Browsed by
Kategori: En hurtig en

Shockwaves og gaming

Shockwaves og gaming

I går var jeg til min aller første shockwave terapi. Gud fader, det gjorde ondt! Jeg forstiller mig, at det er som at blive stukket af en bi, rigtig mange gange (jeg kan dog egentlig ikke udtale mig om det, da jeg (7,9,13) aldrig er blevet stukket af sådan en). Jeg havde smertestillende da jeg forlod mit arbejde, så det havde 30 minutter til at nå at virke inden jeg skulle have terapien – alligevel gjorde det bare hammer ondt.

Jeg har også haft ondt siden, men jeg har dog kunne holde til at ligge ned, og når jeg tager mit smertestillende kan jeg også sagtens sidde op, lige så stille i en stol, så det må siges at have været ret nådigt i forhold til hvad jeg frygtede. Jeg er nu alligevel glad for at vi valgte en dag hvor jeg ikke skulle arbejde dagen efter, da jeg ikke tror jeg ville have kunne holde til at rende rundt.

Allerede i næste uge skal jeg til endnu en behandling, og endnu engang har vi valgt en dag hvor jeg har fri dagen efter. Jeg tror det er en meget god strategi, og den vil jeg holde fast i, så jeg ikke risikerer at få unødige sygedage fra mit arbejde, bare fordi mit dumme ben gør ondt efter en terapisession.

Jeg havde virkelig frygtet at i dag, ville blive en forfærdelig dag, hvor jeg bare kunne ligge ned og lave ingenting – men det har faktisk været en meget dejlig dag. Som sagt har jeg kunne smertedække mig selv nok til at kunne sidde op, så selvom vejret ellers bød sig til at komme ud på en god gåtur, har jeg måtte skippe dette, og lave noget hyggeligt siddende stille i stedet. Jeg har ikke turde teste hvordan mit ben opfører sig efter en omgang trappevandring så jeg har holdt mig indendørs i dag. Kedeligt har det ikke været! Jeg har spillet Dead by Daylight.

Selvom målet i spillet er relativt simpelt, og man egentlig bare laver det samme igen og igen i hvert spil, så syntes jeg det er et relativt kompleks spil. At blive god til det tekniske deri, tror jeg egentlig er det nemmeste. Udfordringen ligger nok nærmere i at få sig et overblik over hvad den enkelte ‘killer’ kan, og hvordan man bedst muligt undviger dem. Banen og ens medspillere betyder virkelig meget for ens succesrate, og når man spiller alene med/imod fremmede ved man aldrig hvad man kan ende ud med.

Jeg må indrømme at jeg virkelig syntes det er et godt spil. Jeg føler mig virkelig underholdt når jeg spiller det – også selvom jeg ofte er ved at gå ud af mit gode skind, når man render rundt i de mørke baner og forsøger at løse objectives mens man bare ved at der render en anden spiller rundt, rundt om hjørnet, som leder efter en.

Spillet er sjovt når man bliver teamed up med en flok fremmede, men det er nu engang altså sjovere (som de fleste er) når at spille med vennerne.

Det kriller i mine fingre

Det kriller i mine fingre

Vi har virkelig været heldige med vejret denne sommer. Alligevel kriller det simpelthen i mine fingre efter at hoppe ind på flyselskabernes hjemmesider og købe en billet til et eller andet fedt sted.

Sidste år sommer var jeg ikke ude og rejse. Mest fordi jeg arbejdede hele sommeren, fordi jeg var startet i mit første fuldtidsjob som sygeplejerske, og endnu ikke havde optjent betalt ferie. I år ser det heller ikke ud til at jeg skal ud og rejse – primært fordi vi havde håbet vi havde fundet et hus nu, som vi var i gang med at flytte ind i, og fordi mit ben stadig begrænser mig meget.

I går var jeg alligevel ihærdigt i gang med at forsøge at overtale Rene til at vi var nødt til at rejse. Jeg fandt rejser til alle mulige lande i asien som jeg gerne ville besøge, til okay billige priser. Rene ER bare den mest fornuftige af os, og brugte argumentet (som ellers har været mit eget hele året), at det var spild af penge at tage på en lang rejse til et sted jeg rigtig gerne ville se, hvis jeg alligevel ikke kunne hike, snorkle, og alle de andre ting jeg gerne vil når jeg rejser.

Han har så irriterende meget ret! Men hvor er jeg træt af ikke at have nogle planer i min sommerferie. Jeg er på en eller anden måde bange for at komme til at “spilde” min ferie. Jeg har altid arbejdet meget, så mine ferier har altid betydet meget for mig. Dagene har altid været reserveret til at skabe uforglemmelige minder. Nu hvor jeg ikke studerer mere, arbejder jeg ikke helt så meget mere (ja det lyder tosset! Men jeg arbejdede stort set fuldtid ved siden af mit studie), og jeg har reelt mere ferie i løbet af et år end jeg tidligere har haft, så måske handler det bare om, at jeg skal lære at ferier ikke nødvendigvis behøver at indebære fantastiske oplevelser?

Hvad fylder i mit hoved lige for tiden?

Hvad fylder i mit hoved lige for tiden?

Årh jeg ved at der er så stille på bloggen. Det eneste jeg rigtig forstår at få opdateret herinde er mine vægt-updates. Det er sådan set ikke fordi der ikke er noget der udfylder min hverdag.

For det første har jeg meget arbejde for tiden. Det er højsæson for skolernes sommerferie, hvilket betyder at mange af mine kollegaer begynder at tage på sommerferie nu. Det betyder selvfølgelig at mine arbejdsplaner bliver en smule mere booket, indtil det bliver min tur til at holde ferie, og der så er nogle andre der skal arbejde lidt mere presset for at dét kan lade sig gøre. Den kommende uge skal jeg arbejde hver dag undtagen torsdag.
Uanset hvor spændene det kunne være at skrive om mit arbejde (for jeg har faktisk et rigtig spændene job), så er det ikke noget jeg har lyst til at gøre, fordi jeg på ingen måde vil risikerer at bryde nogen former for tavshedspligt.

Selvfølgelig fylder det dumme ben jeg runder rundt med, også stadig en del i min tilværelse. Jeg har haft sådan en forventning (og måske et håb), om at nu måtte det da snart være bedre. Bevares det er det da også – men et er ikke godt, og jeg er stadig meget begrænset af det. Jeg har perioder hvor jeg føler at jeg er tilbage ved udgangspunktet, og perioder hvor jeg tænker ‘SÅDAN! Nu er det sgu ved at være i orden’.
Jeg bliver bare altid så negativ når jeg skriver om det, og så har jeg ikke rigtig lyst til at plastre min blog alt for meget op i al den negativitet. Jeg kan dog fortælle at jeg på onsdag skal prøve shockterapi for første gang, og det har jeg bestemt tænkt mig at skrive lidt nærmere om på bloggen.

Huskøb! Ja! Det fylder forbandet meget! Selvom vi ikke rigtig kommer nogen vegne med noget som helst i den dur. Jeg havde egentlig håbet at det var et emne jeg kunne skrive meget mere om herinde, men det føler jeg på en måde ikke jeg kan. Det går jo op og ned med huskøbet, og hvis jeg skulle skrive om, hver gang jeg tænkte at nu havde vi noget, og så et eller andet gik galt (man finder ud af huset er i forfalden stand, at området slet ikke er som beskrevet, at sælger ikke er til at handle med, at nogen pludselig snupper det for næsen af en), så tror jeg det bliver kedeligt i længden. Desuden er det svært at skrive om et hus uden at afsløre hvilket det er, og hvor det ligger – og sorry – så kommer konkurrence mennesket op i mig. Jeg vil jo ikke gøre reklame for et hus jeg selv er interesseret i! Tænk hvis nogle andre faldt over det, og også bød. Fjollet I know.

Mit vægttab fylder da også en del. Men det er mere en naturlig del af min hverdag lige nu, som kun rigtig fylder hos mig den dag jeg skal veje mig. Det er svært at skrive ret meget om processen, da jeg virkelig ikke gør andet end at spise mindre, og spise sundere.