Browsed by
Kategori: Heste

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

Endelig har jeg haft kræfter til stalden

I går havde jeg den mest fantastiske dag. Jeg startede med at være ved fysioterapeuten fra morgenstunden, og denne gang lavede vi ingen øvelser – jeg fik kun laser behandling. Sidst jeg fik laser behandling havde jeg virkelig god gavn af det i. Hævelsen lagde sig rigtig meget, og faktisk var hævelsen i det hele taget mindre i 2 dages tid. Dog hævede det igen op sidst, efter et par dages arbejde, så nu må vi se hvordan det kommer til at se ud denne gang. Indtil videre virker det i hvert fald igen! I går havde hævelsen også lagt sig i løbet af formiddagen.

Når hævelsen falder, bliver smerterne også mindre, og det giver mig så meget mere overskud. Jeg er jo så heldig at Rene hjælper mig i stalden, så det eneste jeg egentlig varetager derude selv for tiden, er at hælde foderet op i krybberne – noget der intet kræver af mig fysisk. I går ordnede Rene endnu engang alt i stalden, og det gav mig i kombination med lindringen af laserbehandlingen, plads til at bruge mine kræfter på ENDELIG at træne med Largo. Det blev kun et par minutters longering – men det var simpelthen så dejligt.

 

Det er nærmest ikke til at beskrive hvor meget glæde det gav mig, at arbejde bare en lille smule med en af mine heste igen! Det gik også meget godt, taget i betragtning af at Largo ikke er blevet trænet med i et godt stykke tid nu. (Til hestenørderne: jeg bruger altid kun hjælpetøjler meget kortvarigt, og langt fra hver gang jeg longerer – kunne godt selv se at de denne gang generede mere end de hjalp, og at Largo ikke havde kræfterne til ordentlig bæring med dem på, og i stedet forsøgte at ligge sig under lod, så de røg af lige efter videoen blev optaget – så stjernekiggede han bare lidt i stedet for, men han skal nok komme godt frem og ned når musklerne og balancen begynder at komme igen).

Jeg var stolt af min kæmpe basse. Han gjorde sit bedste – selvom han ikke liiige reagerede på alle kommandoer straks, men for at være fair er de fleste af kommandoerne også nogle nye vi var ved at indlære inden jeg kom til skade med benet.

Resten af ugen står på arbejde (aftenvagter), så der tør jeg ikke tro på at jeg har kræfterne til at træne med nogen af hestene. Uanset hvad glæder jeg mig over dagens fremskridt, og håber at jeg kan gentage succesen i næste uge.

Uadskillelige i 13 år

Uadskillelige i 13 år

I dag har Lady været min hest igennem 13 år. Da jeg ikke ved hvornår Lady er født, har jeg af praktiske årsager også besluttet at denne dag tæller som hendes fødselsdag. Det betyder at Lady i dag fylder 20 år! Det er slet ikke til at forstå, at mit lille røde lyn, som jeg købte da hun kun var 7 år gammel, i dag er en moden dame på 20 år.

Vi har haft vores kampe. Vores op og nedture. Det har været hårdt, og da det var på sit værste tænkte jeg sommetider; Har jeg virkelig købt den rigtige hest? Kan jeg holde til det her? Er det for farligt? I dag ved jeg at det var hele besværet værd. Lady og jeg læser hinanden som en bog, den dag i dag. Vi har opnået så meget sammen, og jeg kan slet ikke forstille mig at være foruden hende.

Jeg må dog indrømme at Ladys “høje” alder er begyndt at bekymre mig. Det har ikke været en bekymring for mig før, for hun har altid været aktiv og frisk – men lige nu står hun stille, pga. min skade i benet, og som med mennesker, går ens funktionsniveau hurtigt ned af bakke, des ældre man er, når man pludselig bliver betydelig mere inaktiv end hidtil. Jeg har overvejet tanken om at få rekrutteret en part til hende i den periode jeg selv er skadet, men det er lettere sagt end gjort. Det har taget mig mange år, at få den “connection” med Lady som jeg har, og det er problematisk, for jeg har virkelig villet hende, og det har nok også gjort at jeg har været villig til at kæmpe vores kampe dag på dag, på dag, i alle de år. Det samme kan man ikke forvente af en evt. part – og jeg har da også erfaret at parter til Lady bare ikke går, fordi de bliver bange for hende.

Mit søde lille røde lyn er stædig, som jeg, så hun skal nok klare sig! Straks mit ben er blevet bedre, skal vi nok komme i gang med genoptræningen sammen.

Jeg savner mine heste

Jeg savner mine heste

Jeg er da med i stalden når “jeg” har staldvagt, men for det meste blander jeg bare foder, eller ser til mens Rene ordner opgaverne i stalden. Det er hårdt, ikke selv at kunne deltage i staldarbejdet, og endnu mere hårdt at jeg ikke kan træne med mine heste. Alene at skulle bevæge mig ned på folden, og ikke mindst ridebanen er en udfordring der næsten bliver mig for meget, grundet den ujævne jord. Jeg håber det bliver bedre nu hvor vejret efterhånden arter sig lidt mere, og jorden heller ikke er frossen længere.


Jeg gik i dag min første spadsertur i byen. Det er noget andet at gå på ujævn underlag (knækkede fliser osv), end det er at gå på fx. arbejdet. Jeg bliver hurtigere træt i benet, og den sviende brændende fornemmelse, som altid kommer inden de stærke smerter sætter ind, kommer også hurtigere. Desuden tror jeg også, at det har meget at sige, at jeg faktisk er nået min grænse for hvor meget benet kan holde til, når jeg arbejder de 37 timer om ugen, og der derfor ikke rigtig er plads til hverken gåture, eller træning med mine heste. Jeg tror det kan være svært at sætte sig ind i, men jeg føler mig virkelig begrænset i mit liv, og selvom jeg er glad for, at det er begyndt at gå stille og rolig fremad, så er jeg stadig ked af alle de ting jeg stadig ikke kan – og de ting som jeg måske aldrig kommer til igen.

Jeg håber snart at jeg kan begynde at lave lidt mere med mine heste igen. Det er svært at se på, hvordan de muskler de plejer at have, bare syner mere og mere hen, og at de pludselig ikke længere ligner heste der er i jævnlig træning. Selv Lady ligner efterhånden en foldbums.

Man har vel lov at håbe på at jeg snart begynder at kunne køre bil igen, så jeg i det mindste kan køre ud og bruge en dag i stalden hos dem, de dage jeg har fri. Jeg savner at bruge en helt forårsdag derude på, alt og ingenting. Bare at sidde på folden, og betragte hestene græsse (og Largo der formentlig hele tiden vil komme hen og se hvad søren jeg laver dér midt på marken, som han plejer). Jeg tillader mig i hvert fald og håbe.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses