Endnu et indlæg om souvenirs jeg købte i Japan – selvom dette indlæg teknisk set ikke handler om noget jeg har købt, da det faktisk var en gave jeg fik af Rene. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mine kimonodolls, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen at jeg var nødt til at få en lille trædukke med hjem fra Japan – at jeg så var så heldig og forkælet at Rene endda ville forære mig en, så den blev ekstra speciel, var bare helt fantastisk.

Endnu engang var det virkelig noget jeg kunne købe mig helt fattig i, men hvor jeg holdt igen. Sidst jeg var i Japan købte jeg kun én dukke, og jeg har besluttet mig for at jeg kun vil bringe en dukke med hjem fra Japan pr. gang, for at holde det som en lidt speciel ting, og så hver dukke kan symboliserer hver en rejse.

Den smukke kimonodoll jeg har bragt med mig hjem fra Japan denne gang, er lidt anderledes end resten af min samling; det er min første langhårede kimonodoll. Jeg syntes simpelthen den er så fin, og jeg er så taknemlig over, at Rene ville give mig sådan en fantastisk gave med hjem fra Japan.

Læs også…

+ Ting jeg købte i Japan #1

Jeg har tidligere skrevet om min samling af spisepinde, så nogle af mine læsere ved allerede at jeg samler på spisepinde. I går kom jeg hjem fra min helt fantastiske tur til Japan sammen med Rene, og selvfølgelig var jeg nødt til at udvide min samling af spisepinde (og mange andre ting), under min rejse. Jeg købte to sæt spisepinde i mens jeg var i Japan. Jeg kunne sagtens have købt flere tons, for der var SÅ mange flotte, men jeg holdte da lysten hertil under kontrol. Jeg skal jo også have en undskyldning for at komme til Japan igen, og købe flere, ikke?

Det ene sæt spisepinde købte jeg i Narusawa (området vi besøgte, som ligger tæt på Mt. Fuji). Pindene var meget passende for området, da de selvfølgelig havde print af Fuji-san på sig. Jeg syntes de var så søde, og et godt minde om området, og det smukke bjerg, som jeg nu har været heldig at se to gange i mit liv (dog kun besteget 1 gang).

Det andet sæt spisepinde var med Geishaer på. Jeg har allerede et sæt i samlingen fra Japan med geishaer på, men det her sæt var lidt anderledes, og printet der på lidt mere realistisk. Jeg købte pindene i slutningen af vores rejse, og dermed i Tokyo. Jeg købte dem blandt andet fordi jeg syntes det var så fint at det havde seværdigheder i printet, fra flere af de steder vi har været under denne rejse, bla. Osaka castle, Sensoji temple, og Tokyo skytree.

Jeg købte en masse andet i Japan som jeg glæder mig til at vise på bloggen, men det vil komme lidt efter lidt i forskellige indlæg, efterhånden som jeg lige får taget billeder osv. af de forskellige ting.

Det er blevet tid til at dele noget fra mit hjem igen, som jeg elsker. Igen er det noget jeg samler på (…Jeg har ikke samlermani, selvom man efterhånden skulle tro det. Alt mit samleri er med måde). Denne gang er det mine spisepinde.

Alle der har fulgt min blog i noget tid, ved at jeg er fuldkommen pjattet med Japan – og det har jeg faktisk været så langt tilbage jeg husker. Det er nok på baggrund af denne fascination at jeg begyndte at samle på spisepinde. Mange er blevet smidt ud igen igennem tidernes løb når de er blevet for slidte, men jeg har stadig nogle fine nogle i gemmerne – og endda nogen jeg nærmest ikke nænner at bruge. Her tænker jeg selvfølge på mine helt fantastiske smukke spisepinde som jeg købte på Miyajima, med smukke geishaer på.

Pindene er stadig i æsken. De er meget turistet, og ikke særlig autentiske, men jeg er glad for dem alligevel. De bringer et dejligt minde med sig, og så syntes jeg simpelthen de er så flotte. På et tidspunkt bliver de jo nok taget i brug ligesom alle de andre, men for nu, får de lov til at forblive lidt i æsken. Måske når jeg har været i Japan engang igen, og købt en ny pakke spisepinde, bliver det geisha pindene som bliver taget i brug?

Men det hele startede jo ikke i Japan. Jeg har stadig mine første spisepinde. Et par rædselsfulde, nærmest firkantede spisepinde, i hård plastic, fra en kinesisk restaurant i Tyskland. Dengang syntes jeg, at de var så fine, og sjove, at forsøge at spise med. Der er ikke noget at sige til, at det var svært at lære at spise med pinde, når det var den her type man lagde ud med.

Jeg har dog ikke kunne nænne at smide dem ud. Der er mange minder i dem, og de står da også i krukken med de andre spisepinde.

Der er en del andre pinde at vælge imellem når der bliver serveret sushi herhjemme – det kan være at nogen af dem bliver vist frem en anden god gang. Jeg har lidt flere pinde fra Japan (importeret af min søde venindes mor), og ellers en del af den billige slags fra Tiger, og hvor de ellers dukker op af og til.

Læs også; Noget fra mit hjem jeg elsker #2

Oh the struggles of being af nerdy girl! Okay – det er så vidst kun 1. verdens problemer jeg “slås” med. Det er ikke helt aktuelt lige nu, da jeg primært er på langs på sofaen grundet mit dårlige ben, men jeg har længe gerne ville have mig en computer jeg rent faktisk kan game på. Lige nu har jeg en Macbook pro som jeg købte i år 2010. Den har tjent mig godt, og køre faktisk næsten som ny (og er hurtigere end nogensinde før) efter jeg satte en SSD harddisk i den i 2015, som jeg købte i Japan. Jeg har heldigvis lidt teknisk snilde, så indtil nu har jeg kunne spille stort set alle spil jeg har ville (også spil der kun er kompatible til Windows), da jeg har kørt dem igennem Wine. Det har også gjort det svært for mig at skulle beslutte mig for at købe en ny computer, for så længe den jeg har stadig virker, syntes jeg også bare det på en eller anden måde er så grådigt og gå ud og købe en ny, bare fordi det kunne være rart at slippe for al besværet man skal igennem for at spille Windows kompatible spil på sin Mac.

Sagen er bare den, at jeg efterhånden ikke kan spille alle de spil jeg gerne vil. Jeg har endnu ikke knækket koden til at komme til at spille fx. Overwatch, eller det seneste spil jeg gerne vil spille; Deceit. En af årsagerne til at jeg ikke kan spille alle spil længere, er blandt andet at mange spil i dag udelukkende laves til 64-bit kompatible styresystemer, og ikke 32-bit som tidligere. Wine kan desværre endnu ikke køre disse spil, da det virtuelle drev man køre spillene igennem er baseret på et 32-bit styresystem.

Så spar op og køb en ny computer, ikke sandt? Problemet er bare lige det, at vi bor to mennesker i en relativt lille lejlighed, og der derfor ikke rigtig er plads til endnu en skrivebordsplads (jaaa – Rene har allerede en gamerplads). Så kunne man selvfølgelig købe sig en lille gamer bærbar. Den er lille og nifty, og kan sættes op hvor man lige har lyst til at sidde. Jeg har dog besluttet mig for at jeg denne gang vil have en rigtig gamer computer. En kraftig stationær computer. Man sidder bedre ved en stationær computer, og jeg syntes generelt at man får mere for pengene når man køber en stationær fremfor en bærbar.

Der er vel ikke andet at gøre end at krydse fingre for at vi snart finder et hus, hvor jeg kan få min helt egen lille gamerstation (hvis der er råd til en computer efter vi har købt hus – I think not).