Bolig – Microcut

House dreams #2 Garden

20 april, 2018 Admin Comments 0 kommentarer

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har mange husdrømme – men jeg tror ikke jeg har snakket så meget om hvad jeg ønsker mig, af have til vores kommende hjem. For en have, ser jeg virkelig frem til at få!

Jeg har aldrig haft en have før, så det kan selvfølgelig være at mine drømme er ren utopi, og når det kommer til stykket, at vedligeholdelsen af alle mine drømme bliver for stor – men jeg vil rigtig gerne give det en chance. Jeg kan huske som barn, at mine forældre valgte at grave hele vores have op, og ligge sten, og græs hvor der før var bede. Jeg husker jeg syntes det var det dummeste i verden de havde gang i, men med de voksne briller på, kan jeg sagtens se at det må have været et mareridt at vedligeholde haven, hvis man ikke har en interesse i det.

Når jeg får et hus skal jeg have både bede og drivhus! Jeg har altid elsket drivhuset hjemme ved min farmor og farfar. Alene duften af agurk- og tomatplanter, giver mig lysten til at blive stående inde i varmen, og indsnuse lugtene, og bare se på planterne. Jeg håber på, at få et drivhus engang, der er stort nok til at jeg kan sætte et lille bord og en stol derind. Jeg syntes det ville være det hyggeligste, at lave en lille hyggekrog blandt alle planterne.

Jeg vil ikke kun have en have fordi jeg syntes det er hyggeligt. Jeg ønsker egentlig ikke at have en have fyldt med blomster og andet som har formålet, at skulle være skønt for øjet. Nej jeg ønsker mig en praktisk have. En have hvor jeg kan plante kartofler, porre, salat, og alt muligt andet godt. Jeg går ikke og har en forventning om at kunne være komplet selvforsynende – så meget tid forventer jeg slet ikke at få til at kunne ligge i min have – men det kunne være rigtig skønt at kunne gå ud i sin have, og skaffe nogle af de planter man skal bruge i køkkenet, fremfor at skulle udvælge nogle i supermarkedet. Jeg syntes vel der er noget tilfredsstillende i at vide at afgrøderne er dyrket hjemme, uden gensplejsning, sprøjtemiddel og alt muligt andet ‘spændene’, man ikke har lyst til at putte i munden, når det kommer til stykket.

I min have drømmer jeg også om at have et hønsehus! Ikke fordi jeg skal have en kæmpe produktion af æg, men igen fordi det vil behage min samvittighed, at vide at æggene jeg spiser, kommer fra dyr der har det godt. Desuden havde min farmor og farfar høns da jeg var barn, og jeg elskede det! Det er et praktisk dyr at have, og de er hyggelige at have til at rende rundt.

Jeg har mange, mange andre havedrømme, men det kan være der kommer et indlæg om det en anden god gang. Eller endnu bedre kan det være at jeg deler mine haveplaner herinde – når jeg altså engang (forhåbentlig snart), har en lækker have.

Hvor er vores hjem?

8 april, 2018 Admin Comments 0 kommentarer

Hold nu op, hvor havde jeg ikke troet at det ville være så svært at finde vores drømmehus… Jeg ved godt at vi kun har kigget i et halvt til et helt år (jeg kan helt ærlig ikke huske præcis hvornår vi besluttede at vi ville begynde og lede), men nøj hvor havde jeg troet at huset ville dukke op noget hurtigere.

Jeg ved godt at vi også har lidt store krav til hvad vi gerne vil bo i. Mest af alt fordi vi (nok mest jeg), har store krav til omgivelserne. Jeg drømmer om at komme et til at bo et fredfyldt sted, tæt på naturen (jeg burde nok bo i et helt andet land for at finde noget lignende det jeg virkelig drømmer om – og så burde vi nok være millionære). Samtidig er Renes største krav, at det må max. må være 30 min kørsel fra Aalborg og gerne tæt på noget motorvej… Det hænger altså ikke altid helt sammen.

Vi har dog fundet nogle perler ind i mellem, og har også været tæt på at købe et (som dog blev snuppet for næsen af os, fordi vi ikke ville byde før vi havde en tilstandsrapport), men der har næsten altid manglet et eller andet, og ellers har prisen på huset ikke matchet værdien.

Rene havde det meget stramt med tanken om, at købe et hus der skulle renoveres en hel masse, men har efterhånden forliget sig med, at det måske kan være den bedste mulighed for at finde noget der opfylder vores drømme og behov. Selvfølgelig syntes jeg da også det ville være lækkert at finde et komplet indflytningsklar hus, men det er svært at finde den slags, i den stil vi gerne vil bo i. Alt der er renoveret i dag, er jo nærmest i så ren og steril stil (undskyld!), at man skulle tro at alle kollektivt var blevet enige om, at husene i dag skulle være så sjæleløse som muligt (endnu mere undskyld!).

Jeg kan godt lide at et hus har sjæl, historie, og små hyggelige kroge. En smuk landlig stil, med krøller og blonder, ville bestemt ikke gøre mig noget. Selvfølgelig skal det være funktionelt – men det ene behøver ikke udelukke det andet.

Mon 2018 bliver året hvor vi finder vores drømmehjem? Vi har i hvert fald over de sidste par måneder gransket meget i, hvad der er need to have, og nice to have, i forhold til vores kommende hus. Vi er klar over, at man kan være nødsaget til at undvære noget – men vi er også blevet enige om at vi hellere vil vente, end at købe noget vi måske ikke bliver glade for i desperation over at ville flytte.

Noget fra mit hjem som jeg elsker #3

3 april, 2018 Admin Comments 0 kommentarer

Det er blevet tid til at dele noget fra mit hjem igen, som jeg elsker. Igen er det noget jeg samler på (…Jeg har ikke samlermani, selvom man efterhånden skulle tro det. Alt mit samleri er med måde). Denne gang er det mine spisepinde.

Alle der har fulgt min blog i noget tid, ved at jeg er fuldkommen pjattet med Japan – og det har jeg faktisk været så langt tilbage jeg husker. Det er nok på baggrund af denne fascination at jeg begyndte at samle på spisepinde. Mange er blevet smidt ud igen igennem tidernes løb når de er blevet for slidte, men jeg har stadig nogle fine nogle i gemmerne – og endda nogen jeg nærmest ikke nænner at bruge. Her tænker jeg selvfølge på mine helt fantastiske smukke spisepinde som jeg købte på Miyajima, med smukke geishaer på.

Pindene er stadig i æsken. De er meget turistet, og ikke særlig autentiske, men jeg er glad for dem alligevel. De bringer et dejligt minde med sig, og så syntes jeg simpelthen de er så flotte. På et tidspunkt bliver de jo nok taget i brug ligesom alle de andre, men for nu, får de lov til at forblive lidt i æsken. Måske når jeg har været i Japan engang igen, og købt en ny pakke spisepinde, bliver det geisha pindene som bliver taget i brug?

Men det hele startede jo ikke i Japan. Jeg har stadig mine første spisepinde. Et par rædselsfulde, nærmest firkantede spisepinde, i hård plastic, fra en kinesisk restaurant i Tyskland. Dengang syntes jeg, at de var så fine, og sjove, at forsøge at spise med. Der er ikke noget at sige til, at det var svært at lære at spise med pinde, når det var den her type man lagde ud med.

Jeg har dog ikke kunne nænne at smide dem ud. Der er mange minder i dem, og de står da også i krukken med de andre spisepinde.

Der er en del andre pinde at vælge imellem når der bliver serveret sushi herhjemme – det kan være at nogen af dem bliver vist frem en anden god gang. Jeg har lidt flere pinde fra Japan (importeret af min søde venindes mor), og ellers en del af den billige slags fra Tiger, og hvor de ellers dukker op af og til.