Browsed by
Kategori: Fis og Ballade

Det værste ved at rejse

Det værste ved at rejse

Jeg elsker at rejse (!) og jeg føler mig virkelig privilegeret over at kunne gøre det, i det omfang jeg indtil nu har gjort. Jeg syntes at rejse, er noget af det mest fantastiske at gøre. Det sætter tingene derhjemme i perspektiv, og udvider ens egen horisont. Man opdager ofte at tingene måske ikke helt er som man troede – og andre gange bliver man fuldkommen bekræftet i ens forestilling om verdenen. Især min rejse til Nepal, satte min opfattelse af verdenen i et helt nyt lys, på både godt og ondt. Alle mine rejser har gjort et eller andet indtryk på mig, og nogle af mine stærkeste minder i livet er fra de rejser jeg har været på. Det er som om de minder man indsamler sig på sine rejser, bare forbliver lysende klare i meget længere tid end så mange af dem man samler sig i hverdagen – måske netop fordi de er i mindretal i forhold til alt det man oplever i sin hverdag.

Men selvom det at rejse er helt fantastisk, skal vi så ikke også blive enige om at der er nogle ting der bare er total røv ved at rejse?

Pakke til rejsen. Jeg hader at skulle pakke når jeg skal ud og rejse. Sandheden er nok at jeg generelt bare hader at pakke. Man ved aldrig helt hvad man skal tage med, og hvor meget. Det har virkelig været en proces for mig at lære hvor meget jeg skal pakke til den enkelte rejse. Jeg har langsomt lært at indskrænke mig, og fundet ud af at for lidt nærmest er bedre end for meget. Især når man primært backpacker som jeg. Jeg syntes stadig det er svært at pakke. Man vil gerne være beredt på alle oplevelser man kan støde på, men samtidig gider man ikke slæbe rundt på et par vandresko, hvis man alligevel ikke kommer ud og vandre i et terræn hvor dette er nødvendigt. Måske er det at pakke også så vældig en udfordring for mig, netop fordi jeg ikke planlægger ret mange af de oplevelser jeg skal have på forhånd.

At vente i lufthavnen. Forsinkede fly er nærmest mere regel end undtagelse, og hvor er det dog kedelig at vente i en lufthavn. Da alle mine rejser indtil nu, har været mens jeg var studerende, har flybilletten virkelig været et sted jeg skulle spare, hvilket har resulteret i, at de flyrejser jeg ofte har været på, har indeholdt i forvejen laaaange ventetider i de enkelte lufthavne. På vej hjem fra Thailand tror jeg vi ventede i KBH lufthavn i 8 timer for at komme hjem til Aalborg.

At stresse i lufthavnen. Okay, okay, overstående problematik er måske i virkeligheden slet ikke helt så slem, for er der noget jeg hader mere end at vente i uendeligheder, så er det at stresse igennem en lufthavn. Jeg vil laaangt hellere have en god buffer tid inden næste fly, fremfor at løbe fra den ene ende af Frankfurt lufthavn, til den anden, i et tempo der opfordre ens lunger til at hoppe ud af brystet på én.

Den irriterende sidemand på flyet, og de sure tæer der stikker frem ved siden af dig. Har vi alle ikke oplevet det? De sure tæer det pludselig dukker op bagerst på dit armlæn i flyet, passageren foran som insisterer på at hans/hendes ryglæn skal være fuldt tilbagelæner under hele rejsen – selv når der bliver serveret mad, eller passageren ved siden af dig som bestiller mindst 5 whiskeys for meget. Okay sidstnævnte har jeg kun været ude for én gang, men jeg kan garanterer jer for at det ikke var sjovt at sidde ved siden af en panglestiv mand, der for det første lagde sig ind over mig, for dernæst at brække sig ud over det hele. Nej slet ikke sjovt.

Nå! Når al mit first-world problem brok, nu er ude af systemet, så må jeg hellere begynde at overveje hvad jeg vil have med på min forstående rejse til Japan. Nemlig! Mit had til at pakke til rejsen var nok det der affødte dette indlæg.

Hvad syntes du er det værste ved at rejse?

 

Status fra Nepal: Fridag! og alt det andet…

Status fra Nepal: Fridag! og alt det andet…

img_5596
I dag har vi fridag. Selv om vi på mange måder har nydt hele ugen med frivilligarbejdet på sygehuset, glæder vi os vidst, alligevel, lidt til, at have en fridag. Det bliver dejligt, at komme ud og se noget mere af Nepal, og opleve de kulturelle forskelle.

I morgen skal vi med familien til noget festival, og se noget de kalder ”kulturdans”. Så vidt jeg har forstået, er det faktisk en dansekonkurrence. Det bliver meget spændene, at se… Og varmt. Allerede fra morgenstunden er der næsten 30 grader.

Alle dagene vi har været hernede, har det været varmt, og hver nat har det regnet. De fleste nætter har det regnet ret voldsomt, og den ene nat stormede det endda så meget at dørene klaprede faretruende.

Alt er vel hernede, men én ting er sikkert – jeg kommer aldrig til at blive glad for karry igen. Morgen og aften, får vi ris, med karry ”sovs”. Der er små variationer i grøntsagerne, som vi får dertil, men ellers smager det hele ret ens. Misforstå mig ikke. Maden er som sådan ret god, og der er rigelig af den… Men en måned med det samme mad. Man skal i hvert fald lige vende sig til tanken.

Noget man til gengæld hurtigt vender sig til, er at stå op og tisse. Og vaske tøj under en vandhane udenfor. Og sidde mast sammen i en bus, med buldrende indisk/nepalesisk musik, fra højtalerne. Og wifi, som man kun kan tilgå fra terassen, da det i virkeligheden tilhører naboen… Og gå en tur op i bjergende, omgivet af natur, som næsten tager åndedrættet fra én. Her er på mange måder, så smukt i Pokhara!

Jeg er super velintegreret! Eller hvad?

Jeg er super velintegreret! Eller hvad?

I dag tog en kunde kontakt til mig, på arbejdet, for at fortælle mig, at det var flot at mit dansk var næsten perfekt… At det som indvandre måtte være svært, at lære det danske sprog, da det samme ord kunne betyde mange ting, og vi brugte nogle underlige bøjninger af ordene… Alt dette fortalte hun mig, i et venligt toneleje, og med en vis grad af beundring, over mit danske sprog. Eneste problem; jeg er født dansk, og dansk er mit modersmål! Og mit dansk var kun næsten perfekt?!

Jeg havde meget svært ved, ikke at være ved at dø af grin. Da hun spurgte mig hvor jeg var fra, kunne jeg næsten ikke få mig til at fortælle hende sandheden, da det nok ville gøre hende forlegen, så jeg sagde bare jeg havde boet i Tyskland som barn. Det var ikke en løgn. Men jeg er dansk – og mit tysk har altid været elendigt. Hun kiggede lidt undrende på mig, og så smilte hun ellers og lignede en der tænkte; “årh – hun forstod ikke mit spørgsmål. Jeg nikker og smiler bare så jeg ikke sætter hende i forlegenhed”.

Men hey! Jeg er også super velintegreret! Jeg fik endda 35 point i den famøse indfødsretsprøve.

IMG_5266

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg konstant bliver forvekslet med andet end nordisk/danskafstamning, alene på mit udseende. Jeg farver jo godt nok mit hår sort, men ellers tror jeg da ikke jeg ligner andet end en kvabset lille dansker. Det ville da ellers ikke gøre noget, hvis jeg rent faktisk havde et smukt sydligt look – men det er altså ikke tilfældet.

Det kan selvfølgelig også bare være fordi jeg ikke snakker perfekt dansk… Åbenbart.