Browsed by
Kategori: Brok

Bagsiden ved mit vægttab

Bagsiden ved mit vægttab

Jeg har efterhånden opdaget at det ikke kun er fryd og gammen, at tabe så mange kilo, som jeg har gjort. Jeg er blevet spurgt et par gange hvordan det føles at have smidt næsten 20 kg (mangler altså 1,1 kg, før jeg heelt har tabt 20 kg), og om jeg kan mærke det på min krop. Svaret er nej. Jeg føler mig hverken lettere, eller mindre besværet ved at have tabt mig. Forklaringen herpå kunne måske være at jeg jo netop er meget begrænset af mit dårlige ben, og dermed ikke har kunne mærke hvad de 20 ekstra kilo har betyder for min krop, og ville have betydet for min dagligdag inden jeg kom til skade.

Desværre oplever jeg lige nu en bivirkning som jeg er ret sikker på er forårsaget af mit relativt hurtige vægttab. Jeg taber mit hår!! Jeg taber mit hår i store totter, og det har virkelig taget til over de sidste 2 uger. Jeg spiser sundt og varieret – og spiser desuden multivitaminpiller hver dag som supplement, så det er sådan set ikke fordi jeg tænker at det er på grund af fejlernæring. Nej, jeg tror simpelthen kroppen er gået i en stressreaktion over at have tabt så meget fedt så hurtigt.

Det føles simpelthen så uretfærdigt, at når man endelig tager tyren ved hornene og får gjort noget ved den massive vægtøgning jeg havde gennemgået efter min skade, så også pludselig sideløbende skal til at kæmpe med håret der falder af. Jeg har altid tabt meget hår, hvilket formentlig også kan tilskrives hormonforskydningen som er forårsaget af mit PCO, men det jeg oplever lige nu, er helt ekstremt.

I min vilde panik over mit hårtab, farede jeg på apoteket og i Matas, og købte forskellige ernæringssupplementer til håret. Går de hen og har en effekt på mit hårtab, kan det da være at jeg skriver et par ord om dem. Jeg tør næsten ikke håbe på at de er andet en fis og humbug, men jeg føler mig desperat over at tabe så meget hår dagligt, at jeg måtte ty til handling på en eller anden måde.

Det værste ved at rejse

Det værste ved at rejse

Jeg elsker at rejse (!) og jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne gøre det, i det omfang jeg indtil nu har gjort. Jeg syntes at rejse, er noget af det mest fantastiske at gøre. Det sætter tingene derhjemme i perspektiv, og udvider ens egen horisont. Man opdager ofte at tingene måske ikke helt er som man troede – og andre gange bliver man fuldkommen bekræftet i ens forestilling om verdenen. Især min rejse til Nepal, satte min opfattelse af verdenen i et helt nyt lys, på både godt og ondt. Alle mine rejser har gjort et eller andet indtryk på mig, og nogle af mine stærkeste minder i livet er fra de rejser jeg har været på. Det er som om de minder man indsamler sig på sine rejser, bare forbliver lysende klare i meget længere tid end så mange af dem man samler sig i hverdagen – måske netop fordi de er i mindretal i forhold til alt det man oplever i sin hverdag.

Men selvom det at rejse er helt fantastisk, skal vi så ikke også blive enige om at der er nogle ting der bare er total røv ved at rejse?

Pakke til rejsen. Jeg hader at skulle pakke når jeg skal ud og rejse. Sandheden er nok at jeg generelt bare hader at pakke. Man ved aldrig helt hvad man skal tage med, og hvor meget. Det har virkelig været en proces for mig at lære hvor meget jeg skal pakke til den enkelte rejse. Jeg har langsomt lært at indskrænke mig, og fundet ud af at for lidt nærmest er bedre end for meget. Især når man primært backpacker som jeg. Jeg syntes stadig det er svært at pakke. Man vil gerne være beredt på alle oplevelser man kan støde på, men samtidig gider man ikke slæbe rundt på et par vandresko, hvis man alligevel ikke kommer ud og vandre i et terræn hvor dette er nødvendigt. Måske er det at pakke også så vældig en udfordring for mig, netop fordi jeg ikke planlægger ret mange af de oplevelser jeg skal have på forhånd.

At vente i lufthavnen. Forsinkede fly er nærmest mere regel end undtagelse, og hvor er det dog kedelig at vente i en lufthavn. Da alle mine rejser indtil nu, har været mens jeg var studerende, har flybilletten virkelig været et sted jeg skulle spare, hvilket har resulteret i, at de flyrejser jeg ofte har været på, har indeholdt i forvejen laaaange ventetider i de enkelte lufthavne. På vej hjem fra Thailand tror jeg vi ventede i KBH lufthavn i 8 timer for at komme hjem til Aalborg.

At stresse i lufthavnen. Okay, okay, overstående problematik er måske i virkeligheden slet ikke helt så slem, for er der noget jeg hader mere end at vente i uendeligheder, så er det at stresse igennem en lufthavn. Jeg vil laaangt hellere have en god buffer tid inden næste fly, fremfor at løbe fra den ene ende af Frankfurt lufthavn, til den anden, i et tempo der opfordre ens lunger til at hoppe ud af brystet på én.

Den irriterende sidemand på flyet, og de sure tæer der stikker frem ved siden af dig. Har vi alle ikke oplevet det? De sure tæer det pludselig dukker op bagerst på dit armlæn i flyet, passageren foran som insisterer på at hans/hendes ryglæn skal være fuldt tilbagelæner under hele rejsen – selv når der bliver serveret mad, eller passageren ved siden af dig som bestiller mindst 5 whiskeys for meget. Okay sidstnævnte har jeg kun været ude for én gang, men jeg kan garanterer jer for at det ikke var sjovt at sidde ved siden af en panglestiv mand, der for det første lagde sig ind over mig, for dernæst at brække sig ud over det hele. Nej slet ikke sjovt.

Nå! Når al mit first-world problem brok, nu er ude af systemet, så må jeg hellere begynde at overveje hvad jeg vil have med på min forstående rejse til Japan. Nemlig! Mit had til at pakke til rejsen var nok det der affødte dette indlæg.

Hvad syntes du er det værste ved at rejse?

 

Vi rejser alligevel

Vi rejser alligevel

Rene og jeg har bestil en rejse. Eller rettere vi har kun bestilt flybilletter tur/retur. Egentlig skulle vi ikke have været på ferie i år, da jeg har så mange problemer med mit ben, og vi havde egentlig også forventet at vi denne sommer ville finde vores kommende hus. Vi har ikke fundet noget hus, og jeg ved ikke om mit ben nogensinde bliver bedre, hvorfor vi har bestemt os for at rejse alligevel! Selvfølgelig med hensynstagen til benet.

Jeg trænger til luftforandring! Jeg har det sidste stykke tid været både ked af det og vred. Egentlig fordi vi havde fundet et hus, men forhandlingerne gik total i vasken. Jeg orker næsten ikke at komme nærmere ind på det, for jeg bliver bare i så dårligt humør af at tænke på det. Jeg trænger til at komme væk, og få det hus vi troede var vores drømmehus ud af hovedet igen!


Hvor vores rejse så går hen, må I vente med at høre til en anden god gang, men jeg kan afsløre at vi skal flyve langt, og at jeg glæder mig som et lille barn. Jeg vil gerne skrive et ordentlig indlæg omkring vores forstående rejse en af de nærmeste dage. Jeg syntes trods alt det fortjener sit helt eget indlæg, uden nogen former for brok over huskiggeri.