Browsed by
Kategori: Sygemeldt

Min første sygedag efter raskmelding

Min første sygedag efter raskmelding

I dag havde jeg mit første rigtige ‘nederlag’, siden jeg ellers er blevet “raskmeldt”. Jeg har været tilbage på arbejde siden d. 25 februar, så altså lidt over en måned nu. Min chef har været rigtig god til at hjælpe mig med at få en vagtplan, jeg kan holde til, og derfor har jeg faktisk også kunne klare et gennemsnit på 37 timer om ugen, siden jeg kom tilbage, uden én eneste sygedag. Jeg har indtil videre bedst kunne holde til nattevagterne, men er langsomt begyndt at have aftenvagter, og nu senest dagvagter. Desværre måtte jeg i dag, for første gang siden jeg er kommet tilbage på arbejdet, melde mig syg. Jeg har simpelthen haft ondt siden mine to første dagvagter mandag, og tirsdag i denne uge.

Efter at have ligget på langs hele eftermiddagen i går, og næsten ikke kunne holde til at sidde op (hvilket jeg efterhånden ellers er begyndt at kunne uden problemer, når bare mit lår ikke hæver så voldsomt op, som det gjorde i går), og ikke mindst blev holdt vågen af smerter, erkendte jeg kl. 04:00 i nat, at jeg simpelthen ikke kunne byde hverken mig selv, eller mine kollegaer at møde op på arbejde i dag. Jeg var rigtig ked af det, da jeg var nødt til at ringe til nattevagten og melde mig syg, for nu har jeg det sidste stykke tid, stort set kun følt fremgang lidt efter lidt. Jeg havde rigtig dårlig samvittighed over, at måtte melde mig syg, da jeg ved hvor meget den ekstra person i bemandingen betyder for mine kollegaer – men samtidig vidste jeg også godt, at når jeg ikke engang kan holde ud til at sidde op, ja så ville jeg alligevel ikke være til nogen hjælp på jobbet. Nok nærmere i vejen.

Jeg elsker at passe på andre, og bruger faktisk meget af min energi i hverdagen på at tænke på, hvordan jeg kan gøre livet så rart og behageligt for dem omkring mig som muligt. Jeg høre tit ordene “du skal være bedre til at passe på dig selv”, hvilket jeg også syntes jeg er blevet – såfremt det ikke går udover andre. Min sygemelding går udover andre, og derfor er det så forbandet svært for mig, at erkende, at jeg er nødt til at passe på det pokkers ben! Jeg ved jo godt når bare jeg tænker mig om, at én dags sygemelding for at komme til hekterne igen, er bedre end at jeg ender med 1 måneds sygemelding igen, bare fordi jeg ikke passede godt nok på mig selv.

Min næste vagt er også en dagvagt – men den ligger først på fredag, så hvis benet ikke arter sig i løbet af i dag, så har jeg i det mindste også i morgen til at give det ro, inden jeg igen forhåbentlig skal tilbage på arbejde.

Det er fantastisk og hårdt at være tilbage

Det er fantastisk og hårdt at være tilbage

Jeg har været fraværende fra bloggen i en uges tid. Jeg har simpelthen bare haft brug for, at ligge min fulde energi i, at forberede mig selv på – og ikke mindst starte på – arbejde igen. Så ja! Jeg er tilbage på arbejdet! Jeg er startet ud med nattevagter, fordi vi lige nu er 3 i nattevagter, grundet massiv overbelægning på min afdeling. Det betyder at dette trods alt burde være den vagt type hvor jeg har bedst mulighed for at sætte mig ned, eller ligge mig ned, når jeg har brug for det.

Det er gået bedre end jeg havde turde forvente, trods det ikke helt blev den stille og rolige start jeg havde håbet på. Vi har haft travlt de sidste to dage, og jeg priser mig lykkelig for at jeg kun har to vagter mere, inden jeg kan holde benet i ro igen. Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde det var hårdt at komme tilbage. Mit ben arter sig stadig ikke, og der er stadig mange ting jeg ikke kan, og mange bevægelser jeg skal passe på at jeg ikke laver.

Hele min krop er i det hele taget bare komplet smadret efter en vagt, fordi musklerne er svundet ind i den måned jeg bare har ligget på langs herhjemme. Jeg har jo kun været i gang med min genoptræning i knap en uge, inden jeg begyndte på arbejde, og det kan jeg godt mærke. Lige nu kan jeg heller ikke holde til andet end af passe mit arbejde. Når jeg kommer hjem ligger jeg ned, i alle øvrige timer af døgnet. Jeg håber på at det snart bliver bedre, og jeg glæder mig til, at jeg forsigtigt kan få sat gang i flere af de ting i min hverdag, som jeg plejede at lave, inden skaden i benet for alvor blev et problem.

Mest af alt er det dog fantastisk at komme tilbage! Jeg har savnet mine kollegaer, og mit job i det hele taget! Det er fantastisk at komme ud og være noget for andre igen, og bidrage med noget. Jeg har aldrig været bange for at tage fat. Faktisk har det været langt svære for mig at gå hjemme end at knokle løs på jobbet! Jeg kan mærke at jeg har meget mere at smile over nu, hvor jeg er tilbage på arbejdet. Det betyder selvfølgelig også alverden at mine kollegaer har taget godt imod mig, og har været gode til at passe på mig, og ikke mindst hjulpet mig med at huske at prøve at tage den med ro, selvom vi har travlt.

Alt i alt kun gode nyheder at bringe i denne uge! Tingene går fremad – i snegletempo måske – men det går fremad! Desuden er den videre udredning af benet lige om hjørnet. Ny MR-scanning fredag i denne uge, og opfølgning ved ortopædkirurgerne i næste uge allerede.

Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men…

Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men…

I går havde jeg endelig min tid ved ortopædkirurgerne. Det endte med at vare intet mindre end 1 time og 15 minutter samlet. Lægen jeg var inde hos var meget i tvivl om, hvad han skulle stille op. Mest af alt fordi han sagtens kunne gennemskue hvad problematikken bestod i, men ikke kunne finde en umiddelbar løsning til problemet.

Lad os starte med de gode nyheder. Mit bindevæv er helet. Det er var primært pga. denne skade at jeg holdt benet i ro. For ikke at lave en fuld ruptur, og for at det hele kunne hele op igen som det skulle. Generelt er mine smerter også blevet meget reduceret. De er der stadig når jeg laver noget, mv. men det er i et omfang efterhånden som er nådigt i forhold til hvad det har været. Jeg kan lige så stille begynde at lave små øvelser herhjemme, for at genoptræne musklerne i mit ben.

Bedst af alt, så kan jeg begynde på arbejde igen! Desværre var de forhold lægen anbefalede i forhold til opstart af mit job igen, dybt, dybt urealistiske, så jeg må prøve mig frem, sammen med min chef, for at finde den bedste løsning til at komme godt tilbage. Indtil videre er planen i hvert fald at jeg skal starte på job igen i næste uge. Jeg er lykkelig over at kunne komme tilbage til jobbet! Jeg savner mine kollegaer, jeg savner patienterne, og jeg savner i det hele taget at bruge hjernen på noget fornuftigt.

De knap så gode nyheder er, at de som sagt ikke ved hvad de skal stille op med mig. Jeg blev både tilset af to læger, og en fysioterapeut i dag. Det de sammen nåede frem til, var at jeg skulle begynde lige så stille i gang igen, men at jeg ikke skulle belaste benet for meget for hurtigt. Derudover så nåede de frem til… at jeg skulle udredes yderligere…

Jeg følte mig virkelig hørt, og set af lægerne. De var meget dygtige. Jeg kan også godt forstå at de måske ikke bare sådan lige står med en løsning for hånden, men det føles efterhånden endeløst med de samme udredende undersøgelser igen og igen. Jeg er ikke mindre end blevet røntgenfotograferet to gange (den ene gang i går), ultralydsscannet fire gange, og nu afventer jeg så min MR-scanning nummer to. Udredningsforløbet har efterhånden varet så længe, at de første undersøgelser jeg fik foretaget er ubrugelige, og derfor skal jeg have foretaget ny billeddiagnostik.

Endnu en grund til at jeg skal have foretaget en ny MR (som jeg nu venter på, inden jeg igen bliver indkaldt til ortopædkirurgerne), er at de kan se forandringer i hæmatomet ved ultralydsscanningen i forhold til den første MR. Jeg har jo også mærket skredet der pludselig skete for snart 2-3 måneder siden, hvor smerterne gik fra at være fikseret ved det øverste af låret, til nu at fordele sig hele vejen ned langs lårbenet.

Alt i alt en lille sejr i form af at jeg nu må begynde at komme i gang med mit liv igen, men fortsat ingen endelig løsning på mit ben. Indtil videre er der blevet lagt flere løsningsforslag på bordet, men røntgenundersøgelsen jeg var til i går, og MR-scanningen jeg afventer, skulle gerne give noget klarhed for, hvad der egentlig skal stilles op.


Indlæg om udredningsforløbet

+ Det blev alligevel om benet 27 januar 2018
+ En lille statusopdatering 24 januar 2018
+ E-n-d-e-l-i-g lidt fremgang med benet! 10 januar 2018
+ Så mange smerter 8 januar 2018
+ Jeg føler mig lidt svagelig 21 november 2016
+ Et smut forbi lægevagten, røntgen, skadestuen og o-kir 14 maj 2016