Browsed by
Kategori: Dyr

House dreams #2 Garden

House dreams #2 Garden

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har mange husdrømme – men jeg tror ikke jeg har snakket så meget om hvad jeg ønsker mig, af have til vores kommende hjem. For en have, ser jeg virkelig frem til at få!

Jeg har aldrig haft en have før, så det kan selvfølgelig være at mine drømme er ren utopi, og når det kommer til stykket, at vedligeholdelsen af alle mine drømme bliver for stor – men jeg vil rigtig gerne give det en chance. Jeg kan huske som barn, at mine forældre valgte at grave hele vores have op, og ligge sten, og græs hvor der før var bede. Jeg husker jeg syntes det var det dummeste i verden de havde gang i, men med de voksne briller på, kan jeg sagtens se at det må have været et mareridt at vedligeholde haven, hvis man ikke har en interesse i det.


Når jeg får et hus skal jeg have både bede og drivhus! Jeg har altid elsket drivhuset hjemme ved min farmor og farfar. Alene duften af agurk- og tomatplanter, giver mig lysten til at blive stående inde i varmen, og indsnuse lugtene, og bare se på planterne. Jeg håber på, at få et drivhus engang, der er stort nok til at jeg kan sætte et lille bord og en stol derind. Jeg syntes det ville være det hyggeligste, at lave en lille hyggekrog blandt alle planterne.


Jeg vil ikke kun have en have fordi jeg syntes det er hyggeligt. Jeg ønsker egentlig ikke at have en have fyldt med blomster og andet som har formålet, at skulle være skønt for øjet. Nej jeg ønsker mig en praktisk have. En have hvor jeg kan plante kartofler, porre, salat, og alt muligt andet godt. Jeg går ikke og har en forventning om at kunne være komplet selvforsynende – så meget tid forventer jeg slet ikke at få til at kunne ligge i min have – men det kunne være rigtig skønt at kunne gå ud i sin have, og skaffe nogle af de planter man skal bruge i køkkenet, fremfor at skulle udvælge nogle i supermarkedet. Jeg syntes vel der er noget tilfredsstillende i at vide at afgrøderne er dyrket hjemme, uden gensplejsning, sprøjtemiddel og alt muligt andet ‘spændene’, man ikke har lyst til at putte i munden, når det kommer til stykket.


I min have drømmer jeg også om at have et hønsehus! Ikke fordi jeg skal have en kæmpe produktion af æg, men igen fordi det vil behage min samvittighed, at vide at æggene jeg spiser, kommer fra dyr der har det godt. Desuden havde min farmor og farfar høns da jeg var barn, og jeg elskede det! Det er et praktisk dyr at have, og de er hyggelige at have til at rende rundt.

Jeg har mange, mange andre havedrømme, men det kan være der kommer et indlæg om det en anden god gang. Eller endnu bedre kan det være at jeg deler mine haveplaner herinde – når jeg altså engang (forhåbentlig snart), har en lækker have.

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.

Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.

 

Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).

Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.

Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.

Uadskillelige i 13 år

Uadskillelige i 13 år

I dag har Lady været min hest igennem 13 år. Da jeg ikke ved hvornår Lady er født, har jeg af praktiske årsager også besluttet at denne dag tæller som hendes fødselsdag. Det betyder at Lady i dag fylder 20 år! Det er slet ikke til at forstå, at mit lille røde lyn, som jeg købte da hun kun var 7 år gammel, i dag er en moden dame på 20 år.

Vi har haft vores kampe. Vores op og nedture. Det har været hårdt, og da det var på sit værste tænkte jeg sommetider; Har jeg virkelig købt den rigtige hest? Kan jeg holde til det her? Er det for farligt? I dag ved jeg at det var hele besværet værd. Lady og jeg læser hinanden som en bog, den dag i dag. Vi har opnået så meget sammen, og jeg kan slet ikke forstille mig at være foruden hende.

Jeg må dog indrømme at Ladys “høje” alder er begyndt at bekymre mig. Det har ikke været en bekymring for mig før, for hun har altid været aktiv og frisk – men lige nu står hun stille, pga. min skade i benet, og som med mennesker, går ens funktionsniveau hurtigt ned af bakke, des ældre man er, når man pludselig bliver betydelig mere inaktiv end hidtil. Jeg har overvejet tanken om at få rekrutteret en part til hende i den periode jeg selv er skadet, men det er lettere sagt end gjort. Det har taget mig mange år, at få den “connection” med Lady som jeg har, og det er problematisk, for jeg har virkelig villet hende, og det har nok også gjort at jeg har været villig til at kæmpe vores kampe dag på dag, på dag, i alle de år. Det samme kan man ikke forvente af en evt. part – og jeg har da også erfaret at parter til Lady bare ikke går, fordi de bliver bange for hende.

Mit søde lille røde lyn er stædig, som jeg, så hun skal nok klare sig! Straks mit ben er blevet bedre, skal vi nok komme i gang med genoptræningen sammen.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses