Browsed by
Kategori: Arbejde

Er det blevet sommer?

Er det blevet sommer?

Er du sikker på at det ikke er sommer i stedet for forår? Man skulle næsten tro det. I går nåede graderne i hvert fald (af hvad jeg så) op på 22 grader. Jeg huskede da også at nyde det sommerlige vejr ved fjordparken, mens jeg lyttede til lydbogen ‘World War Z’. Jeg fandt et skønt sted, hvor jeg kunne smide stængerne op, og vende ansigtet imod solen. Det var næsten ikke til at fatte at man kunne sidde i en relativ tynd trøje allerede fra kl. 10:30 af, når blot man befandt sig i solen.


Det gode vejr, betød også at hestene i går kom på døgnfold, hvilket betyder at der nu ikke er mere staldarbejde de næste mange måneder, og at timerne i stalden kan bruges på ren og skær hygge/træning med hestene! Jubii! Der er godt nok stadig ikke helt nok græs til dem, og det som der er, skal man være forsigtig med at give dem for meget af, så indtil videre får de stadig en omgang wrap på folden.

I dag har jeg lidt blandede planer. Jeg skal have ordnet min øjenbryn her til formiddag… De trænger virkelig. Det er nærmest et par vilde skovsnegle jeg har i ansigtet, og ikke den pæne af slagsen! (hvis der overhovedet findes en pæn slags, altså). Så skal jeg kigge efter en kjole som jeg kan have på til kobberbryllup på fredag. Jeg har en i kikkerten. Sidst men ikke mindst skal jeg ærgre mig over at jeg endnu ikke har en have, hvor jeg kunne ligge mig ud i og tage en bette lur, nu hvor vejret skulle blive helt fantastisk i løbet af i dag, og jeg samtidig er nødt til at sove lidt op til min nattevagt.

6 dage på jobbet – og massere af fritid

6 dage på jobbet – og massere af fritid

Jeg har haft en helt fantastisk weekend. Rene og jeg havde besluttet at prioriterer hinanden i denne weekend og lave noget sammen. Mit ben bliver jo langsomt men (relativt) sikkert, bedre og bedre, og derfor kan jeg også mere og mere. I hverdagen er jeg meget forsigtig når jeg har fri, og er konstant bange for at gøre noget der overbelaster benet, og dermed måske kan resulterer i en sygedag fra arbejdet. Det har heldigvis lykkedes mig at passe ret godt på benet – men med det resultat at jeg faktisk ikke laver andet i min fritid end at ligge på sofaen. Det er på ingen måde sådan jeg har lyst til at leve mit liv, men jeg har følt mig nødsaget til det.

Kiloene er raslet på, musklerne er svundet ind, jeg bliver sløvere og hurtigere træt. Jeg har ikke lavet noget med Rene i uendelige tider, som har krævet jeg forlod lejligheden. Heldigvis havde jeg forlænget weekend i denne (fri lørdag, søndag, og i dag, mandag), hvilket har betydet at jeg har turde at prøve benet lidt mere af, da det max. ville betyde jeg skulle bruge min fridag, og ikke en arbejdsdag, på at ligge på sofaen hvis jeg overbelastede noget. Så Rene og jeg har faktisk ikke brugt ret meget tid i lejligheden i denne weekend!

Vi har kørt lidt rundt og set på nogle huse, og de områder de lå i, hvilket har resulteret i at vi nu har bestilt et par fremvisninger. Vi har været i stalden, og nusset med hestene, og jeg har for første gang hjulpet en lille smule med udmugningen (som dog fortsat er en for stor opgave for mig at klare). Desuden har vi også lavet lidt romantiske ting sammen; været ude og spise, været i biografen (og så, ‘A quiet place’), og nydt solen i min mors sommerhus’ have.

Nu tager jeg de næste 6 dage (3 dagvagter og 3 nattevagter), på jobbet, og forsøger at forlige mig med, at det nok betyder jeg er nødt til at bruge de næste mange dage på sofaen når jeg har fri – samtidig med at jeg glæder mig over at det betyder at jeg kun skal arbejde én dag i næste uge, og derfor får massere af tid til at forsøge mig med nye udfordringer i min fritid  igen.

2 skridt frem og 1 tilbage

2 skridt frem og 1 tilbage

I det mindste er det nu 2 skridt frem, og 1 tilbage, og ikke omvendt, som jeg ellers følte det var i en lang periode. Jeg må indrømme at det kræver al min tålmodighed, at forlige mig med, at trods større og større fremgang med hvad mit ben tillader mig at kunne, så er der også stadig af og til tilbagegang. Ofte kommer tilbagegangen efter flere hårde vagter i streg på mit arbejde, men af og til skyldes det også bare at jeg har rejst mig forkert fra sofaen, eller trådt lidt for hårdt ned da jeg tog et skridt. Hver dag er en balancegang – en balancegang i mellem at lave for meget, og gå komplet i stå.

I dag er en af de dage, hvor jeg kan mærke at jeg de forgående dage har overbelastet mit ben i en eller anden udstrækning. Jeg har ligget henslængt på sofaen hele dagen, og kommer formentlig også til dette, helt indtil jeg skal møde på arbejde i eftermiddag. Det er den 3 ud af 4 aftenvagter. Jeg har endnu ikke klaret 4 aftenvagter i streg – og uden at sætte mit helbred på spil (selvfølgelig!) – har jeg sat det som mål, at jeg vil klare alle 4 vagter i denne omgang.

Det kan lyde som om jeg presser mig selv unødig meget, men det vil jeg ikke sige jeg gør. Jeg er nødt til at begynde at presse mig selv, i hvert fald bare en smule mere. Indtil videre har jeg været utrolig afhængig af Renes hjælp (og er det stadig i store udstrækninger!), herunder blandt andet ved at han køre mig til og fra arbejde så jeg kan spare skridtene, og kan tillade mig at tage stærk smertestillende uden at bekymre mig om at jeg så ikke må køre hjem. Problemet er bare det at Rene har et arbejde der kræver at han af og til rejser en smule, og i næste uge skal han så arbejde på Sjælland, hvilket betyder jeg selv må finde på arbejde.

Jeg bor ikke ret langt væk fra mit arbejde, og normalt ville jeg bare gå (og det kan jeg så også blive nødsaget til at forsøge mig med i denne omgang). Skulle jeg tage med offentlig transport krævede det at jeg gik den samme afstand bare for at komme ned til en bus der kørte derhen, så det er heller ikke en mulighed. Jeg er derfor nødt til at få mærket efter hvor meget jeg kan presse mig selv, og stadig fungerer på mit arbejde, uden at være nødsaget til at melde mig syg.

Jeg har et håb og en tro på at det hele nok skal gå op i en højere enhed, og jeg i morgen kan meget mere end jeg kunne i dag, og det i overmorgen ser endnu lysere ud.