Det er jo ikke nogen hemmelig at Rene og jeg efterhånden har søgt efter vores drømmehus i et stykke tid. Dette har selvfølgelig også ført til at vi har set tonsvis af slagsopstillinger igennem, og ikke mindst også været ude og se mere end håndfuld huse efterhånden.

I starten var vi ude og se mange huse. Vi gjorde ikke vores research godt nok, for af og til blev vi overraskede over at det lå op af en hovedvej, eller at området var flad som en pandekage, uden den mindste smule natur – ting man faktisk kan se, hvis bare man slår ejendommen op på et kort. Vi var dengang ikke opmærksomme på, hvordan billederne i salgsopstillingen, typisk var taget på en måde, så uflaterende hovedveje, gamle bygninger, og andet af den slags selvfølgelig ikke fremgik af billederne. Selvfølgelig fremviser man i salgsopstillingen boligen fra dens bedste side – og igen, vi kunne jo virkelig bare selv have lavet lidt fodarbejde forud for at tage ud og se boligen. Vi er blevet klogere! Nu bliver BBR oplysninger, elrapporter, og div. kort gennemgået inden vi beslutter os for at se et hus. Rene er i særdeleshed rigtig god til at holde os i hanke hvad det angår.

Jeg er i gang med at formulerer mine håb, ønsker, drømme og forsætter for det nye år, og er nu kommer til indlæg nummer 3 herom. Denne gang handler det mere om held end forstand, nemlig jagten på drømmehuset.

Læs også: Mine ønsker for år 2019 #1 Den der om vægten

Det var vidst i 2017 at jagten på drømmehuset egentlig startede, men først i 2018 den rigtig tog fart. Vi har været ude og se uendelige mange huse i 2018 – i særdeleshed i sommerperioden, da der her virkelig kom mange huse til salg. Faktisk troede vi også at 2018 blev året vi ville få vores drømmehus, for vi nåede faktisk at forhandle om et hus der havde stort set alt hvad vi drømte om. Desværre endte huset ikke med at blive vores, og sidenhen har vi ikke fundet det rette sted for os.

Nu har vi snart været hjemme fra vores fantastiske rejse til Japan, i 2 uger. Hverdagen er startet for fuld udblæsning, og mine dage har været tæt pakket med arbejde, aftaler, huskiggeri, husligepligter, heste, og alt muligt andet. Jeg har faktisk savnet lidt at skrive på bloggen siden jeg kom hjem. Vi skrev jo hver dag da vi var i Japan – men alt hvad jeg overvejer at skrive om herhjemme virker bare så hverdagsagtigt og kedeligt i forhold til rejsen. Desuden har tiden som sagt været knap. Det er ikke meget jeg har sat foden hjemme i lejligheden, når jeg har skulle andet end at sove.

Jeg savner allerede vores fantastiske eventyr sammen, men det er også dejligt at være hjemme. Det er dejligt at se venner og familie. Det er dejligt at være ude ved mine heste, omend vejret har været en smule træls i forhold til udendørsaktiviteter. Det er også dejligt at rette sine drømme imod huskiggeri igen (det seneste stykke tid har mit fokus udelukkende været på rejsen til Japan). Inden vi tog afsted havde jeg fuldstændig opgivet tanken om at vi nogensinde skulle få et hus, men det har hjulpet at have det hele lidt på afstand i en 3 uger, og nu føler jeg igen, at det nok skal lykkedes på et eller andet tidspunkt.

Vi skal ud og se på et hus i morgen. Vi har faktisk allerede set det én gang. Naturen omkring huset er helt fantastisk. Der er træer og kuperet terræn – alt sammen noget jeg virkelig håber at vi kommer til at bo i nærheden af. Huset er gammelt, hvilket jeg i og for sig ikke har noget i mod. Jeg vil hellere have et gammelt hus med sjæl, end jeg vil have et hus der ligner naboens. Problemet er bare at vi er lidt i tvivl om husets stand, og prisen nu også matcher – og ikke mindst om vi ville have råd til at udbedre de fejl og mangler der er. Desuden er huset stort, og det er jo ikke helt det vi går og drømmer om. Under alle omstændigheder får huset nu en chance til, inden vi overvejer om det er noget for os.

Selv om der stadig sker lidt nye og spændene ting på huskigger fronten, så har hverdagen ramt os. Det gør ikke så meget, for jeg syntes jeg har fornyet energi til at tackle det hele med, efter vi har været på ferie. Det gør ikke så meget at det hele har været lidt hæsblæsende de sidste par uger, for samtidig er rutinerne fra før vi rejste ved at være indarbejdet igen og så virker det hele knap så stressende.

Endnu et indlæg om souvenirs jeg købte i Japan – selvom dette indlæg teknisk set ikke handler om noget jeg har købt, da det faktisk var en gave jeg fik af Rene. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mine kimonodolls, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen at jeg var nødt til at få en lille trædukke med hjem fra Japan – at jeg så var så heldig og forkælet at Rene endda ville forære mig en, så den blev ekstra speciel, var bare helt fantastisk.

Endnu engang var det virkelig noget jeg kunne købe mig helt fattig i, men hvor jeg holdt igen. Sidst jeg var i Japan købte jeg kun én dukke, og jeg har besluttet mig for at jeg kun vil bringe en dukke med hjem fra Japan pr. gang, for at holde det som en lidt speciel ting, og så hver dukke kan symboliserer hver en rejse.

Den smukke kimonodoll jeg har bragt med mig hjem fra Japan denne gang, er lidt anderledes end resten af min samling; det er min første langhårede kimonodoll. Jeg syntes simpelthen den er så fin, og jeg er så taknemlig over, at Rene ville give mig sådan en fantastisk gave med hjem fra Japan.

Læs også…

+ Ting jeg købte i Japan #1