Browsed by
Kategori: Familie

Hip hurra det er min fødselsdag!

Hip hurra det er min fødselsdag!

I fredags var det min fødselsdag! Jubii! Jeg havde en rigtig, rigtig dejlig dag, trods begrænsningerne fra benet. Jeg blev vækket af Rene med sang om morgenen. Faktisk fik jeg rigtig meget sang, for min mor, min farmor, og mine kollegaer, ringede alle og sang fødselsdagssang for mig, og lykønskede mig. Var virkelig beæret over at der var så mange der tænkte på mig.

Rene havde dækket det fineste bord, med flag balloner, og stearinlys. Samtidig stod der nye rundstykker, lækker juice, og en masse dejlige gaver. Der er vidst ingen der ikke ville syntes at det var dejligt at vågne op til. Jeg var i hvert fald rigtig glad, og meget taknemlig over at være så forkælet (også) på min fødselsdag.

Jeg fik nogle dejlige gaver. Af Rene fik jeg et par smukke Sif Jakobs øreringe, og et par vans. Af min mor og Bøje fik jeg et piskeris, og en elektronisk køkkenvægt. Mine svigerforældre gav mig tre dybe tallerkner og et fad fra PIP studio.

Da jeg, som I ved, ligger på langs det meste af tiden, grundet skaden i mit lår, måtte vi finde på noget at lave herhjemme som kunne gøres fra sofaen. Rene og jeg havde i forvejen besluttet at vi ville holde gysermaraton hele dagen. Vi endte med at se seks film; Happy Death Day (ok underholdende – værd at se), It comes at night (kedelig), Don’t hang up (den var lame), Mom and dad (lidt sjov), The purge: election year (Tja… Man var da underholdt), The dark tower (Ikke en gyser, men meget underholdene). Vi gik også i gang med at se The killing of a sacred deer, men fik ikke set den færdig.

Vores maraton var kortvarigt ‘afbrudt’ af et visit fra min søde storebror, Patrick. Det var rigtig hyggeligt, at han kiggede forbi. Patrick havde medbragt en lækker hindbærkage (og så er man jo altid velkommen hos mig).

Normalt inviterer Rene og jeg hinanden ud og spise, når vi hver især har fødselsdag. Det var desværre ikke en mulighed i år – igen fordi mit ben driller, og jeg har svært ved at sidde op i længere tid af gangen pga. det – men vi fandt da bare en anden løsning. Vi endte med at få takeaway (burger), og det passede vel egentlig også rigtig godt til filmmaratons stemningen.

Alt i alt en helt fantastisk fødselsdag i år! Jeg er glad for at jeg har så mange søde mennesker omkring mig, som var med til at gøre dagen til noget ganske særligt ved at ringe, og skrive, og møde op på dagen. Af hjertet tak.

Så mange dejlige mennesker

Så mange dejlige mennesker

Jeg havde besøg af min sødeste veninde, Sarah, i går. Det var dejligt, nu hvor man ligger så mange timer herhjemme og bare kukkelurer alene. Jeg var så heldig at hun kom med både rundstykker, chokolade, og ikke mindst de smukkeste blomster. Det er dejligt at have sådan en skøn veninde. Der også mange af mine kollegaer, venner og familie der har skrevet til mig, og ønsket mig god bedring. Det betyder alverden, og hvor er jeg glad for, at der er så mange derude som tænker på mig.

De næste par dage vil jeg forsøge at finde på nogle andre emner at skrive om på bloggen, end mit dumme ben. Selvom det lige nu har overtaget fuldkommen over min hverdag, skal det ikke have lov til at have overtaget komplet over mit liv, og min blog.

Låneheste, og hus?

Låneheste, og hus?

IMG_6775Det går rigtig godt herhjemme, omend jeg har meget at se til. Sommerferiepresset på jobbet er ved at være ovre, og det hele er begyndt at blive lidt mere rutinepræget igen. Det er dejligt. Tænk engang at jeg allerede har været der i mere end et halvt år…

Men det er faktisk slet ikke arbejdet der fylder så meget i mit liv disse dage. Jeg har for det første fået 2 dejlige heste opstaldet, sammen med mine egne, som jeg skal have sat lidt i gang med ridningen igen. Det er min mors og Bøjes heste, som har fået lov til at stå stille lidt for længe. De trænger til at komme i form, og nok også til en smule opdragelse. Det går super fint med dem, og jeg har faktisk været god til at prioritere min tid således at jeg har kunne nå at ride dem begge, og stadig også motionere mine egne. Kede mig, det kommer jeg i hvert fald ikke til, den næste månedstid.

Det vildeste der er sket siden sidst er dog noget helt, helt andet. Noget jeg næsten ikke kan få over mine læber, fordi det bare er spændene! Here it goes! Rene og jeg kigger på hus! Eller, huse nok nærmere. Vi har været ude og kigge på et par stykker, men vi har ikke fundet der helt rigtige endnu. Vi har heller ikke travlt. Jeg er fuldstændig afklaret med, at der kan gå flere år før vi finder huset, og flytter, men hvor er det bare en dejlig følelse at vi er gået i gang med at kigge! Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til, at flytte fra byens stress og larm, og i stedet komme noget tættere på noget skøn natur.