Browsed by
Kategori: Lejligheden

Vi har haft indbrud

Vi har haft indbrud

Hvor er det kønt at jeg når at skrive et indlæg i går, om at huske på de gode ting der er ved det sted jeg bor nu, og ikke hele tiden bare skal glæde mig til at vi engang finder et hus… Og så har vi haft indbrud i vores kælderrum i mellemtiden. Fedt. Umiddelbart er der blevet stjålet to flasker “Små sure”, og ellers har de bare raseret vores kælderrum.

Der har ikke været noget af værdi i rummet, og det er måske derfor de bare har smidt vores ting udover gulvet, og trampet rundt i vores kasser, i frustration over at de ikke kunne finde noget de kunne bruge til noget. De havde også brudt ind i en af vores naboers kælderrum, men der havde de ikke rodet rundt i hendes sager. Det hele stod stadig pænt. Måske fordi de er blevet forstyrret? Det er ikke til at sige. Det mest uhyggelige ved indbruddet er dog at de er kommet ind i kælderrummet med en nøgle. Der var i hvert fald ingen andre tegn til indbrud i rummet.

Vi har selvfølgelig meldt sagen til politiet (af forskningsmæssige årsager, hvis det viser sig at der alligevel er stjålet noget), selvom de ikke kan gøre noget ved det. Desuden har jeg skrevet til boligselskabet, og efterspurgt at få låsene skiftet, siden der jo må være kommet en hovednøgle i omløb i de forkerte hænder.

Det var ikke den fedeste overraskelse, sådan en søndag middag, men jeg var glad for at det trods alt var kælderrummet og ikke vores lejlighed.

Noget fra mit hjem som jeg elsker #1

Noget fra mit hjem som jeg elsker #1

Nu skriver jeg så tit om, at jeg glæder mig til at flytte ud af min nuværende lejlighed, og i stedet bo i eget hus, så nu tænkte jeg at det var på tide at vise lidt taknemlighed over mit nuværende hjem. Der er mange ting jeg glæder mig til ved at få eget hus, men det er altså ikke ens betydende med, at jeg ikke kan nyde min hjem som det er lige nu; derfor har jeg besluttet at starte en lille ny række blogindlæg, med ting jeg elsker i mit hjem. Det kan være alt fra møbler, inventar, hele rum, osv.


I dag har jeg valgt at dele et billede af min elskede tallerkenrække, som jeg har fået af min motter, og efterfølgende har peppet lidt op, med en fin pastelblå farve. Jeg elsker min tallerkenrække. Den er for det første praktisk – jeg kan få lov at vise lidt at mine fine PIP studio tallerkener frem, hvilket ikke et så tosset. Desuden syntes jeg at den gør rigtig meget for rummet, som jeg ellers syntes kan se lidt tomt ud.

Generelt syntes jeg, at det er rigtig hyggeligt når møbler er (delvist) hjemmelavet, eller i det hele taget bare har nogle sjove, og mere personlig, farver, former, og mønstre, hvilket min (og Renes) lejlighed nok også bære præg af.

Hyldeprojekt 1.2: Så er vi i gang!

Hyldeprojekt 1.2: Så er vi i gang!

collageprojekt

Så er jeg kommet i gang med hyldeprojektet. Hylderne er ved, at blive malet i grundfarven, som er hvid, og så må jeg få taget stilling til, om den skal have en anden farve med tiden. Jeg er også kommet i gang med at male på sylteglassene. Lige nu ser det hele forfærdeligt ud (gør det altid på det her stadie), men jeg håber alligevel på at slutresultatet bliver fint. Lidt spændene er det da, afgjort!

… Det vare heller ikke længe inden jeg også skal til, at lege med tapet. Det er straks meget værre! Jeg har aldrig nogensinde håndteret tapet. Jeg må tage det, som det kommer, og bare krydse fingre for, at jeg når frem til et resultat i nærheden af det, som jeg går og dagdrømmer om.

  • Min fine tallerkenrkke glder mig til at benet bliver godt
  • S gr jeg fra p 3 dejlige dages juleferie! Det
  • S er der lavet juledekorationer  juledekoration winteriscoming christmas christmasdecor
  • Mariska og jeg ordner lige boks mens vi troelige venter
  • Tidlig start i dag Hjemme kl 1030 fra stalden hvor
  • Elsker nr efterrsvejret arter sig og man kan ride afsted
  • Sknt at sidde ude i shorts om aftenen og kigge
  • Ferie ferie FERIE! Slap nu af du har friii og