Browsed by
Kategori: Sygemeldt

Det er fantastisk og hårdt at være tilbage

Det er fantastisk og hårdt at være tilbage

Jeg har været fraværende fra bloggen i en uges tid. Jeg har simpelthen bare haft brug for, at ligge min fulde energi i, at forberede mig selv på – og ikke mindst starte på – arbejde igen. Så ja! Jeg er tilbage på arbejdet! Jeg er startet ud med nattevagter, fordi vi lige nu er 3 i nattevagter, grundet massiv overbelægning på min afdeling. Det betyder at dette trods alt burde være den vagt type hvor jeg har bedst mulighed for at sætte mig ned, eller ligge mig ned, når jeg har brug for det.

Det er gået bedre end jeg havde turde forvente, trods det ikke helt blev den stille og rolige start jeg havde håbet på. Vi har haft travlt de sidste to dage, og jeg priser mig lykkelig for at jeg kun har to vagter mere, inden jeg kan holde benet i ro igen. Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde det var hårdt at komme tilbage. Mit ben arter sig stadig ikke, og der er stadig mange ting jeg ikke kan, og mange bevægelser jeg skal passe på at jeg ikke laver.

Hele min krop er i det hele taget bare komplet smadret efter en vagt, fordi musklerne er svundet ind i den måned jeg bare har ligget på langs herhjemme. Jeg har jo kun været i gang med min genoptræning i knap en uge, inden jeg begyndte på arbejde, og det kan jeg godt mærke. Lige nu kan jeg heller ikke holde til andet end af passe mit arbejde. Når jeg kommer hjem ligger jeg ned, i alle øvrige timer af døgnet. Jeg håber på at det snart bliver bedre, og jeg glæder mig til, at jeg forsigtigt kan få sat gang i flere af de ting i min hverdag, som jeg plejede at lave, inden skaden i benet for alvor blev et problem.

Mest af alt er det dog fantastisk at komme tilbage! Jeg har savnet mine kollegaer, og mit job i det hele taget! Det er fantastisk at komme ud og være noget for andre igen, og bidrage med noget. Jeg har aldrig været bange for at tage fat. Faktisk har det været langt svære for mig at gå hjemme end at knokle løs på jobbet! Jeg kan mærke at jeg har meget mere at smile over nu, hvor jeg er tilbage på arbejdet. Det betyder selvfølgelig også alverden at mine kollegaer har taget godt imod mig, og har været gode til at passe på mig, og ikke mindst hjulpet mig med at huske at prøve at tage den med ro, selvom vi har travlt.

Alt i alt kun gode nyheder at bringe i denne uge! Tingene går fremad – i snegletempo måske – men det går fremad! Desuden er den videre udredning af benet lige om hjørnet. Ny MR-scanning fredag i denne uge, og opfølgning ved ortopædkirurgerne i næste uge allerede.

Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men…

Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men…

I går havde jeg endelig min tid ved ortopædkirurgerne. Det endte med at vare intet mindre end 1 time og 15 minutter samlet. Lægen jeg var inde hos var meget i tvivl om, hvad han skulle stille op. Mest af alt fordi han sagtens kunne gennemskue hvad problematikken bestod i, men ikke kunne finde en umiddelbar løsning til problemet.

Lad os starte med de gode nyheder. Mit bindevæv er helet. Det er var primært pga. denne skade at jeg holdt benet i ro. For ikke at lave en fuld ruptur, og for at det hele kunne hele op igen som det skulle. Generelt er mine smerter også blevet meget reduceret. De er der stadig når jeg laver noget, mv. men det er i et omfang efterhånden som er nådigt i forhold til hvad det har været. Jeg kan lige så stille begynde at lave små øvelser herhjemme, for at genoptræne musklerne i mit ben.

Bedst af alt, så kan jeg begynde på arbejde igen! Desværre var de forhold lægen anbefalede i forhold til opstart af mit job igen, dybt, dybt urealistiske, så jeg må prøve mig frem, sammen med min chef, for at finde den bedste løsning til at komme godt tilbage. Indtil videre er planen i hvert fald at jeg skal starte på job igen i næste uge. Jeg er lykkelig over at kunne komme tilbage til jobbet! Jeg savner mine kollegaer, jeg savner patienterne, og jeg savner i det hele taget at bruge hjernen på noget fornuftigt.

De knap så gode nyheder er, at de som sagt ikke ved hvad de skal stille op med mig. Jeg blev både tilset af to læger, og en fysioterapeut i dag. Det de sammen nåede frem til, var at jeg skulle begynde lige så stille i gang igen, men at jeg ikke skulle belaste benet for meget for hurtigt. Derudover så nåede de frem til… at jeg skulle udredes yderligere…

Jeg følte mig virkelig hørt, og set af lægerne. De var meget dygtige. Jeg kan også godt forstå at de måske ikke bare sådan lige står med en løsning for hånden, men det føles efterhånden endeløst med de samme udredende undersøgelser igen og igen. Jeg er ikke mindre end blevet røntgenfotograferet to gange (den ene gang i går), ultralydsscannet fire gange, og nu afventer jeg så min MR-scanning nummer to. Udredningsforløbet har efterhånden varet så længe, at de første undersøgelser jeg fik foretaget er ubrugelige, og derfor skal jeg have foretaget ny billeddiagnostik.

Endnu en grund til at jeg skal have foretaget en ny MR (som jeg nu venter på, inden jeg igen bliver indkaldt til ortopædkirurgerne), er at de kan se forandringer i hæmatomet ved ultralydsscanningen i forhold til den første MR. Jeg har jo også mærket skredet der pludselig skete for snart 2-3 måneder siden, hvor smerterne gik fra at være fikseret ved det øverste af låret, til nu at fordele sig hele vejen ned langs lårbenet.

Alt i alt en lille sejr i form af at jeg nu må begynde at komme i gang med mit liv igen, men fortsat ingen endelig løsning på mit ben. Indtil videre er der blevet lagt flere løsningsforslag på bordet, men røntgenundersøgelsen jeg var til i går, og MR-scanningen jeg afventer, skulle gerne give noget klarhed for, hvad der egentlig skal stilles op.


Indlæg om udredningsforløbet

+ Det blev alligevel om benet 27 januar 2018
+ En lille statusopdatering 24 januar 2018
+ E-n-d-e-l-i-g lidt fremgang med benet! 10 januar 2018
+ Så mange smerter 8 januar 2018
+ Jeg føler mig lidt svagelig 21 november 2016
+ Et smut forbi lægevagten, røntgen, skadestuen og o-kir 14 maj 2016

Falder dommen i dag?

Falder dommen i dag?

Jeg er helt ærligt temmelig nervøs over i dag. Jeg skal endelig ind og have kigget på mit hos ortopædkirurgerne på sygehuset. Jeg skal have set om min ene skade er helet, og jeg dermed kan komme til at genoptage mit arbejde, og derudover skal jeg have vurderet hvorvidt der kan/skal gøres noget ved den anden skade. Jeg frygter at de siger de ikke kan gøre mere for mig, eller at udsigterne for at måtte begynde at være aktiv igen, ligger langt ude i fremtiden. Jeg vil helt ærlig bare gerne have min hverdag tilbage.

Kryds fingre for mig! Jeg går ind i det hele med et positivt sind, men efter 2 år med smerter, tør jeg ikke længere sætte mine forhåbninger for højt. Jeg tror jeg er kommet dertil at jeg vil stille mig tilfreds med et liv med smerter i benet, såfremt de er i et omfang så jeg kan leve en normal hverdag. Jeg er ligeglad med det kosmetiske (selvom en mærkelig bule eller to på låret altså ser ret spøjst ud), og vil egentlig bare gerne kunne de ting der gør mig glad; ride, løbe, gå ture, og ikke mindst passe mit arbejde! Vi må se hvad dommen over mit ben bliver.

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan