Browsed by
Forfatter: Admin

Ejer af microcut.dk.
Det værste ved at rejse

Det værste ved at rejse

Jeg elsker at rejse (!) og jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne gøre det, i det omfang jeg indtil nu har gjort. Jeg syntes at rejse, er noget af det mest fantastiske at gøre. Det sætter tingene derhjemme i perspektiv, og udvider ens egen horisont. Man opdager ofte at tingene måske ikke helt er som man troede – og andre gange bliver man fuldkommen bekræftet i ens forestilling om verdenen. Især min rejse til Nepal, satte min opfattelse af verdenen i et helt nyt lys, på både godt og ondt. Alle mine rejser har gjort et eller andet indtryk på mig, og nogle af mine stærkeste minder i livet er fra de rejser jeg har været på. Det er som om de minder man indsamler sig på sine rejser, bare forbliver lysende klare i meget længere tid end så mange af dem man samler sig i hverdagen – måske netop fordi de er i mindretal i forhold til alt det man oplever i sin hverdag.

Men selvom det at rejse er helt fantastisk, skal vi så ikke også blive enige om at der er nogle ting der bare er total røv ved at rejse?

Pakke til rejsen. Jeg hader at skulle pakke når jeg skal ud og rejse. Sandheden er nok at jeg generelt bare hader at pakke. Man ved aldrig helt hvad man skal tage med, og hvor meget. Det har virkelig været en proces for mig at lære hvor meget jeg skal pakke til den enkelte rejse. Jeg har langsomt lært at indskrænke mig, og fundet ud af at for lidt nærmest er bedre end for meget. Især når man primært backpacker som jeg. Jeg syntes stadig det er svært at pakke. Man vil gerne være beredt på alle oplevelser man kan støde på, men samtidig gider man ikke slæbe rundt på et par vandresko, hvis man alligevel ikke kommer ud og vandre i et terræn hvor dette er nødvendigt. Måske er det at pakke også så vældig en udfordring for mig, netop fordi jeg ikke planlægger ret mange af de oplevelser jeg skal have på forhånd.

At vente i lufthavnen. Forsinkede fly er nærmest mere regel end undtagelse, og hvor er det dog kedelig at vente i en lufthavn. Da alle mine rejser indtil nu, har været mens jeg var studerende, har flybilletten virkelig været et sted jeg skulle spare, hvilket har resulteret i, at de flyrejser jeg ofte har været på, har indeholdt i forvejen laaaange ventetider i de enkelte lufthavne. På vej hjem fra Thailand tror jeg vi ventede i KBH lufthavn i 8 timer for at komme hjem til Aalborg.

At stresse i lufthavnen. Okay, okay, overstående problematik er måske i virkeligheden slet ikke helt så slem, for er der noget jeg hader mere end at vente i uendeligheder, så er det at stresse igennem en lufthavn. Jeg vil laaangt hellere have en god buffer tid inden næste fly, fremfor at løbe fra den ene ende af Frankfurt lufthavn, til den anden, i et tempo der opfordre ens lunger til at hoppe ud af brystet på én.

Den irriterende sidemand på flyet, og de sure tæer der stikker frem ved siden af dig. Har vi alle ikke oplevet det? De sure tæer det pludselig dukker op bagerst på dit armlæn i flyet, passageren foran som insisterer på at hans/hendes ryglæn skal være fuldt tilbagelæner under hele rejsen – selv når der bliver serveret mad, eller passageren ved siden af dig som bestiller mindst 5 whiskeys for meget. Okay sidstnævnte har jeg kun været ude for én gang, men jeg kan garanterer jer for at det ikke var sjovt at sidde ved siden af en panglestiv mand, der for det første lagde sig ind over mig, for dernæst at brække sig ud over det hele. Nej slet ikke sjovt.

Nå! Når al mit first-world problem brok, nu er ude af systemet, så må jeg hellere begynde at overveje hvad jeg vil have med på min forstående rejse til Japan. Nemlig! Mit had til at pakke til rejsen var nok det der affødte dette indlæg.

Hvad syntes du er det værste ved at rejse?

 

Nu vurderer plastikkirurgerne mig

Nu vurderer plastikkirurgerne mig

Jeg har haft endnu en tid ved ortopædkirurgerne. Ikke meget nyt under himlen. Sidst ville de tage mig op til konference og se hvad om de havde noget at tilbyde mig. Det havde de ikke. Tilgengæld har de taget kontakt til plastikkirurgerne, som vil overveje om de kan gøre noget for mig og mit dumme ben. De vil dog først overveje det, når jeg har gået til træning ved min fysioterapeut i yderligere 3 måneder.

Jeg har hele tiden fået fortalt at jeg nok aldrig kom til at ride igen (kan dog efterhånden skridte små ture på ca. 10-15 minutter med min. 1 uges mellemrum), og at jeg ikke skulle forvente at mit ben nogensinde blev helt sig selv igen. I dag var de noget mere direkte, og sagde at målet for mit ben var at jeg skulle kunne komme til at passe mit arbejde uden at få alt for ondt – men at jeg skulle forvente at jeg altid vil have smerter. Jeg vender mig aldrig til de stærke smerter jeg sommetider stadig har, men de konstante moderate smerter må (og kan jeg nok også) lære at accepterer er et livsvilkår for mig nu og fremadrettet.

Min forstående rejse til Japan syntes ortopædkirurgerne var en fin idé. Som de siger, skal jeg lære at leve med mine smerter, og finde hvor mine begrænsninger ligger. Det lære jeg kun ved at udforske min krops kunnen på ny. Jeg ved allerede nu, at der er mange ting jeg gerne ville gøre på min ferie, som jeg må hoppe over, men der er da nogle ting jeg gerne stadig vil prøve mig frem med.

For kort at opsummerer: mit ben bliver aldrig godt, men målet er at det skal blive bedre end nu. Ortopæderne har intet at tilbyde mig. Jeg skal fortsætte ved fysioterapeuten i min. 3 måneder mere, hvor jeg bla. skal fortsætte med træning, og shock-wave terapi. Plastikkirurgerne vil efter yderligere 3 måneders træning vurderer om de kan gøre noget for mit ben.

Vægt-update #12: – 0,7 Kg

Vægt-update #12: – 0,7 Kg

Fyeeeh! Jeg glemte at poste et vægt-update indlæg i går. Nå, sådan kan det gå. Here it comes. Jeg har ikke levet for sundt i denne uge. Stadig for mange is, og andre godter (har haft gæster). Alligevel er det lykkedes mig at i det mindste tabe lidt over et halvt kilo. Det er ganske fint. Ligevægt og vægttab er altid kærkommen, uanset i hvilket omfang.

Jeg kan stadig ikke se at jeg har tabt mig når jeg kigger mig i spejlet. Jeg kan mærke det på mit tøj (og når jeg sidder ned på hårde overflader! Haha! Min popo er blevet så sart!). Jeg syntes det ligner at jeg begyndt at tage på, på maven igen, men jeg tror måske det er synsbedrag. Jeg bimler lidt med om jeg skal begynde at følge med i mit abdominale omfang? Jeg gider bare heller ikke at blive for fanatisk omkring det hele. Jeg må summe lidt mere over det.

Jeg har valgt at lave en ny oversigt/graf over mit vægttab, da jeg jo vil fortsætte et godt stykke tid endnu, og der efterhånden var rigeligt med datapunkter på den gamle. Den nye ser så lidt tom ud indtil videre, men den skal nok hurtigt blive fyldt op med en masse punkter.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Uge 18: Uge 23
Fre d. 3/8: 71,5 kg (-0,7 kg) Uge 19: Uge 24
Uge 15: Uge 20: Uge 25
Uge 16: Uge 21: uge 26
Uge 17: Uge 22: Samlet vægttab: – 17,2 kg