Browsed by
Forfatter: Admin

Ejer af microcut.dk.
Så velkendt og dog så fremmed

Så velkendt og dog så fremmed

Det var ikke ligefrem nemt at komme op tidligt fredag morgen, når nu Rene og jeg havde brugt de sene aftentimer torsdag på at pakke. Rene kom sent hjem fra hans arbejde i Ballerup, og jeg syntes bare ikke lige jeg havde kunne tage mig sammen om det sidste i løbet af ugen. Jeg har haft nattevagter op til ferien, og det har været den værste af slagsen hidtil. Ikke at jeg gider at bekymre mig om det nu hvor jeg har ferie. Det skal bare nydes!

Afsted kom vi da og endda til tiden, trods stormvarsel, og aflyste flyafgange med samme selskab vi skulle rejse med, lidt tidligere på morgenen. Flyveturen til Amsterdam gik uproblematisk (dog med en del turbulens mens vi fløj fra Danmark), og vi havde god tid til at sidde og få lidt at spise inden vi tog videre mod Tokyo.

Turen til Tokyo gik sådan set også rigtig fint, men det var svært at nå at få sovet tilstrækkeligt, og dermed få vendt døgnet ordnetlig inden ankomst i Japan. Vi var en halv time tidligere i Narita lufthavn her til morgen end forventet. Vi gav os god tid til at få hentet vores baggage, komme stille og roligt igennem costums, få noget andet tøj på, hentet vores japanske simskort mv. Det var rart nok at der ikke var behov for at stresse igennem det hele, da vi jo havde hele dagen.

Det var utroligt så mange ting der var velkendte. Da jeg for 3 år siden var i Japan, var det ligeledes Narita international airport vi landede i, og det var ved den samme stander som for 3 år siden, at vi købte billetter til Tokyo centrum. Det var dog et andet og mere lukseriøst tog vi kom med ind til centrum end sidst.

Da vi kørte igennem landskabet imod Tokyo centrum, var der bare så meget jeg kunne genkendte, og jeg fik hurtigt en følelse af jeg følte mig utrolig hjemme… Det var kun lige indtil vi ramte Tokyo station i myldretiden! Jeg havde glemt hvor dybt dybt kaotisk den station er, og hvordan man fare forvirret rundt, uden at kunne finde sans og samling på sig selv eller noget som helst andet! Det gjorde ikke oplevelsen bedre med backpacks på ryggen. Det var virkelig svært at falde tilbage i systemet med s-togene, undergrundstogene, osv. osv. Jeg syntes ellers jeg havde fået så godt styr på det sidst jeg var her – men det er som om det hele er glemt nu 3 år efter.

Vi kom da frem til vores hostel – endda i god tid – hvor vi havde aftalt at vi kunne aflevere vores tasker indtil kl. 15 hvor vi kunne checke ind. Det umiddelbare indtryk af vores hostel, var egentlig ret godt; men det vil jeg komme mere ind på senere. Det endte nemlig med at blive en ret begivenhedsrig dag, trods jetlag og udbredt træthed.

Vi skulle slå 2 timer ihjel inden vi kunne checke ind på vores hostel, og selvom vi var blevet tilbudt at opholde os i deres fællesrum, besluttede vi os for (mest mig), at vi hellere måtte udnytte dagen og få set noget. Vores nuværende hostel ligger kun knap 5 km fra Asakusa, som er en bydel der emmer af ‘gammel Japan’. Her tog vi hen. Mest for at gense Sensoji tempel. Det var selvfølgelig ikke et gensyn for Rene, men netop derfor tog vi dertil, det er sådan et område/tempel man bare er nødt til at se når man er i Tokyo (vi passerede også Japan Skytree på vejen, så nu kan Rene også give den et lille flueben).

Det var dog en festivalsdag i dag (spørg mig ikke hvilken), hvilket betød at vi ikke fik taget så mange billeder, da vi var for trætte til at finde gode pladser hvor vi kunne tage nogle smukke billeder af bygningerne, uden der hele tiden dukkede en ryg eller en fremmeds hoved op som centrum af billedet.

Det havde dog sin charme at der i dag var en eller anden fejring, for det betød at rigtig mange mænd og kvinder gik rundt i den traditionelle Kimono! Det var virkelig smukt, og jeg havde lyst til at rende rundt og fotografere hver og en… Jeg holdt mig dog i skinnet og undlod respektfuldt at lade være med at gå og fotograferer dem bevidst – der endte dog et par stykker op på mine billeder, hvilket også kan ses ovenover.

Vi blev desuden tilbudt en guidet tur, hvor man bliver trukket rundt i en Rickshaw. Det blev Sarah og jeg også tilbudt for 3 år siden men takkede nej tak. I dag var det fristende – for det første fordi vi var trætte (som i virkelig trætte!), og fordi manden der gerne ville sælge os turen virkede sød og venlig, og dygtig til engelsk. Alle tingene viste sig at være en korrekt antagelse, og vi endte med at takke ja – og sikke en oplevelse.

Man skulle lige komme sig over den dårlige samvittighed over at blive slæbt rundt på af sådan en stakkels mand, men hold nu op hvor er de stærke, og i god form. Vores guide både løb med vognen og fortalte os om de steder vi passerede samtidig. Det var især rigtig spænende at se Geisha distriktet, hvor der stadig er resturanter der ansætter geishaer til at underholde, samt en skole hvor geishaerne kan blive oplært og træne.

Efter vores Rickshaw tur gik vi rundt i de markedspladslignende butikker som ligger rundt om Sensoji tempel. Igen blev det hele meget velkendt for mig. Mange af de butikker Sarah og jeg shoppede i for 3 år siden lå her stadig – blandt andet nogle af de keramikbutikker som vi var helt vilde med. Det var virkelig en dejlig fornemmelse igen at kunne genkende ting så klart. Dog købte vi ikke noget fint keramik i denne omgang, da vi begge var ved at være fuldkommen udmattede, og derfor ret hurtigt vendte snuden tilbage til vores hostel.

Omkring kl. 17:00 checkede vi ind på vores hostel, og til vores overraskelse havde vi fået et eneværelse. Ret lækkert, når vi nu ellers skal sove i sovesal resten af vores ophold i Tokyo. Værelset var selvfølgelig noget spartansk og småt, men det hele er rent og flot. Man kan virkelig godt se at dette er et 2 stjernet hostel, versus det 0 stjernede som Sarah og jeg boede på i Tokyo.

Vi endte med at tage en lur trods det er dumt, nu hvor vi skulle vende døgnet, men vi begge var efterhånden helt ødelagte af træthed. Især Rene! Med det samme han lagde sig i sengen faldt han i søvn.

Vi endte med at sove til omkring klokken 19:00, hvorefter vi gik over i en nærliggende 7eleven, hvor vi købte en nudelret, og lidt sodavand. Vi nød det i det dejligt afkølede fællesrum (btw der er også aircondition på vores værelse! Amazing!”). Maden var okay i forhold til, at det var en ‘færdigret’, og en god løsning på en dag som i dag.

Nu nærmer klokken sig 22:00 her i Japan, og det betyder dagen er ved at være slut for Rene og jeg. Trods et par timers søvn i eftermiddags, trænger vi stadig til at få sovet igennem. Desuden har vi en tidlig dag i morgen! Håber at alt er godt hjemme i Danmark, for alt er i hvert fald godt her i Japan.

Vægt-update #13: – 0,2 Kg

Vægt-update #13: – 0,2 Kg

Dette bliver det sidste vægt-update indlæg de næste tre uger. NU tager vi nemlig på ferie, hvilket betyder; 1. Jeg er ikke i besiddelse af en vægt, 2. Jeg er ikke interesseret i at funderer for meget over min vægt i mens jeg er på ferie, 3. Bare fordi!

Denne uge har budt på både indflytterfest, og 80 års fødselsdag, hvilket har betyder massere lækkert mad, sodavand, og desserter. Det har virkelig været lækkert, men også meget øv for vægten, selvom jeg har prøvet at holde lidt igen, med at skubbe i hovedet. Vægten lyder i denne uge på 71,3 kg. Kun et par hundrede gram er røget – men trods alt stadig et vægttab.

Men som sagt bliver der ikke snakket om vægten de næste 3 uger. I stedet vil der formentlig komme en masse indlæg om vores ferie til Japan! Jeg håber på at kunne holde ligevægten mens jeg er på ferie, men jeg har ikke tænkt mig at bruge en voldsomt masse energi på at tænke på det – så må jeg smide de ekstra kilo når jeg kommer hjem, hvis jeg ender med at tage nogle på. Jeg har alligevel allerede lang vej til det endelige mål.


Vægt-update


Startvægt: 88,7 kg Uge 18: Uge 23
Fre d. 03/08: 71,5 kg (-0,7 kg) Uge 19: Uge 24
Fre d. 10/08: 71,3 kg (-0,2 kg)
Uge 20: Uge 25
Uge 16: Uge 21: uge 26
Uge 17: Uge 22: Samlet vægttab: – 17,4 kg
Det værste ved at rejse

Det værste ved at rejse

Jeg elsker at rejse (!) og jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne gøre det, i det omfang jeg indtil nu har gjort. Jeg syntes at rejse, er noget af det mest fantastiske at gøre. Det sætter tingene derhjemme i perspektiv, og udvider ens egen horisont. Man opdager ofte at tingene måske ikke helt er som man troede – og andre gange bliver man fuldkommen bekræftet i ens forestilling om verdenen. Især min rejse til Nepal, satte min opfattelse af verdenen i et helt nyt lys, på både godt og ondt. Alle mine rejser har gjort et eller andet indtryk på mig, og nogle af mine stærkeste minder i livet er fra de rejser jeg har været på. Det er som om de minder man indsamler sig på sine rejser, bare forbliver lysende klare i meget længere tid end så mange af dem man samler sig i hverdagen – måske netop fordi de er i mindretal i forhold til alt det man oplever i sin hverdag.

Men selvom det at rejse er helt fantastisk, skal vi så ikke også blive enige om at der er nogle ting der bare er total røv ved at rejse?

Pakke til rejsen. Jeg hader at skulle pakke når jeg skal ud og rejse. Sandheden er nok at jeg generelt bare hader at pakke. Man ved aldrig helt hvad man skal tage med, og hvor meget. Det har virkelig været en proces for mig at lære hvor meget jeg skal pakke til den enkelte rejse. Jeg har langsomt lært at indskrænke mig, og fundet ud af at for lidt nærmest er bedre end for meget. Især når man primært backpacker som jeg. Jeg syntes stadig det er svært at pakke. Man vil gerne være beredt på alle oplevelser man kan støde på, men samtidig gider man ikke slæbe rundt på et par vandresko, hvis man alligevel ikke kommer ud og vandre i et terræn hvor dette er nødvendigt. Måske er det at pakke også så vældig en udfordring for mig, netop fordi jeg ikke planlægger ret mange af de oplevelser jeg skal have på forhånd.

At vente i lufthavnen. Forsinkede fly er nærmest mere regel end undtagelse, og hvor er det dog kedelig at vente i en lufthavn. Da alle mine rejser indtil nu, har været mens jeg var studerende, har flybilletten virkelig været et sted jeg skulle spare, hvilket har resulteret i, at de flyrejser jeg ofte har været på, har indeholdt i forvejen laaaange ventetider i de enkelte lufthavne. På vej hjem fra Thailand tror jeg vi ventede i KBH lufthavn i 8 timer for at komme hjem til Aalborg.

At stresse i lufthavnen. Okay, okay, overstående problematik er måske i virkeligheden slet ikke helt så slem, for er der noget jeg hader mere end at vente i uendeligheder, så er det at stresse igennem en lufthavn. Jeg vil laaangt hellere have en god buffer tid inden næste fly, fremfor at løbe fra den ene ende af Frankfurt lufthavn, til den anden, i et tempo der opfordre ens lunger til at hoppe ud af brystet på én.

Den irriterende sidemand på flyet, og de sure tæer der stikker frem ved siden af dig. Har vi alle ikke oplevet det? De sure tæer det pludselig dukker op bagerst på dit armlæn i flyet, passageren foran som insisterer på at hans/hendes ryglæn skal være fuldt tilbagelæner under hele rejsen – selv når der bliver serveret mad, eller passageren ved siden af dig som bestiller mindst 5 whiskeys for meget. Okay sidstnævnte har jeg kun været ude for én gang, men jeg kan garanterer jer for at det ikke var sjovt at sidde ved siden af en panglestiv mand, der for det første lagde sig ind over mig, for dernæst at brække sig ud over det hele. Nej slet ikke sjovt.

Nå! Når al mit first-world problem brok, nu er ude af systemet, så må jeg hellere begynde at overveje hvad jeg vil have med på min forstående rejse til Japan. Nemlig! Mit had til at pakke til rejsen var nok det der affødte dette indlæg.

Hvad syntes du er det værste ved at rejse?

 

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan