hjemme, for lettere at komme igennem dem.

Straks jeg kommer hjem fra mine nattevagter, starter selvforkælelsen ved at jeg smutter i det blødeste og dejligste nattøj jeg kan finde – og bliver i det, lige indtil jeg tager afsted på arbejde igen, når natten nærmer sig! Jeg bruger derfor ret meget tid i mit nattøj, og har derfor erkendt at livet er for kort til nederen nattøj.

Meget af det nattøj jeg ejer kommer fra Hunkemøller. Blandt mange er mærket nok mest kendt for deres undertøj, men jeg kan love jer, at de også laver lækkert nattøj! Jeg elsker at deres nattøj kan mixes og matches som man har lyst. Det betyder at et rodehoved som mig, ikke behøver at lede i evigheder i skabet for at finde en trøje der matcher et specifikt par natbukser, for det meste kan sættes sammen i en eller anden udstrækning!

Længe har jeg faktisk gået og været forelsket i deres nuværende kollektion af nattøj. Det er blødt, og fyldt med blonder, sløjfer og lækre farver! Jeg har nu endelig fået lidt af det nattøj jeg længe har gået og sukket efter!

+ Jersey shorts, 159,99 kr + Hyggestrømper, 30 kr + Langærmet trøje , 169,99 kr + Natbukser, 229,99 kr

Jeg forelskede mig for længe siden, i deres grå jersey shorts, med fine forårsblomster på. Jeg elsker kombinationen af den neutrale lyse grå farve, og de fine lyserøde farver som går igen i blomsterne, og den fine blondekant i bunden (og så er de i en prisklasse hvor de fleste af os kan være med – kun 159,99 kr!). Stoffet er dejligt tyndt (uden på nogen måde at være gennemsigtigt!), og helt perfekt som nattøj om sommeren.

Helt til sommer kan jeg dog ikke vente med at bruge mine nye dejlige shorts! Jeg trækker derfor bare i mine varme hyggestrømper, som er foret med det blødeste fleece (ren balsam for fødderne!), så holder jeg fint varmen i shorts allerede her i foråret!

Af nattrøjer fortrækker jeg faktisk langærmede. Det er dog ikke afgørende. Det vigtigste er at de er bløde, og behagelige at have på. Riptoppen jeg har på, på billederne, er både blød og behagelig at have på, men som en ekstra bonus er den også super sød, med mange fine detaljer! Kanterne (både i bunden og ved ærmerne) er bølget som følge af ripmønsteret, og den runde halsudskæring er pyntet med den fineste hvide blonde. Den grå farve er så alsidig at den kan bruges til stort set alle underdele i Hunkemøllers kollektion.

Jeg elsker at jeg kan sammensætte min nye trøje, med mine lange natbukser, når foråret gør det klart at sommeren endnu ikke er kommet, og kulden trænger sig på. Faktisk er de lange natbukser mere alsidige end det. De er lavet af blødt, men relativt tyndt stof, så de kan faktisk bruges hele året – og så gør det selvfølgelig ikke noget, at de har de fineste farver, og mønstre.

Jeg har dog meget mere på ønskelisten fra Hunkemøllers nattøjskollektion! Jeg har nemlig forelsket mig i deres velvet kollektion! For helt ærligt, hvad kan være ret meget bedre end lækkert velour nattøj? Men nu hvor jeg lige har fået nyt nattøj, så tror jeg alligevel det øverste på min liste er et sæt nyt joggingtøj jeg hurtigt kan smutte i, når jeg skal til og fra arbejde – og jeg har forelsket mig en smuk off-shoulder top, og et par fine joggingbukser i en feminin lyserød farve!

Dette er et sponsoreret indlæg

Del:
Skrevet af Admin
Ejer af microcut.dk.