Browsed by
Forfatter: Admin

Ejer af microcut.dk.
Microcut fylder 11 år

Microcut fylder 11 år

I dag fylder Microcut.dk 11 år. Jeg startede bloggen da jeg var 16 år gammel. I dag er jeg 27 år. Det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, at  jeg har haft mit eget lille hjørne af internettet i så mange år. Mit eget lille private frirum, hvor jeg har kunne dele mine tanker, følelser, oplevelser, rejser, og meget meget mere, i 11 år.

Der er sket meget på de 11 år jeg har haft bloggen. Både her på hjemmesiden, og i mit liv i det hele taget. Jeg kan næsten syntes det er pinligt at læse tilbage i de gamle indlæg, da jeg ofte tænker ‘var jeg virkelig sådan?’, eller ‘tænkte jeg virkelig sådan om tingene?’, men samtidig er det også helt fantastisk at have et udklip af mit liv, som jeg altid kan se tilbage på. Det er fantastisk at tænke på, at jeg har 11 års blogindlæg (sommetider daglige indlæg, og sommetider mere sporadisk antal over en måned), som jeg kan hive frem, hvis jeg har lyst til at se tilbage på hvordan mit liv, og ikke mindst jeg selv som person, har udviklet sig.

Det er blevet til intet mindre end 1.609 indlæg (og så mangler jeg stadig at flytte 3 års blogindlæg fra det gamle blogarkiv, over i det nye, så de er ikke talt med endnu). Jeg glæder mig til at skrive mange flere indlæg, om hvordan mit liv udarter sig. Min egen lille, hudløst ærlige, fortælling her på nettet.

Hvor er vores hjem?

Hvor er vores hjem?

Hold nu op, hvor havde jeg ikke troet at det ville være svært at finde vores drømmehus… Jeg ved godt at vi kun har kigget i et halvt til et helt år (jeg kan helt ærlig ikke huske præcis hvornår vi besluttede at vi ville begynde og lede), men nøj hvor havde jeg troet at huset ville dukke op noget hurtigere.

Jeg ved godt at vi også har lidt store krav til hvad vi gerne vil bo i. Mest af alt fordi vi (nok mest jeg), har store krav til omgivelserne. Jeg drømmer om at komme et til at bo et fredfyldt sted, tæt på naturen (jeg burde nok bo i et helt andet land for at finde noget lignende det jeg virkelig drømmer om – og så burde vi nok være millionære). Samtidig er Renes største krav, at det må max. må være 30 min kørsel fra Aalborg og gerne tæt på noget motorvej… Det hænger altså ikke altid helt sammen.

Vi har dog fundet nogle perler ind i mellem, og har også været tæt på at købe et (som dog blev snuppet for næsen af os, fordi vi ikke ville byde før vi havde en tilstandsrapport), men der har næsten altid manglet et eller andet, og ellers har prisen på huset ikke matchet værdien.

Rene havde det meget stramt med tanken om, at købe et hus der skulle renoveres en hel masse, men har efterhånden forliget sig med, at det måske kan være den bedste mulighed for at finde noget der opfylder vores drømme og behov. Selvfølgelig syntes jeg da også det ville være lækkert at finde et komplet indflytningsklar hus, men det er svært at finde den slags, i den stil vi gerne vil bo i. Alt der er renoveret i dag, er jo nærmest i så ren og steril stil (undskyld!), at man skulle tro at alle kollektivt var blevet enige om, at husene i dag skulle være så sjæleløse som muligt (endnu mere undskyld!).

Jeg kan godt lide at et hus har sjæl, historie, og små hyggelige kroge. En smuk landlig stil, med krøller og blonder, ville bestemt ikke gøre mig noget. Selvfølgelig skal det være funktionelt – men det ene behøver ikke udelukke det andet.

Mon 2018 bliver året hvor vi finder vores drømmehjem? Vi har i hvert fald over de sidste par måneder gransket meget i, hvad der er need to have, og nice to have, i forhold til vores kommende hus. Vi er klar over, at man kan være nødsaget til at undvære noget – men vi er også blevet enige om at vi hellere vil vente, end at købe noget vi måske ikke bliver glade for i desperation over at ville flytte.

2 skridt frem og 1 tilbage

2 skridt frem og 1 tilbage

I det mindste er det nu 2 skridt frem, og 1 tilbage, og ikke omvendt, som jeg ellers følte det var i en lang periode. Jeg må indrømme at det kræver al min tålmodighed, at forlige mig med, at trods større og større fremgang med hvad mit ben tillader mig at kunne, så er der også stadig af og til tilbagegang. Ofte kommer tilbagegangen efter flere hårde vagter i streg på mit arbejde, men af og til skyldes det også bare at jeg har rejst mig forkert fra sofaen, eller trådt lidt for hårdt ned da jeg tog et skridt. Hver dag er en balancegang – en balancegang i mellem at lave for meget, og gå komplet i stå.

I dag er en af de dage, hvor jeg kan mærke at jeg de forgående dage har overbelastet mit ben i en eller anden udstrækning. Jeg har ligget henslængt på sofaen hele dagen, og kommer formentlig også til dette, helt indtil jeg skal møde på arbejde i eftermiddag. Det er den 3 ud af 4 aftenvagter. Jeg har endnu ikke klaret 4 aftenvagter i streg – og uden at sætte mit helbred på spil (selvfølgelig!) – har jeg sat det som mål, at jeg vil klare alle 4 vagter i denne omgang.

Det kan lyde som om jeg presser mig selv unødig meget, men det vil jeg ikke sige jeg gør. Jeg er nødt til at begynde at presse mig selv, i hvert fald bare en smule mere. Indtil videre har jeg været utrolig afhængig af Renes hjælp (og er det stadig i store udstrækninger!), herunder blandt andet ved at han køre mig til og fra arbejde så jeg kan spare skridtene, og kan tillade mig at tage stærk smertestillende uden at bekymre mig om at jeg så ikke må køre hjem. Problemet er bare det at Rene har et arbejde der kræver at han af og til rejser en smule, og i næste uge skal han så arbejde på Sjælland, hvilket betyder jeg selv må finde på arbejde.

Jeg bor ikke ret langt væk fra mit arbejde, og normalt ville jeg bare gå (og det kan jeg så også blive nødsaget til at forsøge mig med i denne omgang). Skulle jeg tage med offentlig transport krævede det at jeg gik den samme afstand bare for at komme ned til en bus der kørte derhen, så det er heller ikke en mulighed. Jeg er derfor nødt til at få mærket efter hvor meget jeg kan presse mig selv, og stadig fungerer på mit arbejde, uden at være nødsaget til at melde mig syg.

Jeg har et håb og en tro på at det hele nok skal gå op i en højere enhed, og jeg i morgen kan meget mere end jeg kunne i dag, og det i overmorgen ser endnu lysere ud.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses