Browsed by
Kategori: Billeder

Altid til tiden

Altid til tiden

Vi tager mod Kyoto. Knap så mange mennesker og alting i lidt mere moderat tempo. Vi er efterhånden blevet ret gode til at tage metroen rundt omkring i Tokyo, men nu går turen altså hastigt videre til Kyoto. Og med hastigt, mener jeg med over 300 km/t med Shinkansen, Japans “bullet train”. Når man i Japan skal med toget kl. 12.03, ja så kører toget præcis kl. 12.03 og ikke et sekund før eller efter. Jeg er generelt imponeret over japanernes effektivitet og indstilling til mange ting – ikke kun tog til tiden uden forsinkelser, men også f.eks. almen høflighed og 0 affald på gaden. Det kunne Danmark lære noget af! Men det er en hel anden historie og den gider Simone ikke have på sin blog ved jeg, så videre til Kyoto!

Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne oplevelse, men må sige at jeg blev en lille smule skuffet, da man sidder så komfortabelt i toget med ingen rystelser, at det ikke føles som 300+ km/t. Dog blev man ikke skuffet over den natur som man blev mødt med på vejen. Her kunne man godt fornemme at man var på vej væk fra storbyen. Landskabet var fyldt med bjerge, som var tildækket af grønne skovområder.

Vi stod af på Kyoto Station og tog udfordringen op med fuld oppakning på gåben til vores næste overnatningssted guesthouse River East Nanajo. Vi overlevede den 20 minutters gåtur i 33 graders varme og svedskjolder på ryggen og fandt vores hostel.

I forhold til de to forrige steder vi indtil videre har været er dette ren luksus. Jeg må desværre ikke ligge billeder op pga. gæstehusets politik. I kan dog få en beskrivelse: Opgangen ligner lejligheder og vi har vores egen indgang til værelset. Værelset består af stort soveværelse med 2 senge, computer, spisebord og altan. Eget køkken og vaskemaskine. Badeværelset med karbad og med en lille fin detalje med et indbygget tv.

“Fushimi Inari-taisha” blev vores første seværdighed i Kyoto. Over 10.000 porte er stillet op på den 4 km lange tur man kan gå op til toppen (233 m). Det tager et par timer hver vej, men det er det hele værd. Fin udsigt over Kyoto på toppen og på vejen derop og en speciel oplevelse at gå mellem de mange porte hele vejen. Jo længere man kom op, des mere tyndede det sjovt også ud i menneskemængden. Så godt tip til andre besøgende: Vær tålmodig de første 100 m., for der myldrer det med mennesker!

En ny dag venter i morgen, så nu skal der plejes vabler og myggestik.

Ømme fødder og sure tæer

Ømme fødder og sure tæer

Vi er trætte i stængerne i dag! Jeg har først og fremmest haft lidt bøvl med det dårlige ben, så vi har måtte ind og sidde lidt oftere end i går. Jeg har nu også været helt imponeret over at det ikke var kommet noget før – men nu kom smerterne så også i sin fulde styrke. Træls men sådan er vilkårene. Heldigvis havde vi jo gjort op med os selv inden afrejse at vi var nødt til at vise hensyn til mit ben. Uanset hvad havde vi nok brug for lidt ekstra pauser i dag. Vi går gået mange km de sidste par dage (i dag inklusiv), og vores fødder er efterhånden ret ømme (og noget sure, da skoene kom af her til aften!!).

Vores morgen startede egentlig stille og roligt ud med morgenmad på det hostel vi boede på. Det var egentlig en udmærket buffet som man kunne vælge fra; især taget i betragtning af at det kun kostede omkring 25 kr pr. person. Japan har et ry for at være meget, meget dyrt. Det syntes jeg egentlig er synd, for det er ikke korrekt, når bare man kan nøjes med mere moderate forhold.

I dag har vi være forbi Tokyo station, for at få aktiveret vores railpasses. Det er altid en fuldkommen kaotisk station – dog lidt bedre her til morgen, end da vi ankom til Tokyo i midt i rushhour. Vi fik også bestilt en billet med den famøse shinkansen. I morgen vil vi nemlig videre til Kyoto!

Dagen i dag er blevet brugt i Shinjuku, Harajuku, og Shibuya. Jeg fik genset den fine hund Hachikõ (statue), og Rene fik set ham for første gang. Der var rigtig, rigtig mange mennesker i Shibuya i dag, og vi var faktisk heldige med at kunne komme til at tage et billede af Rene og statuen, uden for mange andre på billedet.

Selvfølgelig fik vi også set det kæmpe store, meget befærdede, kryds i Shibuya. Det var en af de ting Rene rigtig gerne ville se. Faktisk fik vi set det både fra jorden, og oppefra. Der kom nemlig en kæmpe regnbyge på 30 minutter, hvilket i kombination med mit dårlige ben, fik os til at søge ly på en Starbucks som havde udsigt til krydset.

Egentlig startede vi slet ikke vores seightseeing i Shibuya i dag; den startede i Shinjuku. De fleste butikker åbner dog først omkring kl. 11, og efter at have kigget lidt omkring konkluderede vi, at der nok var lidt for mange dyre mærkebutikker til hvad vi egentlig var interesseret i. Vi smuttede derfor videre til Harajuku, hvor vi besøgte Takeshita-dori. Den smalle gade var lige så intenst befærdet som sidst jeg var der, og lige så meget en oplevelse som nogensinde! Man får virkelig fuldstændig sanse/indtryks overload når man besøger den gade, men samtidig er der virkelig en unik og speciel stemning.

Selvom områderne vi besøgte primært er shopping områder, fik vi ikke købt det store. Faktisk endte vi kun ud med at købe et par øreringe til mig (som jeg købte nogen der lignede af, for 3 år siden, som for nyligt er gået i stykker), og en fødselsdagsgave til en af mine veninder, som hun skal have når jeg kommer hjem.

3 år sammen

3 år sammen

Endnu et år er gået i selskab med min dejlige kæreste Rene. I dag har vi været kærester i 3 år. Tiden flyver afsted, og jeg må indrømme at jeg virkelig forsøger at nyde hvert et sekund vi har sammen. Det lyder rosen rødt – og ved I hvad? Det er det sgu også! Vi har det virkelig bare dejligt sammen.

Ovenstående billede er taget på vores tur til USA sammen. Vi havde en fantastisk tur, og samlede en masse gode minder sammen. Nu står vi snart overfor endnu en lang rejse sammen. Vores rejse til Japan. Et land jeg virkelig glæder mig til at dele min entusiasme omkring, med Rene.

Vi drømmer stadig om at finde et hus, hvor vi kan slå os nede, og nyde livet som husejere. Det er ikke sket endnu, men det rette hus skal nok dukke op engang. I virkeligheden er det jo heller ikke så vigtigt hvor, eller hvad vi bor i, så længe vi har hinanden.

Dagen i dag skal dog ikke fejres. Rene er på arbejde på Sjælland, og jeg skal selv i nattevagt. Heldigvis er det jo også kun endnu én dag (og kun det 3. år ud af mange), ud af resten af vores liv, så vi har massere dage til at fejre vores kærlighed til hinanden, en anden gang.

  • Man kan ikke klage over udsigten ved vores eftermiddagssnack
  • I dag skal vi p sightseeing omkring FujiSan og vi
  • Det blev et kort men smukt visit i Osaka Der
  • I dag har vi blandt andet set og vret oppe
  • Farvel og p gensyn til smukke Kyoto  Nu gr
  • Et smut forbi bamboo grove en impulsiv bestigning af Ogurasan