Så sker der ting og sager på vores lille gård. Håndværkerne har de sidste par uger været i fuld sving, med at renovere overetagen! Det vil sige, at der bliver arbejdet på vores kommende kontor, det lille badeværelse, soveværelset, og den lille repos ved trappen.

Der er allerede blevet skiftet vinduer, for at gøre huset mere energirigtigt, og lige nu er de ved at ligge mere isolering i skunken, og på loftet. Det skal nok blive godt! Vi glæder os til at have en overetage, hvor varmen ikke fiser ud! Lige nu, er det dog ret koldt, fordi der er åbent både op til loftet, og ind til skunken, så vinden suser ind i huset – men udsigterne til dette er ovre, er vidst indenfor en overskuelig tidshorisont.

Soveværelset er det der ser mest kaotisk ude lige nu. Jeg glæder mig virkelig til at det bliver færdig, for jeg tror virkelig det bliver godt. Det bliver i hvert fald en dejlig god størrelse. Jeg går allerede nu og tænker over hvordan det skal indrettes og udsmykkes – men det vare vidst et par uger før det overhovedet kommer på tale!

Håndværkerne gør et godt stykke arbejde, og jeg er virkelig imponerede over hvor hurtige de er. Hver eneste dag jeg lister ovenpå, når de er smuttet, bliver jeg fuldstændig imponeret over hvor langt de er nået!

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.