Disse dage knokler Rene og jeg på liv og løs, for at få smidt ud, og ryddet op i vores kælderrum. Det er på høje tid. Det har været sådan det sidste lange stykke tid, at når man åbner vores låge ind til kælderrummet, så skal man være klar til at holde div. ting inde i rummet, for ikke at få det væltet ned over sig… Man får virkelig samlet til sig i løbet af de år man har boet her.

Vi regner med at blive færdig med vores oprydning i kælderrummet i dag. Det bliver nok til en eller to ture mere til genbrugsstationen. Vi har egentlig hygget os med det indtil videre, og det er bare rart at få klaret. Det er nok meget godt at få brugt ferien på lidt praktiske gøremål, nu hvor vi har vores første år sammen, hvor vi ikke er ude at rejse.

Der er stille på bloggen – og det er der mange grunde til. For det første har jeg haft travlt. Det er nok ikke nogen overraskelse – men der har virkelig foregået meget nyt i mit liv.

Jeg er blevet tilknyttet smertecenteret med henblik på at få lindret mine smerter i det dumme ben, hvilket virkelig har indebåret mange møder, og ikke mindst bivirkninger grundet alt det nyopstartede medicin jeg er blevet skiftet over til, i forbindelse med min tilknytning til smertespecialisterne.

Vi har åbnet en “ny afdeling” på mit arbejde, som jeg (og mange af mine dejlige kollegaer!) er med til at starte op, hvilket selvfølgelig også har taget en del af min energi, fordi der hele tiden er så meget nyt at forholde sig til.

Ja og så har der selvfølgelig været en del huskiggeri – som dog forsat ikke er mundet ud i vores drømmehus. Desværre.

Det er jo ikke nogen hemmelig at Rene og jeg efterhånden har søgt efter vores drømmehus i et stykke tid. Dette har selvfølgelig også ført til at vi har set tonsvis af slagsopstillinger igennem, og ikke mindst også været ude og se mere end håndfuld huse efterhånden.

I starten var vi ude og se mange huse. Vi gjorde ikke vores research godt nok, for af og til blev vi overraskede over at det lå op af en hovedvej, eller at området var flad som en pandekage, uden den mindste smule natur – ting man faktisk kan se, hvis bare man slår ejendommen op på et kort. Vi var dengang ikke opmærksomme på, hvordan billederne i salgsopstillingen, typisk var taget på en måde, så uflaterende hovedveje, gamle bygninger, og andet af den slags selvfølgelig ikke fremgik af billederne. Selvfølgelig fremviser man i salgsopstillingen boligen fra dens bedste side – og igen, vi kunne jo virkelig bare selv have lavet lidt fodarbejde forud for at tage ud og se boligen. Vi er blevet klogere! Nu bliver BBR oplysninger, elrapporter, og div. kort gennemgået inden vi beslutter os for at se et hus. Rene er i særdeleshed rigtig god til at holde os i hanke hvad det angår.

Jeg er i gang med at formulerer mine håb, ønsker, drømme og forsætter for det nye år, og er nu kommer til indlæg nummer 3 herom. Denne gang handler det mere om held end forstand, nemlig jagten på drømmehuset.

Læs også: Mine ønsker for år 2019 #1 Den der om vægten

Det var vidst i 2017 at jagten på drømmehuset egentlig startede, men først i 2018 den rigtig tog fart. Vi har været ude og se uendelige mange huse i 2018 – i særdeleshed i sommerperioden, da der her virkelig kom mange huse til salg. Faktisk troede vi også at 2018 blev året vi ville få vores drømmehus, for vi nåede faktisk at forhandle om et hus der havde stort set alt hvad vi drømte om. Desværre endte huset ikke med at blive vores, og sidenhen har vi ikke fundet det rette sted for os.