Browsed by
Kategori: En hurtig en

Der sker så meget for tiden

Der sker så meget for tiden

Jeg er voldsomt træt for tiden. Jeg er langsomt begyndt at genoptage flere og flere ting i mit hverdagsliv. Det lyder helt vanvittigt at alt det man plejede at lave, pludselig er afsindigt udmattende, når det før hen bare var – ja – ens hverdag.

Jeg døjer stadig meget med benet, men nu er der da endelig en plan. Eller faktisk er der flere planer, alt efter hvordan det hele udarter sig. Først og fremmest skal jeg forsøge mig med et 3 måneders genoptræningsforløb. Det gik jeg i gang med i sidste uge. Det var hårdt, selvom det  kun er statiske øvelser indtil videre. Jeg forsøger at følge regimet, men der har simpelthen været dage hvor jeg havde så ondt i benet efter arbejde, at jeg måtte springe over, eller reducerer antallet af gentagelser. Jeg snakkede med min fys om det i dag i telefonen, og det var okay, såfremt jeg trænede alle de andre dage, hvor smerterne tillod det.

Jeg er begyndt at stå for madlavningen herhjemme igen, og det går faktisk ok. Jeg er god til at sætte mig ned, og tage en slapper undervejs hvis det er det jeg har brug for. Desuden arbejder jeg jo primært nattevagter for tiden, da det er det mest skånsomme for mit ben, hvilket gør det muligt for mig, at gå og forberede (skære grøntsager ud, osv.) i løbet af hele dagen, så selve madlavningen ikke kræver jeg står op ret længe af gangen.

Det jeg er aller mest glad for, er nok at jeg er kommet tilbage på arbejde! Der har været dage, hvor jeg tænkt ‘åh nej, kan jeg nu holde til det?!’, fordi jeg har følt et kæmpe pres på mine skuldre for ikke at være en belastning for mine kollegaer i en presset hverdag. Desuden har der været relativt akutte situationer, som har gjort det umuligt for mig, at vise hensyn til benet. Alligevel vil jeg sige at det overordnet set, er gået ret godt med at komme tilbage på jobbet. Jeg gør hvad jeg kan, og beder om hjælp (jeg er i hvert fald blevet bedre til at bede om hjælp) når jeg har brug for det.

Der er stadig lang vej endnu, men jeg begynder at få håb for at mit ben nok skal blive godt igen på et eller andet tidspunkt.

I morgen fylder Rene år

I morgen fylder Rene år

Jeg har virkelig set rigtig meget frem til at det skulle blive weekend denne gang. Misforstå mig ikke – det er dejligt at være tilbage på arbejde! Virkelig dejligt! Men for det første trænger mit ben utrolig meget til en pause, efter fire nattevagter i streg, hvoraf tre af dem var lidt travlere end sædvanligt, med ret stor overbelægning. For det andet er der bare så meget at glæde sig til i weekenden; Rene fylder nemlig år i morgen!

Jeg glæder mig altid til andres fødselsdage. Min egen fødselsdag skal altid helst være en lidt særlig dag, og sådan har det altså også med andres fødselsdage. Det er en dag hvor man skal have lov til at mærke at man er i centrum, og at man er elsket. Fødselsdage skal være specielle, og sådan er det bare. Barnligt, måske, men piv hyggeligt!

At Rene har fødselsdag betyder nok også en ny opskriftcheesecake herinde på bloggen, for Rene har endnu engang ytret et ønske om, at det er dén type kage der bliver serveret på hans fødselsdag. Jeg lærte oprindelig at lave cheesecake for Renes skyld, og med øvelse er jeg da blevet ret habil i det. Jeg keder mig dog hurtigt ved at følge den samme opskrift igen, og igen, så jeg tænker jeg laver en ny denne gang, selvom ønsket fortsat er en jordbær cheesecake. Han skal nok få en jordbær cheesecake, men med lidt notifikationer.

Falder dommen i dag?

Falder dommen i dag?

Jeg er helt ærligt temmelig nervøs over i dag. Jeg skal endelig ind og have kigget på mit hos ortopædkirurgerne på sygehuset. Jeg skal have set om min ene skade er helet, og jeg dermed kan komme til at genoptage mit arbejde, og derudover skal jeg have vurderet hvorvidt der kan/skal gøres noget ved den anden skade. Jeg frygter at de siger de ikke kan gøre mere for mig, eller at udsigterne for at måtte begynde at være aktiv igen, ligger langt ude i fremtiden. Jeg vil helt ærlig bare gerne have min hverdag tilbage.

Kryds fingre for mig! Jeg går ind i det hele med et positivt sind, men efter 2 år med smerter, tør jeg ikke længere sætte mine forhåbninger for højt. Jeg tror jeg er kommet dertil at jeg vil stille mig tilfreds med et liv med smerter i benet, såfremt de er i et omfang så jeg kan leve en normal hverdag. Jeg er ligeglad med det kosmetiske (selvom en mærkelig bule eller to på låret altså ser ret spøjst ud), og vil egentlig bare gerne kunne de ting der gør mig glad; ride, løbe, gå ture, og ikke mindst passe mit arbejde! Vi må se hvad dommen over mit ben bliver.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses