Browsed by
Kategori: Dybe tanker

Nyt år – Ny start!

Nyt år – Ny start!

Det seneste år, har været blandt mine mindst aktive år på bloggen, hidtil. Jeg har virkelig måtte granske i mig selv, hvad årsagen hertil har været. Har jeg mistet lysten? Er jeg blevet for gammel? Er mit liv for kedeligt? Har jeg for travlt? Mulighederne har kunne være mange, men jeg tror svaret har været simpelt; Jeg er ganske enkelt røget ud af rutinen.

Jeg havde umådelig travlt i starten af året. Jeg afsluttede min uddannelse til sygeplejerske, og dét i sig selv, var et enormt pres at være under. Desuden var jeg så heldig at have fået job allerede inden jeg var færdiguddannet, hvilket betød at der ikke rigtig var tid til at puste ud efter de sidste eksamener. Det var lige på og hårdt, med en fuldtidsstilling. Ikke at jeg ikke elskede det. For det var rart at føle sig økonomisk sikret, at vide hvor man skulle hen efter eksamenen, og det faktum at jeg havde fået et job på netop den afdeling jeg gerne ville være på. Desuden tror jeg det var en gave i sig selv, at komme direkte på arbejdsmarkedet så man ikke gik og fik en forvrænget – og måske skræmmende – forestilling om hvordan det ville være, at være sygeplejerske. Det var dog alligevel knald hårdt!

Jeg har aldrig været så træt om eftermiddagen når jeg kom hjem fra arbejde, og så træt om morgenen når jeg stod op. Jeg må sige, at selvom jeg lider af søvnproblemer normalt, så fik jeg virkelig sovet igennem i de første par måneder! Jeg var træt! Alt det nye man skulle suge til sig! Det enorme ansvar der pludselig hvilede på ens skuldre! Det var helt fantastisk og skræmmende på én og samme tid. Jeg er glad for at jeg havde (og har) verdens bedste kollegaer til at hjælpe mig igennem de første par måneder.

Jeg er lige så stille begyndt at føle mig rigtig til rette som sygeplejerske, hvilket også betyder at overskuddet trods alt er blevet større. Jeg har efterhånden genoptaget de fleste af mine fritidsaktiviteter ved siden af jobbet, og mit arbejde fylder trods alt ikke det hele mere. Bloggen har stadig haltet bagefter, men jeg føler omsider, at jeg har fået lysten, og ikke mindst overskuddet, tilbage i en sådan grad, at jeg tror det er på tide at vække bloggen til live igen. Det føles lidt som at starte forfra – men måske er en ny start, også netop det der skal til.

I dag er den første dag, i år 2018, og jeg glæder mig allerede til alle de ting jeg skal opleve i dette år. Rigtig godt nytår til alle ude bag skærmen! Jeg håber i havde en brag af en fest i nat (eller hvordan i nu hver især valgte at fejre nytåret), og er kommet sikkert ind i det nye år!

En dag i Kathmandu

En dag i Kathmandu

I dag var vores første officielle dag i Kathmandu. I hvert fald den første dag, hvor vi var rundt og se lidt forskellige ting i byen. Vi (aka. jeg) havde lidt svært ved, at komme op i morges – dog ikke mere end, at vi da var nede at spise morgenmad omkring kl. 09:00. Der var morgenmadsbuffet på hotellet, og jeg har lidt på fornemmelsen af, at det var en ret fin buffet, af at være i Nepal. Jeg tror da også, at både Line og jeg blev mætte, og var ganske tilfreds med maden.

Efter morgenmaden bevægede vi os for første gang, ud i Kathmandus gader, på egen hånd. Vi havde bestemt os for, at vi skulle se ‘The garden og dreams’, som er en stor, tidligere royal, have. Haven er opført i 1920’erne, under Kaiser Sumsher Rana. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, for trods vi ikke bor i et af mest ‘belastede’ områder i Kathmandu, er bygningerne her, meget forfaldne, og misvedligeholdt. Lad mig sige det sådan her; jeg blev overrasket! For midt inde i denne store kaotiske, og fattige by, ligger virkelig en ‘garden of dreams’.

14001834_10209938205588801_1028828955_o
dreamsofgarden
Haven er restrureret fra år 2000, til år 2007, efter at have ligget hen i mange år. Det er derfor også kun under halvdelen af haven, som er tilbage, i forhold til dens oprindelige størrelse. Der blev ligeledes stadig restrureret på de omkringliggende bygninger (som jeg mener er et levn fra det gamle palads?).

Haven var virkelig et smukt syn, og vi vat heldige med, at vi kunne få lov til, at nyde den i høj solskin. Det var primært indiske turister, som befandt sig i haven. Enkelte vestlige turister – men så vidt vi lige kunne se, var det ikke et sted lokalbefolkningen kom, i det tidsrum vi var der. Det kan skyldes entréprisen, som var på 200 nepalesiske rupees pr. person (13 kr pr. person).

Efter vi havde spadseret rundt og nydt haven – og var blevet bedt om, at poserer til billeder, sammen med en indisk kvinde, som en anden turistattraktion (Jaaaaa – i virkeligheden var det nok bare Line og hendes lyse hår de ville have med på billederne, men de var da ‘høflige’ og tage et med mig også), tog vi videre med taxa til Patan/Lalitpur.

14002419_10209938164907784_1549612304_o
Patan var efter vores mening, et noget mere vedligeholdt område, end det vi har set af Kathmandu, generelt har været. Bydelen er kendt under tilnavnet “The city of art”. Der var virkelig også mange små kunstudstillingsbutikker – ikke som vi kender dem i Danmark – men smukke malerier, udstillet i små gadebutikker. Desuden var der utrolig mange templer, og shrines, at se i Patan. Det var en smule kompliceret at finde rundt på egen hånd, trods vi havde kort med opmærket rute på, da gaderne er små, snørklede, og ikke altid ender ud, som man havde forventet.

14012368_10209938164387771_877512355_o
patan
Det var uden tvivl rigtig spændene, at se Patan. Der var utrolig mange seværdigheder, samlet på et sted. Vi havde egentlig tænkt, at vi også gerne ville se Durbar Square om aftenen, men det var vi simpelthen for trætte til, så det blev kun et visit i dagtiden. Desuden var alle paladsbygningerne rammet ind i stilladser, og under restruering, så der var ikke meget af bygninger, at se. Jeg ved ikke om bygningerne måske har lidt yderligere skade efter jordskælvet sidste år?

Vi er uden tvivl fuldstændig udmattede efter dagens oplevelser. Der har været så mange indtryk at suge til sig. Alt lige fra smukke bygninger og konstruktioner, til den elendighed nogle af de fattigste nepalesere må leve under. Jeg må indrømme, at syn for sagen, virkelig har motiveret mig yderligere til, at gøre en forskel hernede. Det er derfor meget godt at vi i morgen tidligt, rejser videre til Pokhara, hvor vi skal begynde vores praktik/frivillige arbejde, på Western Regional Hospital.

Endelig lidt ferie! Og årsdag med min kæreste <3

Endelig lidt ferie! Og årsdag med min kæreste <3

I går havde jeg min første fridag, i over en måned! Det var intet mindre end skønt. Det kunne ikke være mere passende, end, at jeg selvfølgelig havde min første ferie i går, som også var Renes og min, årsdag.

Vi havde ikke de helt vilde planer i går. Vi var begge enige om, at det skulle være en afslappet dag, med fokus på bare, at hygge os sammen. Vi havde da også en virkelig dejlig dag, hvor der både blev tid til en lille eftermiddagslur, spisning på restaurant, og en biograftur om aftenen (vi så Lights out).

1914561_10207688836850767_5131351328422628122_n
Det er slet ikke til, at fatte, at der allerede er gået et år. Det har været et rigtig skønt år. Jeg føler, at Rene på mange måder gør mig hel. Han er roen, til det mylder af tanker og de elektriske impulser, som jeg sommetider føler, dominerer min krop. Rene er på mange måder, en modpol til hvordan jeg tænker og opfører mig, men vores grundlæggende værdier, vores menneskesyn, og vores kærlighed til hinanden, er så tæt op af hinanden, som noget overhovedet kan være. Jeg er oprigtig glad, for den måde, som vores liv er sammen.

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag